Nøglebegreber
- retinacula: Et bånd omkring sener, der holder dem på plads for at stabilisere dem.
- senebånd: Et sejt bånd af uelastisk fibrøst væv, der forbinder en muskel med dens knogletilhæftningspunkt.
- synovialvæske: En tyktflydende, ikke-Newtonsk væske, der findes i hulrummene i synoviale led. Med sin yolkagtige konsistens er dens vigtigste rolle at reducere friktionen mellem ledbrusken i synovialleddene under bevægelse.
- bindevæv: En vævstype, der findes hos dyr, og som har til opgave at binde andre vævssystemer (f.eks. muskler til hud) eller organer sammen. Det består af celler, fibre og en grundsubstans eller ekstracellulær matrix.
Synovialled består af fem vævsklasser: knogle, brusk, synovium, synovialvæske og trækvæv bestående af sener og ligamenter. Synovialforingen i bursaer og seneskeder, der ligner den i leddene, er en glat, ikke-klæbende overflade, der tillader bevægelse mellem vævsplanerne. Synoviale seneskeder beklæder kun senerne, hvor de passerer gennem smalle passager eller retinacula, som f.eks. i håndfladen, ved håndleddet og omkring anklen. Andre steder ligger senen i et leje af løst fibrøst væv.
Senerne: Illustration af senernes placering i hånden
En sene eller senebånd er et sejt bånd af fibrøst bindevæv, der normalt forbinder muskler med knogler og er i stand til at modstå spændinger. Sener ligner ligamenter og fasciae, da de alle er lavet af kollagen, men et ligament forbinder en knogle med en anden knogle, og fasciae forbinder muskler med andre muskler. Sener forbinder muskler med knogler og bevæger de knogler eller strukturer, som de er knyttet til.
En bursa (flertal bursae) er en lille, væskefyldt sæk beklædt med synovialmembran med et indre kapillærlag af væske (synovialvæske) med konsistens som rå æggehvide. Den udgør en pude mellem knogler og sener eller muskler omkring et led. Dette er med til at mindske friktionen mellem knoglerne og giver mulighed for fri bevægelighed.
Bursaer forekommer på skærepunkter i subkutant væv eller mellem dybere væv som f.eks. muskelgrupper og fascia. Mange bursae udvikles under væksten, men nye eller adventive bursae kan opstå på steder med erhvervsmæssig friktion. Bursaer findes omkring de fleste større led i kroppen, f.eks. omkring skulder og knæ. For at beskytte knæet og mindske friktionen fra de forskellige muskler, sener og ledbånd, der er knyttet til og krydser knæleddet, er knæet f.eks. polstret af 14 forskellige slimsække: fem foran, fire lateralt og fem medialt.
Knæled: Diagram over knæleddet.