Abstract

Opsendelsen af den sovjetiske Sputnik-satellit i 1957 udfordrede den amerikanske rumfartsvirksomhed til et kapløb om politisk og teknologisk overlegenhed. I den kolde krigs æra havde rumprogrammet et meget klart mål – at vise verden, at vi var den førende kraft og aktør på dette nye grænseland. Den amerikanske offentlighed kunne derfor forholde sig til et så forenklet mål og støttede i vid udstrækning det amerikanske rumprogram. Siden afslutningen af den kolde krig har begrundelsen for rumforskning været mindre klar og ikke så velformuleret. Dette dokument er en del af en dialog, der har til formål at indhente input fra offentligheden om emnet udforskning af rummet. Vi undersøger først en tidligere undersøgelse af nogle af de “hvorfor”, som den amerikanske offentlighed forventer. Derefter foreslår vi et triumviratperspektiv for at finde en balance mellem de romantiske, pragmatiske og videnskabelige aspekter af rumfartseventyret. Endelig foreslår vi et noget forenklet budskab, som lettere kan relateres til den almindelige borger på gaden. Vi hævder, at vi tager ud i rummet for at “udforske himlen, forbedre jorden og berige menneskeheden”, og vi nævner talrige konkrete eksempler til støtte for disse tre temaer (ansvarsfraskrivelse: dette er forfatternes personlige idéer og holdninger og repræsenterer ikke en officiel NASA-holdning). Alle henvisninger til NASA-informationer stammer fra NASA’s websider eller er offentligt tilgængelige. Denne artikel er skrevet ud fra et amerikansk synspunkt på grund af forfatternes erfaring med den amerikanske rumfartsorganisation).