Mareridt kan til tider være en slags, ja, mareridt. Men der er en voksende mængde beviser for, at de faktisk kan være meget gode for dit mentale og fysiske helbred.

RELATERET: ROBOTKOR, SOM SYNGER BEETHOVEN, ER STOFFET AF NATTEMARER

Hvorfor har jeg onde mareridt hver nat?

Det er ikke noget at miste søvn over, men hvis du har regelmæssige mareridt, kan det være tegn på et potentielt underliggende problem. Hvis det er tilfældet, og du er bekymret over det, bør du måske overveje at søge lægehjælp.

“Der kan være en række psykologiske udløsende faktorer, der forårsager mareridt hos voksne. For eksempel kan angst og depression forårsage mareridt hos voksne. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) forårsager også ofte, at folk oplever kroniske, tilbagevendende mareridt. Mareridt hos voksne kan være forårsaget af visse søvnforstyrrelser.” – webmd.com.

Hvad kan du gøre mod mareridt?

Hvis du jævnligt lider af mareridt, er der nogle få ting, du kan gøre for at hjælpe dig med at få en god nats søvn. Men husk, at mareridt er en meget almindelig begivenhed.

Som du vil se senere i artiklen, ser de ud til at være en naturlig del af din hjernes funktion og kan faktisk være til gavn for dig på nogle få måder. Når det er sagt, hvis du mister søvn på grund af dem, er her nogle ting, som du måske kan overveje at gøre: –

• Etabler en regelmæssig, afslappende rutine før sengetid.
• Opfordrer beroligelser.
• Tal om drømmen.
• Opnyt slutningen.
• Sæt stress på sin plads.
• Giv trøstende foranstaltninger.
• Brug et natlys.
• Udmatter dig selv fysisk gennem motion før søvnen.

Hvad betyder det at have mareridt?

Som vi allerede har set, er mareridt din hjerne en måde at bearbejde et bestemt problem på. Det kan være tidligere traumer, undertrykte følelser/angst eller, som du vil finde ud af senere, en måde at forberede dig på en potentiel trussel fra det virkelige liv.

“Mareridt, eller dårlige drømme, er en type drøm, der får dig til at føle angst, frygt eller rædsel. Typisk vil en person vågne op under eller lige efter at have haft et mareridt, og han eller hun vil være i stand til at huske hele eller dele af den dårlige drøm klart og tydeligt.” – everydayhealth.com.

For ikke at forværre sagen, men man skal huske på, at mareridt er meget almindeligt og synes at være en naturlig del af din hjernefunktion. Men for særligt lucide mareridt eller regelmæssige onde drømme kan de give en værdifuld indsigt i din underbevidsthed.

Du kan måske begynde at føre en “drømmedagbog” for at se, om du kan identificere mønstre i dine mareridt. Denne proces kan hjælpe dig med at forstå, hvad der skræmmer/bekymrer dig, og søge efter måder at forbedre dem på.

Du ved aldrig, de kan måske afsløre din sande vej i livet!

7 grunde til, at mareridt faktisk kan være godt for dig

Så, uden videre, her er nogle grunde til, at mareridt faktisk kan være godt for dig. Denne liste er ikke i nogen bestemt rækkefølge.

Natmarer kan få dig til at få det bedre

Flere videnskabelige undersøgelser af mareridt har afsløret en interessant potentiel positiv side ved dem. Det viser sig, at dårlige drømme kan give dig en måde at håndtere stress og angst på.

Gennem at udspille dine dybeste, mørkeste frygt i en sikker “virtuel simulation” forsøger din hjerne at udspille dem i en fortælling.

Det lyder måske som en forfærdelig ting, men når du vågner op og husker begivenhederne, hjælper det dig til at håndtere situationen bedre. Ved at cementere begivenhederne i dine konkrete erindringer behandler du dem som fortid og ikke som nutid.

Dette, mener forskerne, gør det muligt for dig at distancere dig fra dem og giver dig en form for følelsesmæssig frigørelse.

Natmarer kan faktisk gavne dit fysiske velbefindende

En anden overraskende fordel ved mareridt er det faktum, at de faktisk kan være fysisk gavnlige for dig. Mareridt har en tendens til at opstå under REM-søvnen, hvor blodgennemstrømningen falder til hjernen og omdirigeres til musklerne og andre vitale kropssystemer.

Det viser sig, at dette lader organer og andre væv genoprette og komme sig efter den daglige slid. Vækst- og stresshormoner, dit immunsystem, hjerte og blodtryk påvirkes alle positivt som følge heraf.

Selv om dette også sker under drømme, er det vigtigt at få så meget REM-søvn som fysisk muligt.

Så selvom mareridt ikke er en særlig behagelig oplevelse på det tidspunkt, har din krop virkelig gavn af den øgede blodtilførsel. Det vil forbedre dit generelle velbefindende i det lange løb.

Natmarer er en slags trusselstræning

Natmarer kan ifølge forskning fra neurovidenskabsfolk være din krops måde at træne dig i forhold til potentielle trusler i det virkelige liv. I lighed med punkt 1 ovenfor kan mareridt også hjælpe dig med at “udspille” potentielt farlige situationer, før de opstår i dagtimerne.

Forskere bad 18 frivillige om EEG-headsets, mens de sov. Derefter vækkede de dem flere gange i løbet af natten for at stille dem en række spørgsmål om deres drømme.

Gennem at sammenligne oplysninger om drømme, der involverede frygt, var de i stand til at kortlægge deres hjerneaktivitet, før de blev vækket. De fandt ud af, at under “skræmmende” drømme var to områder af hjernen særligt aktive.

Disse var insula og den cingulære cortex. Førstnævnte er om dagen involveret i at identificere og evaluere følelsesmæssige reaktioner.

Den sidste er ansvarlig for at forberede kroppen på fysiske reaktioner på opfattede trusler (aka “fight or flight”-reaktioner).

Interessante ting, men det bliver bedre. En anden del af undersøgelsen involverede 89 deltagere, blev bedt om at føre en “drømmedagbog”.

Når de fik vist foruroligende billeder, der normalt ville udløse en reaktion i insula og cingulær cortex, havde de, der registrerede, at de havde flere mareridt, en mærkbart reduceret reaktion.

Hvad mere er, deres amygdala (aka hjernens “frygtcenter”) viste også en markant reduktion af responsen.

“Drømme kan betragtes som reel træning for vores fremtidige reaktioner og kan potentielt forberede os på at møde farer i det virkelige liv”, siger hovedforsker Lampros Perogamvros, der er lektor i Center for Søvnmedicin på University Hospitals Geneva.

Natmarer kan hjælpe dig med at forstå undertrykte følelser

Natmarer, mener nogle forskere, kan også hjælpe dig med at forstå og bearbejde nogle af de irriterende undertrykte følelser, som du måske skjuler for dig selv.

Teknisk set kaldes det dissociation, og under mareridt i REM-søvnfasen slapper hjernens undertrykkelsessystemer af, og følelserne bliver frigjort.

Det giver dig en enestående mulighed for at reflektere over ting, du måske undertrykker.

“At fortolke drømme og mareridt giver en enestående mulighed for at reflektere over de ting, vi måske undertrykker, eller få indsigt fra vores underbevidsthed. Barrett sætter spørgsmålstegn ved nytten af ‘drømmeordbøger’, men opfordrer folk til at reflektere over, hvad deres drøm kan betyde for dem personligt. Vær opmærksom på, hvornår du har et mareridt, og hvad det handler om.

Brug den skræmmende drøm til at tage på en rejse gennem dit følelsesmæssige landskab. Du vil måske blive overrasket over, hvad du finder.” – Omvendt.

Natmarer er en slags naturlig “eksponeringsterapi”

Videnskabsfolk er også begyndt at mene, at mareridt kan fungere som en form for “eksponeringsterapi” for dem, der har oplevet reelle traumer i deres liv. For psykiatere betragtes dette generelt som den “gyldne standard” til behandling af fobier og PTSD-relaterede tilstande hos patienter.

Gennem gradvist at udsætte en person for deres dybeste frygt, for eksempel hunde eller edderkopper, i en sikker ramme, lærer denne form for terapi langsomt at håndtere deres fobi. Mareridt synes at virke på nogenlunde samme måde.

Dette gælder især for særligt foruroligende begivenheder, og mareridt er tilsyneladende din naturlige måde at genopleve fortiden på og opnå en form for afslutning på.

Men det skal bemærkes, ligesom det at udsætte nogen for deres fobier, mens deres angstniveau er højt, har en tendens til at udløse deres “kamp eller flugt”-reaktioner. Uundgåeligt vil de ønske at frigøre sig fra situationen hurtigst muligt, og dette forstærker blot deres frygt.

Det kan også ske med mareridt, hvis man vågner op før “hovedbegivenheden”.