Artikel af Bob Robb – 9. marts 2011
Sponsoreret af Nikon Sports Optics & Wildlife Research Center
Redigeret af Stanley Holtsclaw – 2. april 2017

Dette indlæg er sponsoreret og/eller indeholder affilierede links, hvilket betyder at hvis du klikker på et af produktlinkene, kan vi modtage en lille provision fra dit køb – klik for at se vores affilierede oplysning.

Jeg ved godt, at det stadig er vinter i store dele af landet – hvad pokker skete der egentlig med det der med den globale opvarmning? Men snart er det tid til at komme ud og begynde at jage sorte bjørne. Og for mange buejægere er jagt på bjørne over agn deres foretrukne teknik.

Mens mange af jer har gjort det før, er der mange, der vil forsøge det for første gang i år. Og lige så sikkert som solen står op i øst, medmindre Lady Luck smiler lystigt til dig, vil du opdage, at det ikke er så nemt at dræbe et stort vildsvin over agn, som mange vil have dig til at tro.

Der er mange grunde til dette, men den vigtigste grund til, at store vildsvin undslipper agnjægerne hvert år, er, at jægerne – og ofte deres guider – fuldstændig undervurderer en gammel bjørns intelligens. Hvis de lever i områder, hvor de overhovedet bliver jaget meget, vil store gamle vildsvin ikke tolerere nogen sjusk fra både jægernes og guidernes side. Behandl dem som du ville behandle en 5 ½ år gammel whitetailbuk – et dyr, som vi alle er enige om er lige så svært at fange som røg i vinden – og du vil være godt på vej til at få et kontrolleret skud på en dandybjørn over lokkemad.

Hvad enten du går med guide eller sætter agn ud på egen hånd, er her 15 tips til at hjælpe din succes med agnudlægning i foråret.

1) Vælg et sted: Det er som at købe et hus – mange ting er vigtige, men ingen er vigtigere end beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. At vælge et sted til jagt er en proces, som jeg kalder “skrump dit fokus”. Du skal placere lokkemaden på et bestemt sted i et bestemt område, hvor der er masser af bjørne. Du kan kun lære, hvor de bedste steder er, ved at tale med folk og ved at lave en masse spejderarbejde. Nogle gange tager det flere år at jage det samme område for at lære, hvor de bedste steder er. Det er tid, der er givet godt ud.

2) Vand er nøglen: Jeg har aldrig opstillet, og jeg har heller aldrig jaget over, lokkemad med succes efter store bjørne, der ikke var i nærheden af vand. Det kan være en lille bæk eller en stor flod, en lille dam eller en stor sø, men bjørne elsker vand. Jagt der.

3) Opstilling af en standplads: Jeg indstiller alle mine lokkemadder til bueskud, idet jeg sætter træstativet 20-30 meter fra lokkemaden. Tættere er for tæt på for urolige bjørne, længere væk gør skuddet usikkert. Jeg forsøger at opstille træstativer i mindst 6 meters højde, så det er lettere for mig at se ned i det tykke dække og få min duft så højt som muligt. Træstativerne bør placeres i træer med masser af baggrundsdække, f.eks. stedsegrønne træer eller klynger af andre træer for at hjælpe med at skjule dine konturer for bjørnens ofte undervurderede øjne. Og det bør være en selvfølge, at træstativet skal placeres i modvind fra selve lokkemaden.

4) Adgang/udgang: Store bjørne lever i en verden af dufte, ligesom store whitetails gør. Derfor vælger jeg mine standpladser således, at jeg både kan komme ind og ud af dem uden at efterlade min egen duft langs det spor, som bjørnene sandsynligvis bruger, når de nærmer sig lokkemaden. Jeg sprøjter også altid mit tøj og mine støvler ned med Scent Killer for at fjerne enhver afslørende menneskelig lugt, som jeg måtte spore i og omkring lokkestedet.

5) Pavlovs hund: Forårsjagt på lokkemad betyder én ting – bidende insekter, og masser af dem! Da jeg var på agnjagt i Alaska, lærte jeg, at jeg kunne hænge en klud gennemblødt med mit foretrukne insektmiddel op på mit agnsted, og bjørnene ville hurtigt forbinde lugten af det frastødende middel med mad. Det hjælper virkelig! Men hvis du virkelig ønsker at sætte en heks på bidende insekter og holde dem væk, skal du anskaffe dig en ThermaCELL-enhed. Det vigtigste er, at ThermaCELL virker.

6) Åbning af lokkemaden: Et nyt lokkested skal “åbnes”, hvilket betyder, at du ønsker at udsende massive mængder af duft for at lokke bjørne til fra store afstande. Jeg har gjort dette på flere måder. Den ene er at brænde honning og bacon på en lejrkomfur lige ved tønden, så der sendes fede røgfaner ud i luften. Det virker også at bruge et kommercielt lokkemiddel – jeg har brugt Wildlife Research Center’s Ultimate Bear Lure i årevis – på en klud. En anden metode var at bore en masse små huller i et tre fod langt stykke PVC-rør med en diameter på seks tommer, fylde det med et ildelugtende lokkemiddel (i Alaska brugte jeg f.eks. sild) og hænge det højt over tønden. Og jeg tog altid fem gallonkander med gammelt friturefedt, som jeg fik fra en fastfoodrestaurant, og som jeg smed ud over hele jorden.

7) Tragt dem ind i en tragt: Når du sætter selve lokkemaden op, skal du forsøge at placere den, så de bjørne, der beslutter sig for at spise der, får et skud fra bredside eller lidt på tværs. Det kan du gøre ved at opstille barrierer af buske, træstammer, stenblokke og lignende, der tvinger bjørnene ind og ud på denne måde. Tragten skal også tvinge bjørnen til at bevæge sig op mod vinden af din standplads og holde sit hoved rettet væk fra dig.

8) Lokkemad med slik: Bjørne elsker slik. Jeg har tilbragt mange morgener før daggry med at dykke ned i affaldscontainere bag købmandsforretninger for at hente kasserede kager og doughnuts, som bjørne elsker endnu mere end mig (en utrolig ting!) Jeg lokker også med knust hundemad dækket af store mængder chokolade eller ahornpandekagesirup. De sluger det! Bjørne elsker også jordnøddesmør, hvis man kan få fat i det, samt syltetøj og gelé. En ven bruger en blanding af korn, brunt sukker og vand, som han blander i en tønde og lader det gære en smule. Bjørne er ikke afholdsmagere, det forsikrer jeg dig!

9) Lokkemad med kød: I nogle områder elsker bjørne kød. Gamle bæverkroppe er f.eks. et godt lokkemiddel i mange dele af Canada. Et af mine problemer med lokkemad med kød i Alaska var, at det nogle gange tiltrak grizzlyer, hvilket betød, at jeg måtte lukke lokkemaden ned. Hvor der ikke er nogen grizzlyer, kan jeg godt lide at bruge kød i forbindelse med hundemad og kager.

10) Kunstige agn: Hvis du mangler fødevarebajere – og selv hvis du ikke gør – er jeg i de senere år begyndt at bruge nogle kunstige agn. I 2009 og 2010 tog jeg f.eks. på ture til Quebec i 2009 og 2010 både Wildlife Research Centers Ultimate Bear Lure og Code Blue Product’s Code Blue Bear Magnet og en Bear Magnet Drip Bag med. De har alle en stærk anisaroma – et godt supplement til kødbetterne. Og der findes også sexlokkende dufte, som også fungerer ganske godt i perioder om foråret, når bjørnene er i brunst. Gode ting alle sammen.

11) Duftkontrol: Jeg behandler standjagt på sortbjørne på samme måde som jagt på whitetail – og det betyder, at jeg følger et omhyggeligt duftkontrolprogram. Det betyder, at jeg vasker tøj i uparfumeret vaskemiddel, tager brusebad med uparfumeret sæbe og shampoo før hver tur til en standplads, bruger uparfumeret deodorant og sprøjter mig grundigt ned med en flydende lugtfjernende spray før hvert standpladsskifte.

12) Brug sporkameraer: For næsten 20 år siden begyndte jeg at bruge de første sporkameraer på mine lokkesteder. Disse elektroniske apparater registrerede simpelthen som et nummer alt, hvad der gik forbi deres stråle. Når et af mine timere viste hundrede hits i løbet af et par dage vidste jeg, at der var bjørne, og jeg måtte gå hen og sætte mig på standpladsen for at se, hvad der var hvad. I dag har vi naturligvis infrarøde sporkameraer, der viser os digitale billeder og fortæller os, hvornår dyrene er der. Du bør have et sådant kamera opsat ved hver af dine lokkesteder. Jeg har ikke brugt et endnu, men mand, jeg har hørt mange gode ting om Spypoint-kameraer. De hersker i Canada og er kommet ind i USA som en legoklods med kvalitetssystemer og en række forskellige enheder. Helt sikkert et kig værd – Spypoint Trail Cameras

13) Feed ’em Regularly: En ting om bjørnebetning – det kræver enorme mængder af madding at holde bjørnene fodret. Når de først begynder at slå på dine lokkemadder, spiser de alt, hvad de kan se – men når maden løber tør, går de igen. Det betyder, at du regelmæssigt skal kontrollere dine lokkemadder og holde bjørnene fodrede, ellers mister du dem.

14) Tålmodighed & Vedholdenhed: Lokkemadjagt betyder ofte, at man skal tilbringe mange timer på standpladsen, mens man kun har selskab af egern, fugle, myg og sin paperback-roman. Når jeg driver mine egne lokkemadsteder, flytter jeg videre, hvis der ikke sker noget ved et lokkemiddel, og lader mine sporkameraer fortælle mig, hvor og hvornår jeg skal være der. Det er forbløffende, at selv om konventionel visdom fortæller os, at den allerbedste agnjagt finder sted om aftenen, har jeg brugt sporkameradata til at dræbe bjørne på alle tidspunkter, fra solopgang til frokosttid. Nøglen er at aldrig, aldrig at give op.

15) Vær selektiv: Du har været på jagt efter et godt lokkemiddel i dagevis, og alt, hvad du har set, er ensomme søer, små orner og måske en so med en unge eller to. Lad være med at blive frustreret og skyde den forkerte bjørn. En af grundene til, at det er tilladt at lægge bjørne agn så mange steder, er, at jægerne kan være selektive i deres fangst, idet de kun tager modne vildsvin og lader søerne blive til frø og unge vildsvin vokse op.