Hvad enten denne person er din ægtefælle, din forælder eller dit barn, kan det være ekstremt svært og smertefuldt at genkende de narcissistiske træk hos vedkommende, især når du har været i et forhold med vedkommende i lang tid, hvis ikke hele dit liv. Når narcissisten er en forælder, vokser du op i den tro, at den form for betinget, selvisk kærlighed, du modtager, er normal, og du stiller naturligvis ikke spørgsmålstegn ved den. Derfor er det meget almindeligt, at børn af narcissister vokser op og knytter sig til narcissistiske kammerater, ikke fordi de kan lide at blive dårligt behandlet, men fordi det er velkendt for dem. Vi tiltrækkes alle af det, der er velkendt, uanset om det er godt for os eller ej.

Forholdet til den narcissistiske ægtefælle startede sikkert ikke dårligt. Narcissister er eksperter i at få, hvad de vil have, så der var sandsynligvis en masse smiger og opmærksomhed i starten, som langsomt opløstes i et kontrollerende og nedværdigende forhold, som du følte dig skyldig i både at have skabt og ikke at kunne forlade.

Men på et tidspunkt begynder nedvurderingerne, beskyldningerne, kritikken og den fuldstændige mangel på empati, støtte og respekt at føles helt forkert. Selv om man er blevet behandlet på denne måde i meget lang tid, ved man på en eller anden måde, at det ikke burde være sådan.

At se realiteten i øjnene, at ens elskede ikke er den, man troede, han/hun var, eller endog den, man troede, han/hun burde være, kan være for meget at håndtere. Hvordan kan en mor trods alt ikke elske sin datter? Hvordan kan en mand altid bebrejde sin kone? Det er ofte lettere at tro på de løgne, som narcissisten fortæller dig, at det er dig, der gør livet svært, at du ikke gør et godt nok stykke arbejde, at du ikke gør dig umage nok. Og så fortsætter du med at kæmpe videre med troen på og håbet om, at hvis du bare bliver den person, som de ønsker, at du skal være, så vil alt blive godt, og at du til sidst vil blive elsket.

Problemet med den plan er, at den aldrig virker. Du vil aldrig være nok for narcissisten, fordi de altid vil have mere. Og at forsøge at være noget for en anden vil kun svække dit eget selvværd endnu mere. Så i stedet for at få den kærlighed, du så desperat ønsker, arbejder du dig længere og længere væk fra den, alt imens du i stigende grad tror på, at du alligevel ikke rigtig fortjener den, fordi du gør et så elendigt stykke arbejde. Det er en vej til selvdestruktion og mange års ensomhed.

Så hvad er løsningen? Bevidsthed og accept. Først skal man erkende, hvad der virkelig foregår. Er der noget af din partners negative adfærd, der ligner dine forældres adfærd? Føler du dig tiltrukket af mennesker, der har en følelse af berettigelse, og føler du dig tvunget til at adlyde deres kommandoer? Det er meget let for især meget følsomme mennesker at blive offer for en narcissists manipulerende motiver og at føle sig skyldig og deprimeret over det som følge heraf. Nøglen er at forstå, hvem du har med at gøre. Hvis du ikke har det godt med dig selv, når du er sammen med en person, så er vedkommende sandsynligvis ikke god for dig. Stol på dine følelser. Stol på dine instinkter. HSP’ere har en gave til intuition, så brug den til at hjælpe dig selv.

Hvis du tror, du er i et forhold med en narcissist, så kom ud. Hvis narcissisten er din mor eller en anden person, som du ikke kan fjerne helt fra dit liv, skal du acceptere dem for den, de er. De vil ikke ændre sig. De tror ikke, at der er noget galt med dem. De tror, at det er dig, der er problemet. At forsøge at undgå at se sandheden i øjnene, at denne person aldrig vil give dig det, du har brug for, er nemmere, men det vil kun give næring til deres ild og få dig til at føle dig som en dørmåtte. Alternativet, accept, er sværere, men det virker. Accepter, at de aldrig vil ændre sig. Accepter, at du aldrig vil få kærlighed fra dem. Og accepter, at du fortjener kærlighed og kan få den, fra en anden. Elsk dig selv. Og andre vil også elske dig.