8 aktiviteter til behandling af angst hos børn

Som terapeut, der arbejder i et skolebaseret terapijob, kan du få til opgave at hjælpe med at berolige nervøsiteten hos børn, der kæmper med angst.

Ifølge Daniel B. Peters, Ph.D. og Huffington Post-bidragyder, “At lære børn om, hvordan frygt og bekymring virker i deres kroppe, og specifikke tænknings- og handlingsstrategier til at bekæmpe “bekymringsmonsteret”, giver dem mulighed for at tage stilling til denne bølle.” Vi er helt enige i denne følelse … og erkender, at du ved at indarbejde aktiviteter i dine lektionsplaner kan gøre en stor indsats for at sprede bekymrede tanker, overbevisninger og følelser.

For at hjælpe med at gøre unge bekymrede til krigere, er her 8 aktiviteter, der har vist sig at være effektive:

1. Mag Mind Jars

Disse er gode at have ved hånden på dit kontor eller i skolens terapisituation. De er også sjove at lave. Typiske Mind Jars eller “Calm Down Bottles” indeholder glitter og væske. Når de rystes eller væltes, hvirvler glitteret rundt – ikke ulig vanvittige eller ukontrollerbare tanker. Når et barn er vred, ængstelig eller ked af det, kan man lære det at sidde og se glitteret falde til ro. Som skolebaseret terapeut kan du inkorporere det med dyb vejrtrækning for at opnå en endnu større effekt

Til denne aktivitet skal du bruge:

• Små krukker eller plastikvandflasker
• Glitterlim
• Fødevarefarve
• Varmt vand
• Glitter og/eller pailletter (valgfrit)

Bland ca. 1 spiseskefuld glitterlim med 1 kop varmt vand. Brug lidt mere, hvis dine krukker er større. Hvis du har lyst, kan du tilføje madfarve og ekstra glitter for at gøre det endnu mere farverigt og funklende. Fyld flasken resten af vejen med varmt (eller endda varmt vand). Jo varmere vandet er, jo bedre vil glitteret opløses uden klumper. Glem ikke at varmklæbe toppen på flaskerne for at forhindre spild.

1. Aktivitet “Glad hjerne, bekymringshjerne” Farvelægning eller skriveaktivitet

Der er en række forskellige måder at gennemføre denne aktivitet på, herunder færdigdesignede pintables, som du kan downloade. Hvis du vil gøre den personlig, kan du bruge en lommelygte til at projicere hvert barns profil på et stort stykke papir. Overskriv den to gange, så det ser ud som om silhuetterne står over for hinanden i spejlbillede. Mærk den ene side med “Happy Brain” og den anden side med “Worry Brain”. Få børnene til at skrive, collagere eller tegne ting, der passer ind i hver kategori. Denne aktivitet giver eleverne mulighed for at identificere deres bekymringer og lægge mærke til, hvor meget tid de bruger på at tænke på dem. Det er også en god måde at hjælpe den enkelte med at udvikle copingfærdigheder ved at identificere, hvad der gør ham/hende glad.

1. Opret bekymringsdåser

Sorgsdåser kan hjælpe børn med at identificere og diskutere deres bekymringer ved at give dem et sikkert sted at skrive og gemme bekymrede tanker. Beholdere med låg er bedst – tænk på havregrynsbeholdere eller andre typer krukker. Du kan dække ydersiden med konstruktionspapir og få børnene til at personliggøre deres bekymringsdåser. På krukken kan de måske skrive “Frygt”, “Bekymringer”, “Skræmmende ting” eller hvad der nu passer bedst til deres situation. Børnene kan så skrive eller tegne det, der bekymrer dem, og smide sedlerne ned i krukken. Alt efter præference kan børnene ønske at tale med en voksen om tankerne i dåsen, eller de kan blot vælge at bruge bekymringsdåsen som en losseplads for tanker, de helst vil have ud af hovedet.

1. Pust bobler

For at hjælpe børn med at lære dybe åndedrætsteknikker og opleve fordelene, skal du bruge bobler! Dyb vejrtrækning kan være universelt nyttigt til at reducere angst. I sin artikel, 3 Deep Breathing Exercises to Reduce Anxiety, siger forfatteren Therese J. Borchard: “Øvelsen af dyb vejrtrækning stimulerer vores parasympatiske nervesystem (PNS), der er ansvarlig for aktiviteter, der opstår, når vores krop er i hvile. Det fungerer på en modsatrettet måde i forhold til det sympatiske nervesystem, som stimulerer aktiviteter, der er forbundet med kamp- eller flugtreaktionen.”

Demonstrer først og lad derefter børnene bruge bobler, mens de fokuserer på, hvordan de trækker vejret for at skabe en stor boble. Husk at fremhæve, hvordan det påvirker deres krop, og hvordan det kan træne kroppen til at føle sig afslappet (i stedet for bekymret eller nervøs). Opmuntre børnene til at øve deres dybe vejrtrækningsfærdigheder – også når de ikke har boblerne ved hånden!

1. Mal til afslapning

At skabe kunstværker kan både være afslappende og terapeutisk. Opfordr børnene til at male/tegne designs eller billeder af ting, der gør dem glade eller rolige. Dette kan gøres under en skolebaseret terapisession, og/eller du kan opfordre børnene til at engagere sig i kunstnerisk aktivitet derhjemme. Børn, der er optaget af et kunstprojekt, kan være mere åbne over for at dele deres inderste følelser og kampe.Ved at lade samtalen flyde i en atmosfære med lavt pres kan de, der arbejder i terapi, fremme et ikke-fordømmende miljø, hvor eleverne kan føle sig trygge ved at tale, mens de udtrykker sig gennem kunst.

1. Start en dagbog

For nogle kan det være meget terapeutisk at føre en dagbog. At reflektere over begivenheder ved at skrive kan hjælpe en person med at se sine følelser og bekymringer på en objektiv måde. Selv små børn kan deltage i denne form for selvudforskning – uanset om det sker gennem ord eller billeder. Der er ingen rigtig eller forkert måde at føre dagbog på. Og børn skal ikke føle, at de skal skrive hver dag. Det vigtige er, at børnene har tillid til og forstår, at deres dagbog er et sikkert sted, hvor de kan afsløre alt – også deres dybeste hemmeligheder, frygt og lyster. Og ja, det betyder, at ingen forældre må kigge med!

1. Opret en tjekliste for nødsituationer

En god måde at reducere angst i næsten enhver situation er at have en plan! I øjeblikkets hede er det svært at tænke klart, især når følelser af ængstelse stiger op til overfladen. Opmuntre de unge mennesker, du arbejder med, til at forudse, hvad der kan ske i en situation, som de er nervøse for, og kortlægge en trinvis metode til at falde til ro. Måske er det første skridt at stoppe op og trække vejret. Et andet skridt kan være at evaluere situationen. Dernæst vil de måske søge efter en person, de har tillid til (forælder, ven, mentor, lærer osv.), som de kan bede om hjælp. Nogle børn vil måske gerne have en papirudgave af deres tjekliste, som let kan gemmes i en lomme eller rygsæk til opbevaring.

1. Opret en taknemmelighedskasse

De, der har terapiarbejde i skolen, kan hjælpe eleverne med at dyrke taknemmelighed ved at introducere konceptet med en taknemmelighedskasse. Det skal du bruge:

• En tom silkeboks
• Papir
• Dekorationsartikler (f.eks. klistermærker, hvide etiketter, farverige markører, mønstret gaffatape)

Foretag, at børnene anbringer en etiket med teksten “Taknemmelighedskasse”, “Hvorfor jeg er taknemmelig” eller en lignende etiket. De kan dekorere etiketten med farvede markører og/eller placere og dekorere andre almindelige hvide etiketter på æsken. Klistermærker og mønstret gaffatape (der findes endda varianter i hobbyforretninger med pingviner!) er en fin detalje, som vil hjælpe hvert barn med at personliggøre sin æske.

Den idé er, at barnet skal skrive noget på et lille stykke papir, som det er taknemmeligt for. Det kan være hvad som helst, der er relevant eller vigtigt for barnet. Børn i taleterapi kan f.eks. føle sig ængstelige for deres måde at tale på; for at bekæmpe angsten kan talepædagoger (SLP’er) opfordre dem til at være taknemmelige for deres stemme, evne til at tale, evne til at lytte osv. Dette vil hjælpe dem til at værdsætte deres nuværende situation og mindske angsten. Ergoterapeuter (OTs), fysioterapeuter (PTs), adfærdsterapeuter, rådgivere og socialrådgivere kan også prøve dette med studerende på deres caseloads!