Schmörl-knuder, klassisk kendt som intravertebrale diskusprolapser, blev først beskrevet af Schmörl. Det repræsenterer en herniation eller en ekstrudering af det intervertebrale diskuskernemateriale gennem hvirvelkroppens endeplade, med forskydning af dette materiale ind i det tilstødende hvirvelkrop . Generelt anses Schmörl-knuderne for at være et almindeligt og assymptomatisk tilfældigt fund på billeddannelse, især omkring thoracolumbalt krydset . Schmörl-knuder , eller akutte bruskknuder , kan dog sjældent manifestere sig med akutte symptomer , hyppigst i den midterste til nederste del af lænderyggen .
Schmörl-knuder i en aktiv fase er karakteriseret ved et område med ødemlignende T1-hypointense og T2-hyperintense signalintensitet i det tilstødende hvirvellegeme omkring knuden; dette område kan have en koncentrisk morfologisk struktur .
Efter indgivelse af gadolinium-, diskus og det perifere ødem forbedres homogent i 6 måneder eller mere .
Differentialdiagnosen bør omfatte infektiøs spondylitis eller neoplastisk læsion, men akut Schmörl-knude kan diagnosticeres ved at påvise diskusprolapsindhold, osseøs defekt, der involverer en enkelt endeplade, marv fokalt ødem omkring diskusprolaps (koncentrisk halo) og mangel på diffus diskus signalændring. De kliniske træk ved infektion, en paraspinal eller epidural bløddelsmasse og paraspinale inflammatoriske forandringer kan bidrage til diagnosen af infektiøs spondylitis.
Behandlingen er sædvanligvis konservativ; sengeleje, smertestillende midler og støtte er den vigtigste behandling.
Take Home Message:
Schmörl-knuder eller intervertebrale diskusherniationer ses almindeligvis som et tilfældigt fund på billeddannelse, og de er ofte assymptomatiske. Akutte Schmörl-knuder er imidlertid en sjælden enhed, som ikke bør forveksles med tumor eller infektion .
‘Der er indhentet skriftligt informeret samtykke fra patienten til offentliggørelse.’