John Seay grundlagde The Seay Firm i 2011 efter at have tilbragt et årti som musiker, tourmanager og musikskribent. Han har talt om spørgsmål vedrørende musiklovgivning på bl.a. SXSW og Americana Festival. Han rådgiver regelmæssigt klienter om produceraftaler og beatleasingaftaler. Læs mere om John her eller følg ham på Twitter/Instagram: @TheSeayFirmFLLC

Det er ikke nødvendigt, at jeg fortæller dig det, men musikbranchen kan være skræmmende. Som kunstnere og producenter vil I blive konfronteret med en række forskellige aftaler, når I navigerer i jeres karrierer. I dag vil jeg gennemgå en problematisk, men populær type aftale mellem kunstnere og producenter: Hvad er en Beat Lease Agreement?

Hvad er en Beat Lease Agreement?

Som i en traditionel produceraftale eller en aftale om salg af et beat giver en Beat Lease Agreement en kunstner mulighed for at inkorporere en producents instrumentale beat i en ny indspilning af kunstneren. Men i modsætning til disse aftaler bevarer producenten i en Beat Lease Agreement det fulde ejerskab af ophavsretten til beatet, mens han giver kunstneren enten en eksklusiv eller ikke-eksklusiv licens til at bruge beatet, typisk i et bestemt tidsrum (år) og/eller et bestemt antal udnyttelser (salg og streams).

Hvorfor findes Beat Lease Agreements?

Beat Lease Agreements opstod som en måde at løse et almindeligt problem på markedet for salg af beats på: Producenter vil have så mange penge som muligt for deres beats; men da beatsene ikke er noget værd, når de ligger uudnyttet på en harddisk, er producenterne forsigtigt villige til at skille sig af med disse beats for mindre end det, de mener, at beatsene er værd, men kun hvis det er i en begrænset periode. På den måde kan producenten tjene flere penge ved at genudgive eller sælge beatet, når rettighederne går tilbage til ham, og han kan tjene flere penge ved at genudgive eller sælge det. På deres side er kunstnere villige til at lease beats, vel vidende, at deres lejekontrakt udløber om få år, til gengæld for retten til at bruge beatet nu til en pris, der ligger inden for deres budget.

Et af problemerne med Beat Lease Agreements er, at de ofte er dårligt udformet. De farligste typer af transaktioner i musikbranchen er dem, hvor den ene eller begge parter ikke forstår, hvad aftalen mellem dem går ud på. Så uanset om du er en producer med beats, der skal sælges, eller en kunstner, der ikke har midlerne til at købe et beat direkte, er her seks ting, du bør vide om Beat Lease Agreements:

Viden om, hvor længe lejekontrakten varer

På grund af definitionen varer Beat Lease Agreements ikke evigt. I en traditionel producentaftale eller en aftale om salg af et beat overdrager producenten typisk ophavsretten til beatet til kunstneren. I en Beat Lease Agreement lejer kunstneren imidlertid enten udelukkende eller ikke-eksklusivt beatet i en periode eller for et bestemt antal eller en bestemt type udnyttelser eller begge dele. Lejekontrakten kan f.eks. udløbe efter tre år eller 1 000 downloads eller streamingækvivalenter, dvs. det antal streams, der skal til for at svare til en download, alt efter hvad der kommer først. Når du når et af disse mål, udløber din lejekontrakt automatisk, og du kan ikke længere bruge beatet.

Og uanset hvad, bør begge parter vide, hvor længe beatlejekontrakten varer. Dette kaldes “Term.”

Hvis du er kunstner, bør du vide, hvad Term er, så du ikke ved et uheld udnytter beatet, efter at lejeperioden er udløbet, og dermed ved et uheld krænker producentens ophavsret. Hvis du er producer, så er det, så du kender den tidligste dato, hvor du tidligst kan udleje beatet til en anden eller genudleje det til kunstneren for flere penge (eller true med at sagsøge kunstneren for at krænke din ophavsret).

Som kunstner bør du forsøge at få den længst mulige lejeaftale for beatet, ideelt set med nogle muligheder for at forlænge lejeaftalen eller konvertere den til en overdragelse af ophavsretten ved at foretage yderligere betalinger hen ad vejen. Som producer ønsker du naturligvis at få rettighederne til beatet tilbage så hurtigt som muligt, så du kan genudleje det, men du ønsker også, at den sang, der indeholder dit beat, bliver et hit, og det kan tage tid. Du ønsker, at kunstneren skal føle sig sikker nok til at investere penge i at promovere beatet, idet du ved, at de har tid nok til at høste fordelene af denne investering, før de skal genudgive beatet.

Viden om, hvad der kan og ikke kan gøres ved beatet

Du bør sikre dig, at du forstår, hvad der kan gøres med beatet, og hvor det kan gøres. Hvad en kunstner kan gøre med beatet kaldes lejemålets “Scope”. Omfanget af de fleste lejemål giver typisk kunstneren mulighed for at gøre, hvad han eller hun vil med beatet, så længe der tilføjes yderligere elementer – som regel vokal – til det for at skabe et nyt nummer. Med andre ord har kunstneren ofte ikke lov til at udgive en instrumental version af beatet. Anvendelsesområdet forhindrer undertiden også en kunstner i at skabe mere end én ny optagelse med beatet. Det betyder, at remixes eller alternative versioner også kan være forbudt.

Det område, hvor kunstneren kan udnytte beatet, kaldes “territoriet”. Hvis beat-lejekontrakten overhovedet nævner et område, skal du som kunstner sikre dig, at du har den verdensomspændende eller universale ret til at udnytte beatet i hele lejeperioden. I den digitale verden, og især i forbindelse med Beat Lease Agreements, giver det ikke meget mening at begrænse territoriet til kun ét land.

Vis, hvad der sker med udgivelsen

Udgivelse er ofte elefanten i rummet i Beat Lease Agreements, og mange af disse aftaler tager ikke engang udtrykkeligt fat på det. Lidt hurtig baggrund: Hver indspillet sang har to ophavsrettigheder. Den første er ophavsretten til det musikalske værk, også kaldet udgivelsen, som er teksten plus melodien. Den anden er lydoptagelsen, også kaldet master, som er den specifikke indspillede version af det musikalske værk. Hvert musikværk kan optages tusindvis af gange, og hver optagelse skaber en ny ophavsret til lydoptagelsen, mens ophavsretten til det underliggende musikværk forbliver den samme hver gang.

Når en kunstner udgiver en lydoptagelse, er han eller hun forpligtet til at betale noget, der kaldes mekaniske royalties til sangskriverne eller udgiverne af det musikværk, der er indarbejdet i lydoptagelsen. Denne betaling er for retten til at inkorporere det musikalske værk i den lydoptagelse, som kunstneren sælger.

Hvis du har lejet et beat fra producenten, så ejer producenten ophavsretten til det musikalske værk, der er inkorporeret i beatet, medmindre andet fremgår af beatleasingaftalen, og du er automatisk forpligtet til at betale ham eller hende mekaniske royalties. Hvis der ikke står noget i Beat Lease-aftalen om producentens ejerandel, skal du gå ud fra, at den ikke er mindre end 50 % af udgivelsen af nummeret.

Der er et par måder at håndtere udgivelsen på i en Beat Lease-aftale. Den første er at behandle det som ethvert legitimt pladeselskab behandler det: fastlægge, hvad “opdelingen” skal være, og så bare betale mekaniske royalties til producenten til en forhandlet sats (dvs. enten til fuld eller reduceret lovbestemt sats). Du kan dog også indgå en aftale om, at producenten helt giver afkald på mekaniske royalties, enten i al fremtid eller op til et vist antal udnyttelser. Nogle gange vil en producent gå med til at give afkald på mekaniske royalties op til et bestemt antal udnyttelser, så længe kunstneren udgiver selv, men oplyse, at hvis kunstneren har eller erhverver et pladeselskab, skal dette pladeselskab betale mekaniske royalties direkte til producenten.

Du bør aldrig forvente, at en producent giver afkald på mekaniske royalties, selv om de nogle gange vil gøre det under visse betingelser. Det, man imidlertid gerne vil undgå, er, at producenterne bruger det faktum, at deres Beat Lease-aftaler ikke omhandler udgivelse, som en slags “gotcha”-mulighed senere hen, hvis kunstnerens nummer bliver et hit. Som altid er det bedre at afklare alle spørgsmål klart og tydeligt på én gang på tidspunktet for lejeaftalen.

Kend dine kreditforpligtelser

Producenter på alle niveauer ønsker at sikre, at de bliver krediteret korrekt på hver udgivelse. For nye producenter kan behovet for korrekt kreditering være endnu større. Sørg for at vide, hvor og hvornår du skal kreditere producenten, og hvordan denne kreditering skal læses. Når jeg repræsenterer producenter, sørger jeg altid for, at der er en forpligtelse til at kreditere producenten i metadata, hvor det er muligt, ud over de andre standardkrediteringskrav (i liner notes, i reklamer, på bagsiden af album osv.). På kunstnerens side skal man også sikre sig, at enhver utilsigtet, ikke gentagende undladelse af at kreditere producenten korrekt ikke giver producenten ret til straks at sagsøge en eller opsige Beat Lease-aftalen. Du bør have ret til at “afhjælpe” fejlen, før de kan gøre det.

Kend hvilke elementer du får (eller giver)

Hvis du er kunstneren, bør du vide, hvilke elementer du får, og hvis du er producenten, bør du vide, hvilke elementer du er forpligtet til at give. Kunstnere bør altid forsøge at forpligte producenten til at levere tracked-out stems til beatet. “Stems” er enkelte instrumentale (eller vokale) spor, f.eks. de enkelte spor, der indeholder guitaren, klaveret, kickdrummen osv. Du vil have stems, så du kan mixe sporet korrekt med din vokal på det. Det er naturligvis muligt, at produceren ikke har stems, ikke ønsker at levere dem, eller at han tager mere for dem. Eller du vil måske slet ikke have stemsne, fordi det eneste, du vil gøre, er at lægge dit vokalspor lige oven på beatet uden at blande det ordentligt ind i beatet.

Sørg også for at vide, hvilken type filer du vil modtage. Det er i alles interesse at levere digitale filer af den højest mulige kvalitet, så den sang, der inkorporerer beatet, ikke lyder dårligt. Bemærk, at MP3-filer ikke er industristandard – ideelt set vil Beat Lease Agreement overveje levering af mindst en WAV-fil. Sørg for, at beatet ikke er blevet pre-masteret, hvilket desværre betyder, at du måske ikke kan masterisere dit nummer, der indeholder det pre-masterede beat, korrekt.

Kend hvilke rettigheder (hvis nogen) der allerede er givet

Du bør vide, og det bør klart fremgå af Beat Lease Agreement, om du køber en eksklusiv eller ikke-eksklusiv licens til beatet. Hvis dine rettigheder er eksklusive, er det kun dig og kun dig, der kan bruge beatet i leasingperioden. Hvis dine rettigheder er ikke-eksklusive, kan producenten til enhver tid lease eller sælge beatet til en anden person og dermed give denne person ret til at udgive en sang, der indeholder det samme beat, som du bruger, naturligvis med forbehold af din ikke-eksklusive lejekontrakt.

Det er desværre muligt for dig at lease eller købe et beat af en producent for senere at finde ud af, at producenten aldrig har ejet beatet eller allerede har leaset eller solgt det til en anden person. Det kan også fremgå af beatleasingaftalen, at selv om du har en eksklusiv licens til beatet fremover, er denne licens underlagt eventuelle tidligere ikke-eksklusive licenser, som producenten måtte have givet.

Så, hvordan beskytter du dig selv som kunstner? Først skal du spørge producenten, om beatet er blevet udnyttet før. Brug et øjeblik på at køre et par Google-søgninger på producenten for at se, hvad der dukker op. Brug Shazam for at se, om det dukker op som værende forbundet med andre tracks. Og læs naturligvis altid Beat Lease Agreement for at se, hvad der eventuelt står om tidligere brug af beatet. Hvis du er repræsenteret af en advokat eller har tilstrækkelig viden til at gøre det selv, så tilføj repræsentation og garantier, dvs. løfter, i aftalen om, at producenten faktisk ejer beatet, og at han eller hun vil holde dig skadesløs, dvs. erstatte dig for skader, hvis nogen sagsøger dig på grund af din brug af beatet.

Særlig tak til Mustafa Abubaker for redigeringstjenester.