Har du for nylig fået at vide af din læge, at du har brug for et centralt venekateter (CVC) til dialyseadgang? Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du forstår så meget som muligt om denne type adgang.

Der er tre grundlæggende muligheder eller typer af dialyseadgang.

• Central venekateter (CVC)
• Arteriovenøs fistel (AV-fistel)
• Arteriovenøst graft (AV-graft)

En adgang via et centralt venekateter (CVC) bruges oftest på midlertidig basis. Det er ikke den bedste løsning på lang sigt af flere årsager, som vi vil diskutere mere detaljeret senere. Men først skal du forstå præcis, hvad et CVC er, og hvem det fungerer bedst til.

Hvad er et centralt venekateter?

Et centralt venekateter er et langt, y-formet, fleksibelt rør af plastik. Under en ambulant procedure foretager en læge, der er specialiseret i vaskulær adgang, et lille snit i huden over den valgte vene, der er placeret i halsen, det øvre bryst eller lysken. Derefter føres kateteret ved hjælp af en styretråd ind i venen.

Den Y-ende af CVC’en forbliver uden for din krop. De to fleksible slanger i Y-enden af dit CVC er forbundet med blodbanerne under dialyse, hvilket gør det muligt at overføre blod til og fra din krop til dialysemaskinen og tilbage igen. Der sættes en beskyttende hætte på enden af de Y-formede rør, når de ikke bruges.

Hvem kan få et centralt venekateter?

Hvis din nyrefunktion er blevet så forringet, at du har brug for øjeblikkelig dialyse, kan det være nødvendigt med et midlertidigt CVC. Hvis du falder ind under denne kategori, vil din læge sandsynligvis også nævne en mere permanent mulighed, f.eks. en AV-fistel eller et AV-transplantat. Begge disse muligheder kræver en helingsperiode, før de kan anvendes, hvilket er grunden til, at mange mennesker, især i akutte tilfælde, starter dialyse med et midlertidigt CVC.

For nogle mennesker kan et permanent CVC være indiceret, men generelt betragtes disse katetre som en midlertidig løsning.

Pleje af dit centrale venekateter

For at sikre, at dit centrale venekateter fortsat fungerer korrekt, og for at mindske risikoen for infektion, skal du passe på dit kateter, ligesom du ville passe på enhver anden del af din krop. Lad os se på, hvad du skal gøre for at passe på dit CVK.

• Du må ikke tage brusebad, før din læge siger, at du kan. Når din læge siger, at du må tage brusebad, skal du dække dit adgangssted med en vandtæt forbinding for at forhindre, at det bliver vådt.
• Dyk aldrig dit adgangssted ned i vand – ingen svømning eller bad.
• Lad forbindingen, der dækker dit adgangssted, være alene.
• Fjern aldrig hætterne på enderne af de Y-formede slanger. Dette må kun gøres under sterile forhold af et medlem af dit dialysehold.
• Bær altid en maske, når et medlem af dit dialysehold fjerner beskyttelseshætterne til behandling.
• Tjek for tegn på infektion hver dag. Tegn på infektion kan omfatte rødme, varme, hævelse og udflåd.

Din læge eller dialysesygeplejerske skal også give dig en skriftlig liste over plejeinstruktioner. Sørg for at læse og følge dem.

Relateret: Bekymringer og forholdsregler, der skal overvejes i forbindelse med peritonealdialyse og kæledyr

Fordele ved et centralt venekateter

Det kan være skræmmende at vide, at du skal have lagt et centralt venekateter, eller at du lige har fået et lagt, kan være skræmmende. Men der er flere fordele ved at få et CVK, herunder:

• Et CVK kan både anbringes og fjernes hurtigt.
• Et CVC giver dig en øjeblikkelig livline, der kan forbinde dig med din kunstige nyre.
• Indgrebet foregår på et hospital eller i ambulante omgivelser, men det tager kun omkring en time at udføre, og du kan som regel tage hjem samme dag.

Ulemper ved et centralt venekateter

• Det tager ofte længere tid at udføre dialyse med et CVC end med andre adgangsmuligheder.
• Du vil ikke kunne svømme, og det anbefales ikke at tage bad, da du ikke kan nedsænke dit bryst i badet.
• Skader eller skader på dine centrale vener kan opstå, når CVC’en anbringes. Ifølge nogle undersøgelser forekommer arterielle punkteringer i 4,2-9,3 % af procedurerne for placering af central venekateter. i, ii På trods af disse sjældne forekomster er det ofte et spørgsmål om liv eller død at få placeret et kateter, så du straks kan modtage dialyse.
• Der er risiko for infektion. Infektion er en alvorlig komplikation og kan føre til sepsis, chok og endog døden – derfor er det så vigtigt at følge dine sundhedsplejerskers anvisninger om, hvordan du skal passe dit kateter. iii Selv om det er sjældent, kan der også opstå mere alvorlige komplikationer som følge af infektioner, f.eks. skader på dine vener.
• Den dårlige funktion af kateteret kan omfatte blokering eller størkning af kateteret, brud på eller løsrivelse af kateteret.

Et CVC kan være din dialyseadgang i et stykke tid. Samarbejd med dit dialysebehandlingsteam for at styrke de færdigheder, du skal bruge til at håndtere dit CVC i hjemmet på daglig basis. Hvis du nogensinde har mistanke om, at der er noget galt med dit kateter, skal du straks kontakte dit plejeteam.

Kilder:
i Bowdle, A. (2014) Vaskulære komplikationer ved placering af centralt venekateter: Evidensbaserede metoder til forebyggelse og behandling. Journal of Cardiothorac Vascular Anesthesia 28:358-68
ii Vats, H.S. (2012) Komplikationer ved katetre: Tunneled and nontunneled. Advances in Chronic Kidney Disease (Fremskridt inden for kronisk nyresygdom). 19:188-94
iii Kornbau, C., Lee, K. C, Hughes, G. D., og Firstenberg, M.S. (2015) Central line complications. International Journal of Critical Illness and Injury Science 5(3): 170-178