Rotterdam vågner ved lyden af flyvemaskiner, der flyver over byen. Det er usædvanligt at se så mange flyvemaskiner. Men der er ikke rigtig nogen, der går i panik. Alle tror, at flyvemaskinerne er på vej til England, fordi Tyskland har været i krig med England siden september 1939. Rotterdam har levet i fred i 125 år. Truslen om krig mærkes til en vis grad, men den generelle holdning er: Holland vil forblive neutralt – ligesom under Første Verdenskrig.
Flyvemaskinerne vender om, når de er over havet. Helt uventet bliver lufthavnen i Waalhaven angrebet. Først med bomber og derefter med faldskærmsudspringere. Rotterdam var slet ikke forberedt på dette. I begyndelsen af 1940’erne er en faldskærm et science fiction-fænomen. En komplet nyhed. Dengang havde de hollandske styrker primært til formål at forsvare vandlinierne.
Målet med det tyske angreb på Rotterdam er ret klart. Broerne over Maas-floden skal erobres for at sikre, at størstedelen af de væbnede styrker har let adgang til hjertet af Holland. Det er et rent strategisk træk. Nogle soldater er meget kede af at skulle angribe disse venlige hollændere. Men er afgørende for at forhindre den engelske fjende i at ramme Tyskland i dets industrielle hjerte. Det er smerteligt, at Rotterdam er offer for denne situation. Byen Rotterdam har meget tætte bånd til Tyskland. De er meget afhængige af hinanden ud fra et økonomisk synspunkt. Der boede mange tyskere i Rotterdam på det tidspunkt, hvilket førte til paranoia efter det første angreb.
Waalhaven lufthavn er ikke det eneste sted, der er under angreb. Lidt længere væk lander tyske faldskærmssoldater i nærheden af Feijenoord Stadion. De samler deres våben, og tropperne planlægger at marchere mod broerne ved floden Maas. Vandfly lander på floden med soldater. Gummibåde bringer dem til bredden. Tyskerne tager opstilling på begge sider af Willemsbrug (broen) og på Noordereiland (lille ø i floden). Svastikaflaget vajer på broen. I nærheden af Afrikaanderplein-pladsen kæmper nederlandske væbnede styrker med tyske soldater. De borgere, der bor i nærheden af dette torv, ser på fra deres vinduer og hepper på deres landsmænd – som om der er tale om en fodboldkamp. På dette tidspunkt er det meget svært for dem at indse, at der er tale om en krig.
Selv om den nederlandske hær er hurtig til at reagere og på ingen tid sætter et forsvar op, har tyskerne allerede besat den sydlige bred af floden Maas og øen (Noordereiland). Den nordlige bred er (stadig) på hollændernes hænder, med undtagelse af bygningen af Nationale Levensverzekeringenbank (livsforsikringsbank), der ligger ved den nordlige ende af Willemsbrug-broen. Der er omkring 50-60 tyske soldater isoleret der, både i bygningen og nær indgangen til broen. De kan ikke gå tilbage til “deres” side af broen på den sydlige bred, fordi broen konstant er under beskydning. Denne situation varer i fem dage.
I løbet af de fire dage efter den 10. maj er der en voldsom kamp. Rotterdam overgiver sig ikke så let. Byen bliver konstant ramt af præcisionsbombeangreb. Forskellige jernbanestationer og marinekasernen nær Oostplein bliver ramt. Zoologisk have Blijdorp, der ligger lige ved siden af Delftsche Poort-stationen, bliver også ramt. Der er dyr overalt, som enten er såret eller simpelthen er på flugt. En gruppe mænd er hurtigt i gang med at bygge midlertidige boliger til dem. Den 11. maj tager tyskerne opstilling i dampskibet Statendam fra Holland America Line nær Wilhelminakade. Hollænderne skyder fra den nordlige bred og sætter skibet i brand. Folk gemmer sig i Maas-tunnelen, som er under opførelse på det tidspunkt, eller de gemmer sig i deres kælderrum. Alle er forsigtige og opmærksomme. Der går mange rygter om forræderi. Soldater tør ikke længere spise den mad, der bliver tilbudt dem.
Men øen Noordereiland bliver beskudt fra flere sider. Fra den nordlige bred af det hollandske artilleri og fra floden Maas af den hollandske flåde. Luftvåbnet smider endda bomber. De lokale beboere befinder sig i en vanskelig situation. De er så at sige fanget på øen og har ikke lov til at forlade den. Nederlandene forsøger uden held at ødelægge broerne over floden Maas. Bomberne fra flyvemaskinerne rammer ikke deres mål. Og marinesoldaternes forsøg på at generobre Willemsbrug-broen ved at sprænge den i luften mislykkes også. De nederlandske marinesoldater tager ikke hensyn til de tyske soldater, der er placeret i livsforsikringsbanken (Nationale Levensverzekeringenbank), og de kommer i klemme mellem to skudlinjer. Nogle af disse nederlandske soldater søger dækning og gemmer sig under broen og bliver der indtil det store bombardement den 14. maj 1940.
Den 14. maj 1940 bliver Rotterdam skånselsløst bombet. Omkring 90 fly af typen Heinkel He 11 flyver over byen og kaster bomber uden et specifikt mål. Det er svært at sige, hvorfor dette sker. Efter en kamp på fem dage er Rotterdam endt i en desperat situation. Det siges, at der allerede er forhandlinger om overgivelse i gang. Derfor virker det ikke særlig logisk at bombe byen for at fremtvinge et gennembrud. Måske er det den øverstkommanderende Hermann Görings ego, der er såret? Ønsker han at redde sit ansigt? Kender han overhovedet til forhandlingerne? Eller er der en anden grund? Kort efter bombningen af Rotterdam overgiver Nederlandene sig. Fordi det er bange for, at Amsterdam og Utrecht venter den samme skæbne.
Omgående begynder byen at rydde op efter murbrokkerne. Og til at se mod fremtiden. Dette er helt i tråd med den typiske Rotterdam-kultur: en sund arbejdsmoral. Fire dage efter bombeangrebet får byens arkitekt W.G. Witteveen til opgave at udforme en genopbygningsplan. Seks dage senere eksproprieres hele det område, der blev bombet, på én gang. En af årsagerne til den hurtige handling er, at Rotterdam ønsker at bevare kontrollen over situationen for at forhindre tyskerne i at genopbygge byen. Til sidst bliver Witteveens plan revideret af hans efterfølger Van Traa. Den 28. maj 1946 stemmer Rotterdams kommune for grundplanen, og genopbygningen af Rotterdam begynder officielt.
UDSTILLING: ATTACKET
Den store udstilling “The Attack – May 1940 five days of battle for Rotterdam” præsenterer historien om dagene før bombardementet. Udstillingen er et fælles initiativ fra Museum Rotterdam, Rotterdam Stadsarkiv og Militärhistorisches Museum Flugplatz Berlin-Gatow (et tysk militærhistorisk museum). Den nyrenoverede ubådsværftsbro blev valgt som udstillingssted. Det er der en god grund til. Den meget store bygning med sine store døre var det eneste sted i Rotterdam, hvor udstillingens pièce de résistance kunne få plads: en Heinkel He 111, den type militærfly, der kastede sine bomber og ødelagde Rotterdam i maj 1940.
Heinkel He 111
Dette fly er ikke en rigtig Heinkel He 111, som de blev bygget i Tyskland. Der er kun 4 tilbage af dem i hele verden. Dette bombefly fra samlingen af Militärhistorisches Museum Flugplatz Berlin-Gatow (en af medarrangørerne af denne udstilling) er et spansk Casa 2.111, som blev licensbygget på grundlag af modellen af Heinkel He 111. Spanien var under diktator Franco allierede med Nazityskland og havde erhvervet rettighederne til at bygge dette bombefly på sine egne fabrikker. Der er altså tale om den samme flytype, men ikke en oprindelig tysk model, som faktisk har oplevet Anden Verdenskrig. Det har dog tyske farver, og der er endda blevet malet et hagekors på det. Det skyldes, at det blev brugt til filmen The Battle of Britain (tilbage i 1969) som erstatning for den tyske Heinkel He 111, som også blev brugt til at bombe England på det tidspunkt. Filmfolkene malede bombeflyet, og det er i denne tilstand, at det blev optaget i samlingen på Militärhistorisches Museum.
Et femdages slag
Bombeflyet er symbolet på bombningerne i Rotterdam og en apotheose for udstillingen, som hovedsageligt handler om det voldsomme femdages slag i Rotterdam. Denne historie fortælles fra tre forskellige perspektiver: den forvirring, som borgerne i Rotterdam oplevede, de hollandske troppers indsats og de tyske soldaters synspunkt. Det meste af det materiale, der er blevet brugt til denne udstilling, er egodokumenter, såsom dagbøger, interviews og rapporter. Store skærme med originale fotografier og film fortæller historien; historiske genstande omkring disse skærme gør slaget mere virkeligt. Der er forskellige uniformer og våben i udstillingsmontrerne. Af en hollandsk marinesoldat, en tysk Fallschirmjager og en politimand fra Rotterdam. Endelig viser skalamodeller og billeder af byen Rotterdam før og efter krigen de ødelæggende konsekvenser af disse fem dage i maj 1940.
ONDERZEEBOOTLOODS (SUBMARINE WHARF)
Udstillingen slutter søndag den 25. oktober 2015