Varsel: tekstmængde forude

Personlige kvalifikationer:

2006 — B.S. i civilingeniørvidenskab, mindre i arkitektur

2007 — M.Eng i civilingeniørvidenskab (højtydende konstruktioner)

I slutningen af første år på college stod jeg ved en korsvej: Med to år mere kunne jeg enten tage et dobbelt hovedfag i arkitektur og ingeniørvidenskab, eller jeg kunne få en master i ingeniørvidenskab og en mindre grad i arkitektur. Jeg valgte det sidste, og det har gjort hele forskellen.

Arkitektur er et utroligt populært hovedfag. Som følge heraf er der et utroligt udbud af arkitekttalenter, men ikke så stor efterspørgsel. Hvis du bliver færdiguddannet fra en arkitektuddannelse, vil det være meget svært for dig at få et job. Nogle af de større firmaer vil ikke engang overveje dig, medmindre du har været i praktik hos dem og/eller har en M.Arch-grad. De mere prestigefyldte firmaer udnytter forskellen mellem udbud og efterspørgsel ved at betale dig mindre for at arbejde der med den begrundelse, at du får lov til at bruge deres navn på dit cv. Arkitektfirmaer er meget forskellige: de adskiller sig fra hinanden med hensyn til designstil, type byggeri (boliger, erhverv, detailhandel, eksperimentelle projekter osv.), geografisk rækkevidde, størrelse og serviceportefølje. Med det sidste mener jeg, at nogle firmaer udelukkende arbejder med design, hvor de udarbejder tegninger indtil det punkt, hvor “designudvikling” slutter, og derefter overdrager de designet til et andet arkitektfirma, som tager sig af både den endelige udvikling til “byggedokument”-niveau og den efterfølgende “byggeadministration”. Nogle firmaer er “design-build”-firmaer, som tager sig af alt fra start til slut. En håndfuld er one-stop shops med interne ingeniørafdelinger.

Det er ikke ualmindeligt, at der er flere arkitektfirmaer på et enkelt projekt. Jeg arbejdede på et syv etager højt to-families byhus, hvor der var tre arkitekter: en til indretning af de nederste etager, en til indretning af de øverste etager og en anden til udvendig indretning og landemærker. Det kan være svært.

Som arkitekt kan man være ansvarlig for hele udformningen og gennemførelsen af et projekt. Det er dog kun få, der faktisk får den slags ansvar. Hvis du starter, er det mest sandsynligt, at du får en meget specifik rolle (f.eks. design af badeværelser, udarbejdelse af ændringer i tegningssæt) og kun får erfaring i én fase af processen (f.eks. designudvikling).

Bygningsingeniør er dog et bredt begreb og omfatter strukturel, geoteknisk, transport-, miljø- og vandressourcestyring. Min erfaring er kun relateret til byggeteknik, og jeg ser en lavere tilstrømning af kandidater sammenlignet med arkitektur, så du vil sandsynligvis hurtigere få et job.

Mit arbejde bestod i at udføre de nødvendige analyser, enten i hånden eller ved hjælp af software, for at bestemme, hvilken struktur der var nødvendig for at opfylde de arkitektoniske og ydelsesmæssige krav. Jeg designede gulvbelægningssystemer, søjler, laterale støttesystemer (f.eks. skillevægge og afstivning) og fundamenter til at håndtere den forventede belastning fra bl.a. arkitektoniske afslutninger, belægning, vind og seismiske kræfter. Jeg var ligeglad med farven på malingen i et rum, men jeg var meget interesseret i, hvor søjler kunne placeres, og hvor tykke gulve arkitekten ønskede, at gulvene skulle være.

Strukturtekniske firmaer har lignende afdelinger som arkitektfirmaer, men de fleste er “full service”-firmaer, der tilbyder designudvikling hele vejen gennem byggeadministration. Vi udarbejder konstruktionstegninger, gennemgår arbejdstegninger fra underleverandører (f.eks. armeringstegninger fra betonværksteder) og besvarer spørgsmål om konstruktion på stedet. Forskellene er generelt baseret på: type byggeri (boligbyggeri, kommercielt byggeri, detailhandel, eksperimentelt byggeri osv.), alder af byggeriet (helt nyt, adaptiv genbrug, støtte af eksisterende strukturer osv.), geografisk rækkevidde og størrelse.

Jeg har venner, der endte i større ingeniørfirmaer og brugte et par år på at arbejde på et team, der designede en enkelt skyskraber, men de arbejdede på den fra start til slut. I forbindelse med nogle store, internationale projekter vil et ingeniørfirma foretage “designudviklingsanalysen” og tegningerne og derefter overdrage det til en lokal ingeniør til at håndtere det videre forløb.

Der er ikke noget enkelt svar på arkitektur versus ingeniørarbejde. Du er nødt til at undersøge de forskellige brancher og tage i praktik, hvis du kan.

Som afslutning vil jeg give min erfaring. Jeg har arbejdet på projekter, der spænder fra enfamiliehuse til skoler til flerfamiliehusprojekter og ejerlejlighedsbygninger. Jeg har analyseret nybyggeri, adaptiv genbrug og renoveringer og eksisterende bygninger i lige så høj grad. Ved udgangen af seks år havde jeg arbejdet med alle større typer strukturelle materialer, der findes, og en række forskellige byggemetoder. Der er noget enormt tilfredsstillende ved at se på en bygning, når den er færdig, og tænke: “Det står på grund af mig”, og reflektere over den proces, der har været nødvendig for at gå fra en tegning til en færdig konstruktion. Arkitektur vil holde en vågen om natten på grund af de æstetiske detaljer og den enorme mængde arbejde. Ingeniørarbejde holder dig vågen om natten, fordi nogen kan dø, hvis du ikke regner rigtigt på dine tal. Jeg har engang underdesignet en bjælke, der støttede en borerig til en elevatorstempelskakt. Det førte heldigvis til et minimalt økonomisk tab, men eftervirkningerne var et kongeligt kludetæppe. Jeg var ekstra omhyggelig med mine analyser fra det tidspunkt.

Også ingeniører får mere i løn end arkitekter. Min kone fik næsten 10.000 dollars mindre i startløn end jeg, og vi blev begge betalt nogenlunde på linje med branchens standard. Hun sendte 50 ansøgninger ud til firmaer efter at have afsluttet en M.Arch-uddannelse og fik to tilbud. Jeg sendte fem ansøgninger ud efter min M.Eng. og fik tre tilbud.

TL;DR: Vær ingeniør. Der er ikke nok i verden.