En eftermiddag bag hjemmebanepladen er ikke komplet uden en snack eller tre fra stadionkiosken. Selv i baseballsportens tidlige dage var det normalt at spise midt i inningen, og selv om nogle snacks som krikader og løg har mistet deres popularitet, er disse 15 snacks for klassiske til at forsvinde.
1. HOT DOGS
Hotdogs er en fast bestanddel af baseballstadions, men de blev først populære på verdensudstillingen i Chicago i 1893. “Gravhundepølserne” blev serveret med brød, hvilket gjorde dem lette at spise, og allerede samme år blev hotdogs tilgængelige ved baseballkampe. Legenden siger, at Chris Von de Ahe, en tysk immigrant og ejer af baseballholdet St. Louis Browns, introducerede pølserne på tribunerne i St. Louis. Hvad angår navnet, er hotdog-historikerne uenige om, hvor det stammer fra. En historie krediterer New York Journal-sportstegneren Tad Dorgan, som tegnede en scene med stadionforhandlere, der solgte snack i 1901. Dorgan var usikker på, hvordan man staver gravhund, og skrev simpelthen “hot dog” som billedtekst. En anden fortælling siger, at navnet stammer fra universitetsbyer i 1890’erne, hvor “hundevogne” solgte hotdogs til de studerende.
2. NACHOS
Nachos dukkede ikke op i salgsboder i boldbaner før 1976, hvor Frank Liberto solgte dem ved en kamp i Texas Rangers. “The Father of Nachos” revolutionerede snacks til baseballkampe ved at skabe en ostesauce, der kunne serveres hurtigt fra en pumpe og til en billig pris. Libertos kondenserede osteformel krævede kun vand og en rest af saften fra jalapeño-toppings; denne blanding fordoblede mængden af ost og overskuddet. Liberto havde i begyndelsen svært ved at få sine chips med ost overtrukket ind på stadions, da koncessionsoperatørerne var bange for, at nachos ville få for stor succes og forstyrre de andre snacks. Deres frygt var berettiget – det første år, hvor der blev tilbudt nachos på Arlington Stadium, indbragte det 800.000 dollars, sammenlignet med 85.000 dollars i popcornsalg.
3. ØL
Baseball betragtes som en familievenlig sport, men det var ikke tilfældet i slutningen af det 19. århundrede. I sommeren 1883 oprettede St. Louis Browns-ejer Chris Von der Ahe sin egen liga kaldet American Association, som tilbød billige baseballkampe med lettilgængelige øl. Edward Achorn, forfatter til bogen The Summer of Beer and Whiskey, siger, at Von der Ahes søndagskampe hjalp mange indvandrere og nyankomne baseballspillere med at få glæde af sporten. Men den rigelige mængde øl gjorde folkemængderne lidt urolige. “Fansne drak meget. De råbte af dommerne. De ville gå ud på banen efter kampene, hvis de var vrede og forsøge at angribe ham.”
4. PRETZELS
På ægte amerikansk maner skulle enhver bærbar, håndholdt snack integreres i baseballkulturen, og store, robuste kringler var en oplagt tilføjelse. Philadelphia gør krav på de første amerikanske bløde kringler, og i betragtning af byens hundredvis af baseballklubber i sportens tidlige dage var det uundgåeligt, at de gadekærrer, der solgte disse bagte snacks til forbipasserende, til sidst også ville ende med at sælge dem på stadionerne.
5. PEANUTS
Ejordnødder er måske den mest klassiske baseball-snack, og begrundelsen går helt tilbage til borgerkrigen. I begyndelsen af 1800-tallet blev jordnødder dyrket til husdyr eller olie, og de blev betragtet som en fødevare, der kun blev spist af de fattige. Men i løbet af de lange krigsår pakkede soldaterne kogte jordnødder som en billig snack – de smagte bedre end hardtack og gav rigeligt med protein. Efter krigen solgte gadesælgere kogte jordnødder, og ristede jordnødder blev snart en populær snack til sportsspil.
6. CRACKER JACK
Hot dogs var ikke de eneste baseballspiser, der fik stjernestatus på verdensudstillingen i 1893 – Cracker Jack blev også populær dér. Den enkle snack lavet af popcorn, jordnødder og melasse er blevet et sådant kulturelt ikon, at den ikke kan erstattes af lignende mærker. I 2004 gjorde Yankee Stadium et mislykket forsøg på at erstatte Cracker Jack med Crunch ‘N Munch. Skiftet varede kun en måned.
7. COTTON CANDY
Sukker “feerose” (som det først blev kaldt på verdensudstillingen i 1904) er en simpel arena-godbid ved baseballkampe, cirkus og karnevaler. Men i 2015 besluttede sælgerne på Texas Rangers Globe Life Park stadion i Texas Rangers at rode med en god ting og forsøgte at sammensmelte to basis-snacks: candyfloss og hotdogs. Deres “Sweet Spot Cotton Candy Candy Dog”-kreation er en hotdog toppet med sennep tilsat bolsje og en klump af den luftige slik. Nogle anmeldere sagde, at den 10 dollar dyre sammensætning var “overraskende lækker.”
8. BARBECUE
Det er ikke alle stadions, der tilbyder burnt ends og pulled pork, men mange stadions i kendte grillbyer som Kansas City og Memphis byder på grillede og krydrede tallerkener. Og mens nogle tidligere atleter starter virksomheder eller franchiseforretninger langt væk fra bænken, har den tidligere Orioles-spiller og to gange World Series-mester Boog Powell startet sit eget grillsted inde på Camden Yards.
9. SOLBELFÆRDSLÆDER
I de tidlige dage af baseball tyggede mange spillere tobak på bænken og på banen. Men i 1968 begyndte baseballlegenden Reggie Jackson at tygge solsikkefrø, og selv om han ikke var den første spiller til at gøre det, var hans popularitet med til at gøre de ristede kikærter til et topvalg blandt fans. Mange spillere og fans, der nyder at spytte under kampen, skiftede fra tobak til solsikkefrø, selv om denne snack i boldbanerne er forbundet med sine egne sikkerhedsrisici. I 1995 erklærede den professionelle baseball-atletiktrænersammenslutning “Sunflower Seed Finger” for en ny lidelse, der skyldes, at atleterne rækker tre fingre ned i lommen for at gribe frø, hvilket belaster lillefingeren.
10. POPCORN
Popcorn er en klassisk snack, der ikke er på vej væk lige foreløbig. Ved All-Star Game i 2015 spiste fansne et anslået antal popcorn på 1.026.000 pund. Og som en bonus kan en popcornspand på et stadion også fungere som en indbygget handske – det er kendt, at spillerne fanger fejlbolde i deres spande med popcorn (eller deres øl).
11. CORN DOGS
Corn dogs er en dybstegt variant af den klassiske hotdog fra boldbanen. Men hvis du vil tage den et skridt videre, kan du tage til Arizona Diamondbacks’ Chase Field, hvor du kan købe en majsdog til 25 dollars kaldet D-Bat Dog. Denne jumbo, batteri-overdækkede frank er 18 tommer lang (tre gange så stor som en traditionel corndog), indeholder hele 832 kalorier uden toppings og har den ekstra nyhed, at den ligner et baseballbat.
12. ICE CREAM
Det er en af de bedre nyhedsvarer, du kan købe på boldbanen, og sælgerne har uddelt soft serve i små nyhedshjelme til holdet siden omkring begyndelsen af 70’erne. På stadionet i Chicago White Sox blev der i 2014 præsenteret tre-punds is-sundaes i overdimensionerede hjelme, men holdets marketingafdeling opfordrede fansene til at dele de frostkolde lækkerier.
13. PICKLES
Hvad enten de er friterede eller dybstegte, er pickles blevet en populær stadion-snack. Ud over at det tager en inning eller to at blive færdig, kan pickles hjælpe atleter (eller overanstrengte fans) med at komme sig efter muskelkramper. Men saltede agurker har også en anden anvendelse – de giver deres navn til baseballhold. De nyligt oprettede Portland Pickles er en college-sommerliga, der fik sit navn efter en online-afstemning.
14. COCA-COLA
Sodavand passer perfekt sammen med en hotdog eller popcorn, og Coca-Cola tilskriver endda en del af sin succes til baseballstadionerne. I slutningen af 1890’erne kunne man kun købe Coca-Cola i en sodavandsfontæne. Benjamin Thomas og Joseph Whitehead, to tørstige, frustrerede fans, klagede over, at de ikke kunne nyde en kold sodavand til baseballkampe, og de begyndte at tappe deres egen sodavand på flaske til at tage med. Da Thomas og Whitehead indså potentialet, henvendte de sig til Coca-Cola og fik ret til at aftappe og sælge colaen i hele landet. Nu er Cola ikke blot en af de største sælgere i salgsboderne, men Cola’s logo og navn er også meget synlige reklamer på stadions i hele landet.
15. BUBBLE GUM
Som solsikkefrø er bubble gum en baseball-snack, der startede på bænken, før den blev populær på tribunerne. Et af de mest populære mærker, Big League Chew, blev startet af Portland Mavericks-kasterne Rob Nelson og Jim Bouton, som begge mente, at det var en usund vane at tygge tobak. Sammen brugte pitcherne to år på at forsøge at få det strimlede tyggegummi op at stå. Idéen slog til sidst igennem, og selv spillere, der tyggede tobak, blev opfordret til at skifte til tyggegummi af deres kærester og koner. Da man står meget og venter i baseball, var det ikke nogen dårlig idé at have en lidt sundere tyggevane.
Alle fotos er fra iStock, medmindre andet er angivet.