Hvad er akut myeloid leukæmi?

Akut myeloid leukæmi (AML) er en type kræft, der rammer blodet og knoglemarven. AML er ikke en enkeltstående sygdom. Det er navnet på en gruppe leukæmier, der udvikles i den myeloide cellelinje i knoglemarven. Myeloide celler er røde blodlegemer, blodplader og alle hvide blodlegemer undtagen lymfocytter.

AML er karakteriseret ved en overproduktion af umodne hvide blodlegemer, kaldet myeloblaster eller leukæmiske blaster. Disse celler trænger sig ind i knoglemarven og forhindrer den i at danne normale blodceller. De kan også løbe ud i blodbanen og cirkulere rundt i kroppen. På grund af deres umodenhed er de ikke i stand til at fungere korrekt til at forebygge eller bekæmpe infektioner. Et utilstrækkeligt antal røde blodlegemer og blodplader, som dannes af knoglemarven, kan forårsage blodmangel, let blødning og/eller blå mærker.

Akut myeloid leukæmi kaldes undertiden for akut myelocytær, myelogen eller granulocytær leukæmi.

Du har måske hørt mere om denne type blodkræft for nylig, efter at den professionelle golfspiller Jarrod Lyle tabte sin hårde kamp mod sygdommen.

Hvilken type AML har jeg?

AML er klassificeret i otte forskellige undertyper baseret på de leukæmiske cellers udseende under mikroskopet. Hver undertype giver oplysninger om den pågældende type blodcelle og det tidspunkt, hvor den stoppede med at modnes korrekt i knoglemarven. Dette er kendt som det fransk-amerikansk-britiske (FAB) klassifikationssystem.

Det nuværende klassifikationssystem for AML fra Verdenssundhedsorganisationen anvender yderligere oplysninger fra mere specialiserede laboratorieteknikker, som f.eks. genetiske undersøgelser, til at klassificere AML mere præcist. Disse oplysninger giver også mere pålidelige oplysninger om det sandsynlige forløb (prognose) for en bestemt undertype af AML og om den bedste måde at behandle den på.

Nogle undertyper af AML er forbundet med specifikke symptomer, f.eks. er akut promyelocytær leukæmi (APML eller M3) forbundet med blødning og abnormiteter i blodkoagulationen.

Hvad er prognosen for AML?

Den vigtigste faktor til at forudsige prognosen for AML er den genetiske sammensætning af de leukæmiske celler. Visse cytogenetiske ændringer er forbundet med en mere gunstig prognose end andre. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at de reagerer godt på behandling og måske endda kan helbredes.

Gunstige cytogenetiske ændringer omfatter: en translokation mellem kromosom 8 og 21 t(8;21), inversion af kromosom 16; inv(16) og en translokation mellem kromosom 15 og 17; t(15;17). Denne sidste ændring findes i AML-subtypen akut promyelocytær leukæmi (APML eller M3). APML behandles anderledes end andre typer AML og har normalt den bedste samlede prognose.

Andre cytogenetiske ændringer er forbundet med en gennemsnitlig eller intermediær prognose, mens andre er forbundet med en dårlig eller ugunstig prognose. Det er vigtigt at bemærke, at der i de fleste tilfælde af AML hverken findes cytogenetiske ændringer med “god” eller “dårlig risiko”. Personer med ‘normal’ cytogenetik anses også for at have en gennemsnitlig prognose.

Hvor almindelig er AML?

Hvert år i Australien diagnosticeres omkring 900 personer med AML. Samlet set er AML en sjælden sygdom, der udgør 0,8 % af alle diagnosticerede kræftformer med en rate på 3,7 pr. 100.000 indbyggere.

Hvem får det?

AML kan forekomme i alle aldre, men er mere almindelig hos voksne over 60 år. Omkring 50 børn (0-14 år) diagnosticeres med AML i Australien hvert år. Det forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Hvad er årsagen til AML?

I de fleste tilfælde er årsagerne til AML fortsat stort set ukendte, men man mener, at det skyldes skader på et eller flere af de gener, der normalt styrer udviklingen af blodceller. Der forskes hele tiden i mulige årsager til denne skade, og der er blevet identificeret visse faktorer, som kan give nogle mennesker en øget risiko. Disse omfatter eksponering for:

• meget høje strålingsdoser, enten ved et uheld (atomulykker) eller terapeutisk (til behandling af andre kræftformer)
• industrielle kemikalier som benzen, over en længere periode
• visse typer kemoterapi, der behandler andre kræftformer
• visse medfødte lidelser er forbundet med udvikling af AML, som Downs syndrom, Blooms syndrom og Fanconis anæmi. I disse tilfælde har AML tendens til at udvikle sig i barndommen eller ungdomsårene. I meget sjældne tilfælde udvikles AML, fordi et unormalt gen er gået i arv fra den ene generation til den næste.
• Nogle personer med allerede eksisterende blodsygdomme, herunder visse myelodysplastiske syndromer (MDS) og myelofibrose, aplastisk anæmi og paroxysmal natlig hæmoglobinuri, har en højere risiko end gennemsnittet for at udvikle AML
• cancerfremkaldende stoffer i tobaksrøg.

Hvad er symptomerne på AML?

De vigtigste symptomer på AML skyldes en mangel på normale blodceller. Fordi AML udvikler sig hurtigt, rapporterer folk normalt, at de kun føler sig utilpas i en kort periode (dage eller uger), før de får stillet diagnosen. Almindelige AML-symptomer kan omfatte:

• anæmi på grund af mangel på røde blodlegemer, der forårsager vedvarende træthed, svimmelhed, bleghed eller åndenød, når man er fysisk aktiv
• hyppige eller gentagne infektioner og langsom heling på grund af mangel på normale hvide blodlegemer, især neutrofiler
• forøgede eller uforklarlige blødninger eller blå mærker på grund af et meget lavt antal blodplader
• knoglesmerter, hævede lymfeknuder (kirtler), hævet tandkød, brystsmerter og ubehag i maven på grund af en hævet milt eller lever.

Fakuelt har folk ingen symptomer overhovedet, og AML bliver diagnosticeret under en rutinemæssig blodprøve. Nogle af de beskrevne symptomer kan også ses ved andre sygdomme, herunder virusinfektioner, så det er vigtigt at opsøge sin læge, så man kan blive undersøgt og behandlet korrekt.

Sidst opdateret den 22. april, 2020

Udarbejdet af Leukaemia Foundation i samråd med personer, der lever med en blodkræftsygdom, støttepersonale fra Leukaemia Foundation, hæmatologisk sygeplejepersonale og/eller australske kliniske hæmatologer. Dette indhold er udelukkende til information, og vi opfordrer dig til altid at søge rådgivning hos en registreret sundhedsperson for at få stillet en diagnose, behandling og få svar på dine medicinske spørgsmål, herunder om en bestemt behandling, service, et bestemt produkt eller en bestemt behandling er egnet under dine omstændigheder. Leukaemia Foundation påtager sig intet ansvar for personer, der stoler på materialet på dette websted.