Phthalater er organiske lipofile forbindelser, der hovedsageligt anvendes som blødgøringsmiddel for at øge fleksibiliteten i plastpolymerer. Andre anvendelser er bl.a. anvendelse af phthalater i trykfarver og lakker. Menneskers eksponering for phthalater sker hovedsageligt via indtagelse af fødevarer og kan have skadelige virkninger på helbredet. I denne undersøgelse blev der konstateret otte ftalatforbindelser – dimethylphthalat (DMP), diethylphthalat (DEP), diisobutylphthalat (DiBP), di-n-butylphthalat (DnBP), benzylbutylphthalat (BBP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dicyclohexylphthalat (DCHP) og di-n-octylphthalat (DnOP) – blev undersøgt i 400 fødevarer, fordelt på 11 grupper, og pakninger, der sælges på det belgiske marked. Til dette formål blev der udviklet og valideret egnede ekstraktionsteknikker for fire forskellige matricer, nemlig fødevarer med højt fedtindhold, fødevarer med lavt fedtindhold, vandbaserede drikkevarer og emballagematerialer. Den instrumentelle analyse blev udført ved hjælp af gaskromatografi med lav opløsning og massespektrometri med ionisering ved elektronpåvirkning (GC-EI-MS). Der blev observeret en bred vifte af ftalatkoncentrationer i de forskellige grupper. DEHP blev fundet i den højeste koncentration i næsten alle grupper. Desuden var DEHP den hyppigst forekommende phthalatforbindelse efterfulgt af DiBP, DnBP og BBP. Denne undersøgelse er en del af PHTAL-projektet, som er det første projekt, der behandler phthalatforurening på det belgiske fødevaremarked.