Det anslås, at omkring 14 millioner spaniere lider af en eller anden form for allergi. Det er virkelig vigtige tal, da vi taler om ca. 30 % af befolkningen, og antallet af patienter stiger dag for dag. Og med forårets komme opstår allergier på grund af forskellige pollen. Dette store antal patienter vil blive føjet til den lange liste over dem, der lider af en kronisk allergisk patologi. For at forsøge at gøre ubehaget meget mere udholdeligt har vi hjælp fra antihistaminer, både systemisk og topisk i visse dermatologiske patologier.
Allergi: årsager, kontaktveje og de hyppigste allergener
En allergisk reaktion er intet andet end en hyperreaktion i organismen: en overdreven reaktion på et fremmed stof (allergen), som er helt ufarligt for andre ikke-allergiske personer.
En allergisk reaktion er intet andet end en overreaktion i kroppen: det er en overdreven reaktion på et fremmed stof (allergen), som er fuldstændig ufarligt for andre ikke-allergiske personer. Genetisk disposition og miljømæssige faktorer er afgørende for udviklingen af allergier. Når disse personer gentagne gange kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer, reagerer kroppen ved at frigive et stof kaldet histamin, som er ansvarlig for den allergiske reaktion og mange af dens symptomer (vasodilatation, inflammation, kløe, øget sekretion osv.), der varierer afhængigt af det organ, der reagerer på allergenet.
Histamin er et idazolamin, der er vidt udbredt i hele kroppen, men overvejende i lungerne, huden og mave-tarmkanalen. Histamin findes normalt ikke i fri eller cirkulerende form, men er lagret i visse bindevævsceller, kaldet mastceller, og i basofile celler i blodet.
Histamin er i stand til at binde sig til forskellige receptorer på celler i visse dele af kroppen. Den mest almindelige receptor er H1-receptoren, som hovedsagelig er koncentreret i hud og muskler. Forekomsten af en allergisk reaktion involverer altid frigivelse af histamin fra disse celler og dets interaktion med specifikke H1-receptorer på celleoverfladen. Andre histaminreceptorer, H2-receptorer (findes på mavens epithelceller), er hovedsagelig involveret i kontrollen af mavesekretionen. Lægemidler, der virker ved at blokere disse receptorer (cimetidin, ranitidin, famotidin osv.), var engang et stort gennembrud i behandlingen af mavesår og halsbrand. Antihistaminpræparater med antiallergisk virkning griber ind i histaminets virkning på H1-receptorer.
De vigtigste måder at komme i kontakt med allergener på er indånding, indtagelse, inokulation og kontakt med huden eller andre organer:
– Indånding. Dette er den typiske adgangsvej for miljøallergener, der er til stede og kommer ind i kroppen gennem åndedrættet. De mest almindelige er: pollen (planter, træer og buske), mider, støv, svampe, skimmelsvampe, epitelier, dyrehår og fjer osv.
– Indtagelse. Dette er den karakteristiske kontaktvej med allergifremkaldende fødevarer som f.eks. skaldyr, nødder, komælk, æg osv. Allergier over for visse lægemidler er også normalt forårsaget af indtagelse.
– Vaccination. Dette er tilfældet med insektbid og injicerbar medicin.
– Kontakt med huden eller andre organer. Mange allergener virker ved kontakt med huden eller andre organer i kroppen. De mest almindelige er: mineraler (nikkel, kobolt og krom), kemiske stoffer (farvestoffer, rengøringsmidler osv.), tekstiler (uld, silke osv.), kosmetik, parfume, latex og en lang række andre stoffer.
Mange patologier lindres af antihistaminer, især systemiske, mens topiske er forbeholdt urticaria og andre milde udbrud. Figur 1 viser fordelingen af recepter på disse lægemidler i forhold til det problem, der skal behandles (2016). 32 % af disse recepter er til patienter med rhinitis og rhinopharyngitis, der tydeligvis er af allergisk karakter. Yderligere 12 % var for nældefeber, og yderligere 12 % for eksem, dermatitis og udslæt. Andre allergier af forskellig art tegner sig også for 12 %. Mens 10 % svarer til samtidig behandling af akutte luftvejsinfektioner.
Figur 1. Fordeling af recepter. Skønnede data fra 2016.
Hvis et allergen får en astmapatient til at få akutte opblussen mere intenst eller hyppigere end normalt, tilføjes der ofte et antihistaminpræparat til deres kroniske medicin for at afhjælpe dette: 6 % af recepterne er til dette formål. Endelig er 16 % af recepterne udstedt til andre patologier end dem, der er nævnt ovenfor.
Hovedaktive ingredienser
Lægemidler, der virker ved at forstyrre histaminets virkning på vævsniveau, generelt ved at blokere H1-receptorer, anvendes til at kontrollere de forskellige symptomer på allergi. En første klassificering af antihistaminer tager hensyn til, hvornår den aktive ingrediens først dukkede op på apotekerne. De ældste kaldes således første generation af antihistaminer og de nyeste kaldes tredje generation af antihistaminer.
– Depressive antihistaminer. Disse antihistaminer (dimenhydrinat, dexchlorpheniramin, doxylamin, chlorphenamin, diphenhydramin osv., blandt mange andre) havde en acceptabel effektprofil, men nogle ret generende bivirkninger såsom døsighed, sedation, mundtørhed, sløret syn osv. Efterfølgende generationer har først og fremmest forsøgt at reducere de negative virkninger. Det er lægemidler, der virker mere specifikt på histamin (H1)-receptoren og ikke krydser blod-hjernebarrieren, hvorved nogle af bivirkningerne fra de tidligere lægemidler undgås.
– Andengenerations antihistaminer. Det er lægemidler, der er meget mere selektive for perifere H1-receptorer og mindre selektive for kolinerge og histaminerge receptorer i centralnervesystemet. De findes topisk i form af øjendråber eller næsespray (azelastin, levocabastin osv.) og systemisk (ebastin, bilastin, cetirizin, loratadin, mizolastin osv.).
– Antihistaminer med vaskeaktive egenskaber. Disse er aktive enantiomerer (levocetirizin) eller aktive metabolitter (desloratadin og fexofenadin), der er afledt af andengenerationsprodukter.
Systemiske antihistaminer
Gruppen af systemiske antihistaminer består af i alt 129 produkter fra 52 laboratorier, som ifølge Moving Annual Total (MAT) fra november 2016 havde en samlet omsætning på 89,41 mio.627.000 solgte enheder.
Ved en gennemgang af salget efter værdi af denne gruppe (fig. 2) kan vi konstatere, at lægemidler, hvis aktive ingrediens er ebastin, var de mest solgte, nemlig 26,3 % af det samlede salg, med velkendte mærker som Ebastel, Alastina, Alercina, Bactil og et betydeligt antal generiske lægemidler, herunder dem fra Aristo Pharma, Cinfa, Normon og Mylan. Bilastin-baserede lægemidler (Bilaxten, Ibis og Obalix) opnåede 26,1 %. De med desloratadin (Aerius, Dasselta, Aralevo, Desloratadin Stada osv.) lå på tredjepladsen med en omsætning på 12,7 %.
Figur 2. Systemiske antihistaminer. Salg efter aktive ingredienser (værdier). Data: TAM november 2016.
Summen af mærker som Rupafin, Alergoliber og Rinialer (rupatadine) opnåede 10,5 % af markedet.
Det er vigtigt at bemærke, at de fleste antihistaminer ud over deres mærkevarer har et betydeligt antal generiske specialiteter, som ofte sælger mere end mærkevarerne. Dette er tilfældet for cetirizin, hvor mærker som Alerlisin og Zyrtec sælges mere end Cinfa, Mylan og Normon cetiriziner. Samlet set opnåede de 9 %.
Hvis vi fortsætter med procenterne af de forskellige aktive ingredienser, ser vi, at loratadinpræparater opnåede 6 %, dexchlorpheniramin 4 %, levocetirizin 3,7 %, mizolastin 0,6 % og endelig fexofenadin 0,5 %.
Hvis vi i stedet undersøger enhederne (fig. 3), varierer proportionerne betydeligt: selv om ebastin (22,9 %) stadig fører i salget, er det næstmest solgte aktive stof cetirizin (17,8 %), efterfulgt af desloratadin (13,7 %), bilastin (13,2 %) og loratadin (12,5 %).
Figur 3. Systemiske antihistaminer. Salg efter aktiv bestanddel (enheder). Data: TAM november 2016.
Salg efter laboratorier
Af de 52 tilstedeværende laboratorier (fig. 4) var Faes topsælgeren med årlige tal på 1.763.200 enheder (8,2 %) og 14,5 millioner euro (16,2 %). Derefter fulgte Almirall med 2.802.000 enheder og 13,3 millioner euro (14,9 %). Merck Sharp & Dohme (MSD) lå på tredjepladsen med 3.846.000 enheder og 11,7 millioner euro (13,1 %).
Figur 4. Systemiske antihistaminer. Salg efter laboratorium (værdier). Data: TAM november 2016.
Menarini indtog fjerdepladsen med 1 183 000 solgte enheder, hvilket gav en omsætning på 7,9 millioner euro (8,8 %). Bial fulgte efter med 5,6 % af den samlede værdi (5 mio. euro). Aristo Pharma kom ind med 4,8 % (4,3 millioner euro). Herefter fulgte Cinfa med 3,6 millioner euro (4 %), Vifor Pharma med 3,1 millioner euro (3,4 %) og Normon med 3 millioner euro (3,4 %). De resterende laboratorier, 43 i alt, nåede ikke længere op på 3 % af den samlede andel, herunder UCB Pharma (2,5 mio. euro, 2,8 %), Mylan (2,4 mio. euro, 2,6 %) og Kern Pharma (2 mio. euro, 2,2 %).
Salg pr. mærke
Salget pr. mærke er vist i tabel 1 og figur 5. Bilaxten fra Faes ligger øverst på listen, og da det er det eneste antihistamin fra dette laboratorium, stemmer tallene overens med dem, der er nævnt i det foregående afsnit. Det tegnede sig derfor for 16,20 ud af hver 100 euro, der blev solgt i antihistaminer i Spanien i den pågældende periode. Ebastel (Almirall) i sine forskellige præsentationer var den næstbedste sælger med 2.788.000 solgte enheder (12,9%) og en omsætning på 13,27 millioner (14,8%). På tredjepladsen lå Aerius (MSD) med 2.157.000 enheder (10 %) og 8,20 millioner euro (9,2 %). Fjerdepladsen gik til Ibis (Menarini) med 892.000 enheder (4,1 %) og 7,32 millioner euro (8,2 %). Derefter fulgte Rinialer (Bial) med 5,04 millioner euro (5,6 %); Polaramine (MSD) med 3,52 millioner euro (3,9 %); Rupafin (Vifor Pharma) med 3,06 millioner euro (3,4 %); og Ebastina Aristo Pharma med 2,66 millioner euro (3 %). Xazal (UCB) kom på niendepladsen med en omsætning på 1,93 millioner euro (2,2 %). Med mindre end 2 % var de andre mærker: Obalix (GSK) med 1,59 mio. euro (1,8 %); Ebastine Cinfa med 1,34 mio. euro (1,5 %); Alergoliber (PFZ) med 1,26 mio. euro (1,4 %); Cetirizine Cinfa med 1,21 mio. euro (1,3 %); og Ebastine Normon med 1,02 mio. euro (1,1 %).
Figur 5. Systemiske antihistaminer. Salg efter aktive ingredienser (enheder). Data: TAM november 2016.
Stigningen i allergier, et emne på alles læber
Antallet af allergikere vokser støt: i de sidste ti år er antallet af allergikere i Spanien steget fra 8 til 14 millioner.
Som nævnt ovenfor vokser antallet af allergikere støt: i de sidste ti år er antallet af allergikere i Spanien steget fra 8 til 14 millioner. Beviset herpå er, at antallet af antihistaminer, der sælges på apotekerne, næsten er fordoblet i de seneste år.
Vi undrer os ofte over, hvorfor denne betydelige stigning er sket. Specialister er nået frem til flere konklusioner, bl.a. at selv om der ikke findes en enkelt udløsende faktor, er der faktorer, der prædisponerer for allergi. På den ene side er der den genetiske komponent. Hvis en af de to forældre i en familie er allergisk, skønnes det, at deres børn vil have dobbelt så stor sandsynlighed for at lide af allergi. Hvis begge forældre lider af allergi, stiger denne andel til 60-80 %. Men da ændringer i generne sker over hundreder af år, er det umuligt for den genetiske teori alene at forklare stigningen i de seneste årtier.
Visse miljøfaktorer er også kendt for at påvirke den øgede hyppighed af allergier. Byer, især de mest forurenede byer, har en højere koncentration af allergikere. Temperaturændringer og mangel på regn spiller også en rolle for stigningen i antallet af allergikere. Vinterne er nu mildere, og det betyder, at foråret kommer tidligere, og at vi derfor er i kontakt med pollen i længere tid. Manglen på regn fremmer også den øgede tilstedeværelse af pollen, kort sagt, mere tid i kontakt med allergenet, mere allergi.
En anden mulig faktor, der skal tages i betragtning, er et alt for aseptisk miljø. Med normal hygiejne i hjemmet vil børn før eller senere komme i kontakt med mikroorganismer, som vil hjælpe dem med at skabe effektive, men modulerede forsvarsreaktioner fra deres krop. Men hvis der er for meget renlighed, med for mange rengøringsmidler og antiseptiske midler, kommer de senere i kontakt med hinanden, og der kan opstå allergiske processer, som under normale forhold ikke ville have fundet sted.
Mange af fødevareallergierne kan skyldes, at vi spiser flere og flere forarbejdede produkter. Det er meget lettere for disse fødevarer at indeholde potentielt allergifremkaldende stoffer som f.eks. komælk eller sojamælk, nødder, æg osv.
Da der er mange potentielle udløsende faktorer, er det vigtigt at vide, hvilken eller hvilke af dem der er årsag til en bestemt allergi. Der findes specifikke tests, hvor patienten kommer i kontakt med de forskellige allergener, der sandsynligvis er til stede, og hvor man måler den reaktion, de giver. Mange syge har været i stand til at få stillet en diagnose på denne måde. Andre har derimod kun erkendt problemet gennem selvanalyse: de har undgået visse fødevarer eller stoffer, som de har fundet frem til at fremkalde visse reaktioner, eller de venter med en vis frygt på visse måneder af året og har således en perfekt forståelse af de steder og måneder, hvor de arter, der er skadelige for dem, blomstrer.
Den totale eliminering af allergien er langvarig og vanskelig. Vaccinebehandling med et eller flere allergener gives normalt i lang tid, er dyrt og giver ikke altid den ønskede virkning, selv om det har ændret nogle patienters liv til det bedre. På den anden side er det muligt at forbedre symptomforbedringer uden betydelige finansielle udgifter. Alle de antihistaminpræparater, der fås på apoteket, kan være meget nyttige i denne henseende, og det brede udvalg af produkter giver os mulighed for at vælge det, vi finder mest hensigtsmæssigt i hvert enkelt tilfælde.