Nathan Greene, ‘At the Pool of Bethesda’,’ olie på lærred, 40×30. Ophavsretligt beskyttet, tilladelse søges.

Af de mange hændelser, hvor Jesus helbredte mennesker, som Johannes havde observeret som discipel, udvalgte han kun nogle ganske få til at medtage i sit evangelium. Han gik tilsyneladende ud fra, at hans læsere havde adgang til et eller flere af de synoptiske evangelier. Så vi må antage, at hans udvælgelser havde til hensigt at lære vigtige ting om, hvem Jesus er, og hvad det betyder at tro på ham.

Fra Samaria til Galilæa til Jerusalem (5:1)

Efter Jesu tjeneste i Samaria ved vi fra de synoptiske evangelier, at han tilbragte en betydelig tid med at tjene i Galilæa, selv om Johannes kun beretter om helbredelsen af den kongelige embedsmands søn. Nu tager Johannes os tilbage til Jerusalem, til en bemærkelsesværdig helbredelse ved Bethesda-pølen.

“Nogen tid efter drog Jesus op til Jerusalem til en jødisk fest.” (5:1)

Vi får ikke at vide, hvilken fest Jesus var kommet til Jerusalem til, så det er nok ikke så vigtigt, bortset fra at det præciserer, at der var tale om en historisk begivenhed.

Bethesda-pølen (5:2)

Foto af Bethesda-pølen i en model i skala 1:50 af Jerusalem i det andet tempels tid, bygget af den israelske arkæolog og historiker Michael Avi-Yonah (1904-1974) på Holyland Hotel, nu på Israel Museum i Jerusalem.

John beskriver scenen, som man ville forvente, at et øjenvidne ville gøre det for læsere, der ikke havde været i Jerusalem:

“Nu er der i Jerusalem nær Fåreporten et bassin, som på aramæisk kaldes Bethesda, og som er omgivet af fem overdækkede kolonnader.” (5:2)

Fårporten var uden tvivl den port, som fårene gik igennem på deres vej til at blive ofret i templet. Bethesda-pølen lå i nærheden, lige nord for tempelområdet.

I de tidlige manuskripter findes der en række stavemåder for navnet på bassinet. De fleste engelske oversættelser giver det som “Bethesda”, hvilket betyder “Barmhjertighedens hus”. Dette synes at blive støttet af en henvisning i kobberrullen, der blev fundet i Qumran. i denne lektion vil jeg bruge det velkendte navn “Bethesda.”

Bassinet Bethesda blev opdaget i det 19. århundrede under ruinerne af en byzantinsk kirke. De arkæologiske beviser viser et bassin formet som et trapez, varierende fra 165 til 200 fod (50 til 60 meter) bredt og 315 fod (96 meter) langt, opdelt i to bassiner ved en central skillevæg. Det sydlige bassin havde brede trapper med afsatser, hvilket tyder på, at det var en mikveh eller et rituelt bad (i lighed med Siloam-pølen i den sydlige ende af byen), hvor Jerusalems pilgrimme samledes for at rense sig med henblik på tilbedelse. Det nordlige bassin udgjorde et reservoir, som løbende kunne fylde og rense det sydlige bassin med frisk vand, der flød sydpå gennem dæmningen mellem dem, og vandet kom sandsynligvis fra afstrømning i byen og fra nogle underjordiske kilder.

Johannes beskriver “fem overdækkede søjlegange” (NIV, ESV), “porticos” (NRSV), “verandaer” (KJV). Ordet betyder: “en overdækket søjlegang, der normalt er åben på den ene side, portico,” dvs. en række søjler, der er sat med regelmæssige mellemrum og normalt støtter bunden af en tagkonstruktion.Hvis vejret tillod det, kunne folk sidde eller ligge i løbet af dagen under disse overdækkede verandaer for at være i ly for solen.

Vandets brusning (5:3-4)

Men pilgrimme til byen var ikke de eneste, der kom til Betesda-pølen. Den var også et center for helbredelse. Johannes forklarer:

“Her plejede et stort antal handicappede mennesker at ligge – blinde, lamme og lamme.” (5:3)

Hvorfor de var der, forklares ved en gloseliste eller en forklaring af en tidlig skribent, der forsøgte at gøre årsagen til forsamlingen klar for læserne. Den er medtaget i fodnoterne i moderne oversættelser, men den var tydeligvis ikke en del af de tidligste græske manuskripter og er derfor ikke en del af Den Hellige Skrift, selv om den forklarer situationen klart nok.

“3b og de ventede på, at vandet skulle bevæge sig. 4 Fra tid til anden kom en Herrens engel ned og rørte vandet op. Den første, der kom i bassinet efter hver sådan forstyrrelse, ville blive helbredt for den sygdom, han havde.” (5:3b-4)

Denne forklaring om helbredelse fra en engel, der rørte vandet op, blev troet af mange af de syge og svage i byen. Omrøringen havde utvivlsomt en fysisk årsag – måske en bobling fra en afbrudt kilde. Men at en engel rørte vandet synes at have været en populær overtro blandt befolkningen, ligesom den overtro, der har omgivet “hellige brønde” og mineralske kilder helt tilbage til babylonisk tid. I stedet for at opsøge den helbreder, der var kommet til Jerusalem for at helbrede og frelse, samledes de omkring dette bassin og satte deres håb på, at de måske ville være de første i vandet.

Vi får ikke at vide, hvor mange invalider der kunne være samlet på en given dag, men jeg forestiller mig, at der var snesevis, måske hundreder.

En invalide i 38 år (5:5-9)

Nu introducerer Johannes os til emnet for Jesu helbredelse den dag. Af alle de elendige mennesker, der var samlet ved bassinet den dag, udvalgte Jesus denne ene mand.

“5 En af dem, der var der, havde været invalid i otteogtredive år. 6 Da Jesus så ham ligge der og fik at vide, at han havde været i denne tilstand i lang tid, spurgte han ham: “Vil du blive rask?
7 “Herre,” svarede den invalide, “jeg har ingen til at hjælpe mig i bassinet, når vandet bliver rørt. Mens jeg forsøger at komme i, er der en anden, der går ned foran mig.
8 Da sagde Jesus til ham: “Rejs dig op! Tag din måtte op og gå.’
9 Straks blev manden helbredt; han tog sin måtte op og gik. (5:5-9)

Jeg går ud fra, at han ikke blot var lam, og at han gjorde sin vej på krykker, men at han var lammet, da han lå på en måtte og ikke kunne komme i vandet særlig let selv. Jeg gætter på, at nogle mennesker, måske slægtninge eller naboer, bar ham til bassinet hver morgen og hjem hver aften. Men om dagen skulle de arbejde for at forsørge sig selv og ham, og der var ingen, han kunne stole på, der kunne hjælpe ham. Ingen ven.

Jesus har fået at vide – sandsynligvis ved at tale med manden selv – at han har været invalid i 38 år. Jeg kan næsten høre ham recitere sin litani af klager over sit triste og elendige liv over for Jesus.

Den invalides karakter og Guds nåde

Fra Johannes’ korte beretning begynder vi at få nogle antydninger om den invalides karakter. Selv om vi vil se nærmere på nogle af disse om lidt, er det nyttigt at opremse dem ét sted.

1. Gamle. Hvis den forventede levealder på den tid måske var 35 år, og hvis denne mand var blevet ramt i sin barndom, kunne han på dette tidspunkt have været 40 eller 50 år – en gammel mand (5:5).
2. Afhængig. Han er sandsynligvis afhængig af, at andre bringer ham, kører ham hjem og forsørger ham (5:7). Hvis han ikke kunne passe godt på sig selv, var han sandsynligvis også beskidt og ildelugtende — en ildelugtende gammel mand.
3. Klager. Han klager over, hvor længe han har været invalid. Han klager over, at han ikke har nogen til at hjælpe ham i bassinet (5:5, 7)
4. Blamer. Da han konfronteres af jøderne med, at han bærer sin palle på sabbaten, bebrejder han den person, der bad ham bære den (5:10-13).
5. Synder(5:14), alvorlig nok til, at Jesus konfronterer ham i templet.
6. Utaknemmelig og illoyal. Da han får kendskab til Jesu navn, melder han det til de religiøse ledere. Han “sladrer” om Jesus i stedet for at være taknemmelig for sin helbredelse og loyal over for sin helbreder (5:15).
7. Uomtvistelig(5:14-15). Der er ingen tegn på, at han accepterede og handlede efter Jesu irettesættelse om sin synd; Johannes fortæller os snarere, at han anmelder Jesus til myndighederne.

Hvorfor valgte Jesus at helbrede denne mand blandt alle dem, der var samlet ved Bethesda-pølen den dag? Jeg kan kun konkludere, at det var Faderens klare anvisninger (se 5:19) og fuldkommen nåde! Det er klart, at denne mand ikke fortjente det, han modtog – og han syntes heller ikke at sætte pris på det i nogen grad.

Q1. (Johannes 5:1-16) Hvordan vil du beskrive den invalides karakter? Den invalidens tro? Hvordan viser Jesu helbredelse her Guds nåde? Hvorfor har vi mennesker svært ved at tage imod nåden, når den bliver tilbudt os? Hvorfor modsætter vi os den opfattelse, at Guds gaver udelukkende er af nåde?

“Vil du gerne blive rask?” (5:6)

Jeg har tænkt over Jesu spørgsmål. Hvorfor i alverden skulle man spørge en alvorligt syg person, om han ønsker at blive rask? “Ja!” synes at være det indlysende svar! Men jeg tror, at Jesus ønskede mere end et ja eller nej som svar. Han ville vurdere ønsket og troen.

John Wimber, grundlægger af Vineyard Fellowship-bevægelsen og lærer i en klasse kaldet “Tegn, undere og kirkevækst” (MC510) på Fuller Theological Seminary i begyndelsen af 1980’erne, lærte de studerende at stille spørgsmål til dem, der kom til dem for at blive helbredt. Alt for ofte antager vi, at en person ønsker én ting, mens vedkommende bare ikke er der, hvor vi forestiller os, at han/hun er. Siden jeg lærte dette, spørger jeg normalt, når folk kommer til mig for at bede eller kommer frem i en gudstjeneste, “Hvad ønsker du, at Gud skal gøre for dig?” Det hjælper mig til at finde ud af, hvordan jeg skal bede for dem. Og når jeg beder til Gud om visdom, får jeg af og til også vejledning om, hvordan jeg skal bede.

Det er ikke alle syge mennesker, der virkelig ønsker at blive helbredt – eller at overgive deres liv til Kristus – selv om det er deres sande behov. Nogle gange bringer deres sygdom dem på et sted, hvor de f.eks. får masser af opmærksomhed. Jesus satte det tjenstlige eksempel for os: Spørg!

Den syge i vores historie svarede ikke ligefrem på spørgsmålet. Han forklarede snarere, hvorfor han ikke var blevet helbredt. Som nævnt ovenfor fortæller hans svar os noget om hans karakter og hans tro.

Q2. (Johannes 5:6) Hvorfor tror du, at Jesus spurgte den syge, om han ønskede at blive rask? Hvorfor er det vigtigt for os ikke at gøre antagelser, men at søge at skelne om folks behov, før vi beder for dem?

Op med dig! Gå! (5:8-9)

Jesus beder ikke for manden. Han befaler ham med et kraftord.

“8 Så sagde Jesus til ham: “Rejs dig op! Tag din måtte op og gå!
9 Straks blev manden helbredt; han tog sin måtte op og gik.” (5:8-9)

Er manden lydig over for Jesu befaling? Det er jeg ikke sikker på. Han kom i hvert fald “straks” eller “straks” på benene, “tog sin liggeunderlag op” og begyndte at gå. Jeg tror (men kan ikke bevise), at da Jesus talte, blev hans ben pludselig stærkere, og han stod op. Det var ikke så meget et spørgsmål om lydighed eller tro, men en instinktiv reaktion på en pludselig helbredelse og en erkendelse – da han begyndte at stå op – af, at han faktisk havde kræfter til det. Halleluja! Måske var hans forsøg på at stå op endda den udløsende faktor for helbredelsen. Vi læser om de 10 spedalske, der blev helbredt:

“Han sagde: ‘Gå hen og vis jer for præsterne.’
Og da de gik hen, blev de renset.” (Lukas 17:14)

De to andre elementer i helbredelsen var, at de skulle samle sin måtte op og gå. Måtten eller pallen kunne have været en seng eller en sofa, eller måske en båre, som vennerne bar ham på. manden havde ikke brug for at være der længere, så han tog sin palle op og begyndte at gå hjem – og det var her, han kom i problemer.

Problemer med “sabbatpolitiet” (5:9b-13)

Vi læser i nyhederne, at der i visse lande i Mellemøsten er selvudnævnte mænd, som overvåger, hvordan kvinder skal tildække sig – eller endda selv køre bil.

John fortæller os, at denne helbredelse fandt sted på en sabbat. Tilsyneladende så nogle af de strenge jøder i Jerusalem, sandsynligvis farisæere, som fortolkede loven ret strengt, at denne mand bar sin palle hjem, og de tog på sig at konfrontere ham.

“9b Den dag, hvor dette fandt sted, var en sabbat, 10 og derfor sagde jøderne til den mand, der var blevet helbredt: “Det er sabbat; loven forbyder dig at bære din måtte.” (5:9-10)

Loven var faktisk klar med hensyn til overholdelse af sabbaten. I det fjerde bud står der:

“Husk sabbatsdagen ved at holde den hellig. I seks dage skal du arbejde og udføre alt dit arbejde, men den syvende dag er en sabbat for Herren din Gud.” (2. Mosebog 20:8-10a)

Det var naturligvis hensigten, at Guds folk skulle hvile på sabbaten og ikke udføre deres normale arbejde. Men så tog juristerne over. Der er en stor traktat i Mishna, der beskriver detaljeret, hvad der er tilladt og forbudt på sabbaten. Det var således tilladt at bære en mand på en seng på sabbaten, men ikke at bære en seng uden en mand på den.

Den helbredte mands forsvar er at flytte skylden fra sig selv til Jesus. “Han sagde, at jeg skulle gøre det!”

“11 Men han svarede: “Den mand, som gjorde mig rask, sagde til mig: “Tag din måtte op og gå.””
12 Så spurgte de ham: “Hvem er denne mand, som sagde til dig, at du skulle tage den op og gå?”
13 Manden, der blev helbredt, anede ikke, hvem det var, for Jesus var gledet væk i den menneskemængde, der var der.” (5:11-13)

Det er interessant, at den helbredte mand ikke fik Jesu navn at vide. Man skulle tro, at han ville have været overordentlig taknemmelig og have takket Jesus. Men tilsyneladende var hans eneste tanke tilsyneladende hans egen helbredelse. Han vendte sig ikke til Jesus med taksigelse.

Hvor ulig ham er vi ofte! Vi søger menneskers ros (5:41) og den gratis omtale, der følger med det spektakulære. Vi ønsker at udnytte public relations-værdien af alt, hvad vi kan. På den anden side ved vi, at Gud ofte bruger mirakler til at trække folk til Kristus. Mange massehelbredelseskampagner i udlandet er svulmet op på grund af mund-til-mund-vidnesbyrd, og mange er kommet til Kristus som følge heraf. Min pointe er, at vi skal kontrollere vores motiv. Hvis det er stolthed – og det er ofte et af vores skjulte motiver – så efterligner vi ikke Kristus. Gud hjælpe os!

Q3. (Johannes 5:9-13) Hvorfor er “sabbatspolitiet” (farisæerne) så oprørte over den mand, der bliver helbredt? Hvordan kan et menneske være så optaget af regler, at det overser, hvad Gud gør? Har du nogensinde taget dig selv i at gøre det? Har nogen i din kirke været så optaget af “hvordan vi gør tingene her”, at de ikke har kunnet se Gud på arbejde? Hvad er farisæernes synd her?

Sluta synde (5:14)

Sidst, måske samme dag eller den næste – det får vi ikke at vide – ser Jesus den helbredte mand i templet. Måske er han kommet for at bringe et takkeoffer for sin helbredelse.”

“14 Senere fandt Jesus ham i templet og sagde til ham: “Se, du er blevet rask igen. Hold op med at synde, ellers kan der ske noget værre med dig. 15 Manden gik bort og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.” (5:14-15)

Bemærk, at Jesus ser manden i templet og ikke omvendt, selv om der sandsynligvis var en menneskemængde omkring Jesus.

Jesus går hen til manden og konfronterer ham med hans synd. Vi ved ikke, hvad hans synd var – bagvaskelse, snyd, seksuel synd. Det får vi ikke at vide. Men det ser ikke ud til at være en slags have-variant af svaghed, men alvorlig synd. Jesus befaler ham at holde op med at synde. verbet er i nutids imperativ, hvilket antyder, at manden fortsætter med at synde – det er ikke bare en fejl eller en enkeltstående hændelse. Det er hans måde at leve på.

Jesus fortæller ham om konsekvenserne, hvis han ikke holder op med at synde. “… for at der ikke skal ske noget værre med dig” (5:14b).

Man kan spørge: Hvad ville være værre end at være lammet i 38 år? Helvede – for evigt og i al evighed, det er det, som Jesus utvivlsomt henviser til.

Bekendelse

Både Johannes Døberen og Jesus prædikede: “Omvend jer, for himmeriges rige er nær” (Matthæus 3:2; 4:17). Det er meget klart, at det er nødvendigt at omvende sig fra synden for at tro på Kristus (Matthæus 11:20; 21:32; Markus 6:12). Den eneste grund til, at vi finder dette chokerende, er, at vi har taget imod et evangelium om nåde uden omvendelse. Vi fortæller folk, at de bare skal bede synderens bøn og blive tilgivet. Men tro uden omvendelse er et oxymoron. Det er ikke bibelsk!

Det betyder ikke, at vi ikke nogle gange falder i synd. At vi ikke nogle gange er oprørske. At vi ikke har brug for kontinuerlig tilgivelse, som er købt for en stor pris ved Jesu Kristi offer for vores synder (1 Joh 1:8-10; 2:1-2). Det gør vi. Men vi må omvende os fra en livsstil med synd. Paulus er meget klar over, at hvis vi ikke omvender os fra en syndig livsstil, så narrer vi os selv, hvis vi tror, at vi kommer i himlen (1. Korinther 6:9-11; Galaterne 5:19-21). Jesus krævede af denne mand – og af kvinden, der blev taget i ægteskabsbrud (Johannes 8:11) – at han skulle holde op med at synde, omvende sig og begynde at leve på en anden måde.

Historien om helbredelsen af manden ved Bethesda-pølen handler udelukkende om nåde – han havde ikke fortjent noget som helst, faktisk var han ikke et særligt godt menneske til at begynde med. Men den handler også om omvendelse. Hvis vi forsøger at adskille nåde fra omvendelse, forvrænger vi alvorligt det evangelium, som Jesus og apostlene lærte.

Den tidligere slaveskibskaptajn John Newton skrev disse udødelige ord:

“Amazing grace, how sweet the sound,
That saved a wretch like me.
Jeg var engang fortabt, men nu er jeg fundet,
Jeg var blind, men nu ser jeg.”

Det følger heraf, at hvis vi nu kan “se”, så undgår vi nu de ting, som vi tidligere var blinde for og snublede i.

Synd og sygdom (5:14)

Verse 14 antyder, at der kan være en sammenhæng mellem synd og sygdom.

En række gange i Bibelen finder vi eksempler på, at Gud rammer mennesker med sygdom som straf.Med den lamme, der blev lukket ned af sine venner i det hus, hvor Jesus talte, forbandt Jesus synd med sygdom (Markus 2:9). Betyder det, at al sygdom er et resultat af synd? Nej, vi bør ikke generalisere. Det er klart, at det for det meste er Satan og dæmoner, der bringer sygdom (Lukas 13:10-13). Og med den blindfødte mand nævner Jesus specifikt et tilfælde, hvor en mands sygdom absolut ikke var et resultat af synd overhovedet (9:2-3).

Den helbredte mand skælder ud på Jesus (5:15)

Har den helbredte mand lyttet til Jesu irettesættelse om at “holde op med at synde”? Det tror jeg ikke. Johannes beretter, hvad der så skete:

“Manden gik bort og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.” (5:15)

Er det muligt, at manden senere omvendte sig? Ja, det er muligt. Men her viser hans handlinger ikke, at han tror på helbrederen, men at han sender skylden og forfølgelsen videre til Jesus, så han selv kan undgå den, hvilket næppe er kendetegnende for en discipel. Der er en anden af disse sørgelige historier i evangelierne, nemlig om den rige unge hersker. Manden havde et problem med en kærlighed til penge, som Jesus var nødt til at konfrontere, for at han kunne blive frelst:

Denne slags historier gør os både triste og ubehagelige. Faktum er, at vi gør det, som vi tror, er i vores største interesse på det pågældende tidspunkt. Vil du omvende dig, min ven, eller vil du kun lade som om, at du virkelig “tror”.”

Konflikt med de jødiske ledere og farisæerne (5:16-18)

Vores afsnit slutter med at forklare, at Jesu død skyldtes den samme slags blinde lovmæssighed, som farisæerne ofte udviste.

“16 Så fordi Jesus gjorde disse ting på sabbaten, forfulgte jøderne ham. 17 Jesus sagde til dem: “Min Fader er altid i gang med sit arbejde den dag i dag, og også jeg er i gang med mit arbejde.” 18 Derfor forsøgte jøderne så meget desto mere at slå ham ihjel; ikke alene brød han sabbaten, men han kaldte endda Gud sin egen Fader og gjorde sig selv lig med Gud.” (5:16-18)

De kunne se et forbløffende mirakel, men kritiserede Jesus for ikke at adlyde deres fortolkning af loven.

Den efterfølgende diskurs, der forklarer Jesu forhold til Faderen, er tæt forbundet med historien om helbredelsen af manden ved Bethesda-pølen, men vi vil se på den for sig selv i næste lektion.

Lærdom for disciple

Der er flere klare lærdomme for disciple, som vi finder i vores tekst:

1. Guds nåde. Gud kan udrette mirakler uden nogen som helst form for fortjeneste, fortjeneste eller fortjeneste fra vores side.
2. Udadvendt velsignelse, kan ledsage indre død. Paradoksalt nok bliver manden ved Bethesda-pølen helbredt udadtil, men bliver tilsyneladende aldrig helbredt indadtil, for han viser ingen tegn på omvendelse, da Jesus kalder ham til det.
3. Stil et skelne spørgsmål (vers 6). Når du beder, skal du spørge, hvad folk ønsker, for at kunne vurdere deres behov og ønsker.
4. Gudsbevidsthed(vers 16-18). Nogle mennesker er ligesom farisæerne så besatte af deres regler, at de går glip af miraklet.
5. Jesus forventer omvendelse (vers 14). Det er muligt at omvende sig og vende om fra vores synder. Vi kan ændre os og forbedre os, selv om vi ikke bliver perfekte i dette liv.

Denne undersøgelse er tilgængelig i paperback, Kindle og PDF-format.

Denne historie handler om helbredelse. Selv om du ikke lider af en kronisk fysisk lidelse som manden ved bassinet, har vi alle brug for helbredelse. Som Matthew Henry udtrykte det:

“Vi er alle af natur afmægtige folk i åndelige ting, blinde, standhaftige og visne; men der er taget fuld højde for vores helbredelse, hvis vi tager os af det.”

Bøn

Fader, vi er nogle gange så åndeligt kedelige mennesker. Vi modtager rigelige velsignelser fra dig, og alligevel reagerer vi så utaknemmeligt. Det er ikke kun den helbredte mand i vores historie, men det er også os! Tilgiv os. Forandre vores hjerter. Sæt tro og taknemmelighed i os, beder vi. Og tak for din nåde, som dækker alle vores synder. I Jesu navn beder vi. Amen.

Nøglevers

” spurgte ham: ‘Vil du blive rask?'” (Johannes 5:6, NIV)

Endnoter