Jainernes engagement i ikke-vold manifesterer sig mest konkret i deres vegetariske kost. Lægefolk udtrykker også deres værdier om ikke-vold i deres personlige adfærd og i deres professionelle liv.

Se hele albummet

Ahimsa betyder ikke-vold eller ikke-skade, og er centralt for Jain-traditionens verdenssyn og etik. Jain-synet på livsspektret, der som sjæle omfatter hele spektret af planter og dyr, har betydelige konsekvenser for den daglige handling. Det er ikke blot en teori om livet, men en måde at leve på. Selv om det naturligvis ikke er muligt at leve uden at gøre en vis vold mod andre livsformer, er Jains oprigtigt engageret i at minimere deres voldelige indvirkning på universet omkring dem. I det daglige liv betyder det, at Jains tænker bevidst over etiske valg og udfordringer, som måske ikke er så vigtige for andre. Måske er det første og vigtigste, hvad man skal spise.

“Når folk spørger om min religion,” siger en Jain, “er det første, jeg plejer at sige, at vi er vegetarer. Vi tror på ikke-vold, og det omfatter også, at vi ikke dræber og spiser dyr.” For Jains betyder det, at man helt udelukker alle slags dyr fra kosten, for deres liv skal tages for at blive til mad. Grøntsager er naturligvis også levende væsener, men de er mindre udviklede end dyrene med hensyn til deres fulde rækkevidde af sansebevidsthed. Alligevel er det at foretrække at spise planternes frugter og produkter, som f.eks. æblet eller ærteskuddet, frem for at spise hele den levende organisme, som f.eks. kartoflen eller guleroden.

Monastikere er meget strengere i kosten end lægfolk, men enhver Jain tænker på kosten som et spørgsmål af åndelig og moralsk betydning. Siderne i Jain Study Circular er fyldt med artikler og breve om vegetarisme. For eksempel skriver den otteårige Ashish fra Dayton, Ohio: “I skolen har jeg nogle gange besværligheder over for ikke-jainere under frokosten. Min mor pakker vegetarisk mad til mig hver dag, da der altid er kød i hovedmåltidet i skolens frokost. De ikke-jøder gør nogle gange grin med mig, men det eneste jeg gør er at stirre tilbage og fortsætte med at spise. Jeg fortæller dem også, at det ikke er godt at dræbe andre dyr for at få mad, og at vegetarisme er sundere for alle.”

“Hvordan kan vi praktisere vegetarisme, når vi går til fester og hos vores venner?”, skriver en teenager. “Det er pinligt at spørge vores værter om ingredienserne i alting. Er der kød, fisk, æg, animalsk fedt, gelatine osv. i det?” Jain-fællesskabet giver både børn og voksne en afgørende oase af støtte og ligesindede. Den stigende sundhedsbevidsthed i det amerikanske samfund som helhed har i høj grad forbedret vegetarernes status. Som det blev udtrykt i et brev: “Vi bør ikke tøve med at følge vores vegetariske kost til fester, på kontorer, i skoler og på picnics. Det er vores måde at leve på. Og videnskaben bekræfter, at vegetarisme er langt sundere.”
Diæt udgør naturligvis kun en meget lille del af menneskehedens voldspotentiale. Vold kan også udøves ved f.eks. forretningsvalg. Dette er et andet aspekt af ahimsa-etikken, som Jains i Amerika må kæmpe med. Forretningsmænd, der ejer restauranter, skal nøje vælge, om de vil servere kød eller ej. Ingeniører må beslutte, om de vil tage job, der indebærer design og fremstilling af udstyr til militæret. Videnskabsfolk og forskere skal forhandle mellem fordele og ulemper ved dyreforsøg. Andre må overveje, hvilken indvirkning deres forretningsprojekter har på miljøet. Og alle har øje for kosmetik- og rengøringsmaterialer, der ikke anvender animalske ingredienser og ikke er udviklet gennem dyreforsøg.

Den offentlige politiks udformning er også et område, der optager Jains på grund af deres vægt på ahimsa. Jains deltager i debatterne om internationale konflikter, økonomisk retfærdighed, abort og borgerrettigheder. De har ydet et særligt bidrag til den religiøse diskurs om de mange miljøspørgsmål, herunder udarbejdelsen af “Jain-erklæringen om naturen”, der skitserer Jain-perspektivet på det menneskelige samfund som en del af hele livsfællesskabet, herunder planter og dyr. I alle disse sammenhænge bestræber jainerne sig på at opretholde princippet om ahimsa i en verden med ofte inkonsekvente og modsatrettede prioriteter.