Klassificering af 333 W. Wacker

Da arbejdet på 333 West Wacker begyndte i 1979, var en stor del af den omkringliggende ejendom trist og forfalden. Dette inspirerede Pedersen til at skabe en storslået indgang på Franklin-Lake Street-siden, der ekkoer byens gadenetværk. Samtidig indeholder den buede indgang på flodbredden rigt beklædte ottekantede støttesøjler.
Designet af 333 West Wacker minder om de traditionelle handelsbygninger i Chicago fra slutningen af det 19. århundrede. Dens tredelte struktur omfatter en base, et skaft og et kapitæl. Basen tjener som indgang, består af sten og lader glasfacaden synes at “svæve” over floden. Skaftet er en kombination af gennemsigtige termiske glasvinduer og dobbelt tykt, mørkere, uigennemsigtigt spandrelglas. Horisontale bånd af børstet rustfrit stål giver skakten en teksturel kontrast. Dens hovedstykke er en glaskurve med firkantede sider, der skærer hinanden i en indskåret fold og skaber en skarp bue på seks etager.
Arkitekt William Pedersen har aldrig brugt udtrykket “postmoderne”. Han foretrak “kontekstualist”. Men denne kontekstualisme er en af grundene til, at nogle mener, at dette er Chicagos første postmoderne skyskraber. Uanset om man mener, at 333 West Wacker er “kontekstualistisk” eller “postmoderne”, er der ingen tvivl om, at det er en smuk bygning.