Hvad er astigmatisme?

Astigmatisme opstår, når hornhinden, den gennemsigtige forreste del af øjet, har en ændring i sin krumning, hvilket får lyset, der når øjet, til ikke at fokusere korrekt på nethinden, hvilket forhindrer vores hjerne i at skabe skarpe billeder.

Astigmatisme er et synsproblem, der hører under det, vi kalder brydningsfejl eller refraktive fejl, hvilket betyder, at det er en ændring i øjnenes anatomi, der påvirker den måde, lyset når nethinden på. Andre almindelige former for brydningsfejl er nærsynethed, langsynethed og presbyopi.

Sådan opstår det

I normale situationer har hornhinden og linsen en velafrundet krumning, der bevirker, at lysstrålerne brydes, så de mødes i et enkelt punkt på nethinden, hvilket gør det muligt for hjernen at skabe skarpe billeder.

Hos den astigmatiske patient har hornhinden eller linsen en uregelmæssig krumning, hvilket medfører, at lyset ikke brydes jævnt, hvilket gør, at billedet dannes før, efter eller på mere end ét punkt på nethinden.

Denne manglende evne til at danne billedet på ét punkt forhindrer hjernen i at skabe et perfekt fokuseret billede af både nære og fjerne objekter.

Når astigmatisme skyldes ændringer i hornhindens krumning, kalder vi det corneal astigmatisme; når defekten er i linsen, kalder vi det krystallinsk astigmatisme.

De fleste mennesker har en vis grad af astigmatisme, da små ændringer i linsens eller hornhindens krumning er almindelige. Milde grader af astigmatisme påvirker dog ikke synet i nogen relevant grad og kræver ikke behandling.

Astigmatisme forekommer ofte i forbindelse med andre brydningsfejl, f.eks. nærsynethed eller langsynethed, og kaldes i disse tilfælde sammensat astigmatisme.

Risikofaktorer

Astigmatisme er en meget almindelig tilstand. I de fleste tilfælde er folk allerede født med de ændringer i hornhindens krumning, der forårsager astigmatisme, og sandsynligheden for, at det sker, har noget at gøre med familiens historie. Op til 30 % af børn og voksne over 30 år er astigmatiske. Hvis vi også tager højde for de mildere tilfælde, hvor dioptrierne (grader) er mindre end 0,5, stiger denne prævalens til 60 %.

Ud over familiehistorien er der andre risikofaktorer for at udvikle astigmatisme:

• For tidlig fødsel.
• Lav fødselsvægt.
• Øjenkirurgi, f.eks. korrektion af grå stær.
• Øjentraumer.
• Ceratoconus (en ikke-inflammatorisk sygdom i øjet, der forårsager strukturelle ændringer i hornhinden).
• Videre alder.
• På forhånd eksisterende brydningsfejl i øjet, f.eks. nærsynethed eller langsynethed.
• Øjenallergi, der får patienten til at klø sig ofte i øjnene.

I modsætning til den gængse opfattelse er det ikke sandt, at astigmatisme kan opstå eller forværres, hvis patienten har for vane at læse i svagt lys eller sidde for tæt på fjernsynet.

Symptomer

Det vigtigste symptom på astigmatisme er sløret syn, enten på nær eller fjern. Den astigmatiske patient kan også opleve øjentræthed (træt syn) eller hovedpine (hovedpine).

Andre tegn og symptomer, der tiltrækker sig opmærksomhed, er:

• Hyppigt behov for at knibe øjnene sammen for at kunne se langt eller læse tæt på.
• Polfobi (lysfølsomhed).
• Dobbelt syn.
• Smerter i musklerne omkring øjnene.
• Forværring af synsstyrken om natten.
• Svækkelse af skolepræstationer.

Afhængigt af, hvordan hornhindens eller linsens vinkling er ændret, kan sløret syn opstå i mere end én retning: horisontalt, vertikalt eller diagonalt.

Hjemmetest for astigmatisme

Hvis du har nogle af de symptomer, der er beskrevet i det foregående emne, og du har mistanke om, at du måske er astigmatisk, er der nogle hurtige screeningstest, som du kan udføre derhjemme, hvis du er nysgerrig. Nedenfor har vi givet et eksempel.

Vær opmærksom på, at ingen af disse tests er lige så pålidelige som øjenundersøgelser og bør aldrig erstatte en konsultation med din øjenlæge, uanset om resultatet er positivt eller negativt.

Instruktioner til at tage testen: Fjern dine briller eller kontaktlinser. Placer dig ca. to meter fra computerskærmen, og dæk det ene øje (gentag derefter testen med det andet øje). Hvis du har astigmatisme, vil nogle grupper af linjer være mere sorte og mere fokuserede end andre. Hvis alle linjerne har samme skarphed, har du sandsynligvis ikke astigmatisme (eller har det i meget ringe grad).

Diagnose

Den korrekte diagnose bør stilles i samråd med en øjenlæge. En fuldstændig vurdering af øjets sundhed omfatter en række tests, som omfatter:

• Synskarphedstest: når du læser bogstaver på et afstandskort.
• Corneal topografi eller computerbaseret keratoskopi: bruges til at måle hornhindens form og krumning.
• Refraktionsundersøgelse: udføres med et instrument kaldet en phoropter, hvor øjenlægen placerer en række linser foran dine øjne og måler, hvordan de fokuserer lyset.

Behandling

Der er flere behandlingsmuligheder, der giver patienten et klart og behageligt syn. De mest almindelige er:

Briller

Brug af briller er den enkleste løsning og består af cylindriske linser (ved nærsynethed og langsynethed er linserne sfæriske), som korrigerer lysets retning, så det danner et nøjagtigt billede på nethinden. Briller er også nyttige i tilfælde af sammensat astigmatisme, enten med nærsynethed eller langsynethed.

I tilfælde af patienter over 40 år, der også har presbyopi (træt syn), kan det være nødvendigt med en bifokal eller progressiv linse.

Kontaktlinser

Som briller kan kontaktlinser korrigere de fleste tilfælde af astigmatisme. Linser fås i en række forskellige typer og stilarter. Bløde linser kan bæres på de laveste grader og hårde linser på alle grader.

Som nogle mennesker har bedre resultater med linser end med briller, idet de har et klarere syn og et bredere synsfelt. Men da kontaktlinser bæres direkte på øjnene, kræver de regelmæssig rengøring og pleje for at beskytte øjets sundhed.

Vi fortæller mere om de forskellige typer kontaktlinser i følgende artikel: KONTAKTLINSER – Typer og pleje.

Orthoceratologi

Kontaktlinser kan også bæres i forbindelse med en behandling, der kaldes ortokeratologi. Ved denne procedure bærer patienten stive kontaktlinser i flere timer om dagen (eller under søvn) for at forme hornhindens krumning korrekt. Efterhånden som øjets krumning korrigeres, kan patienten reducere hyppigheden af brugen af disse linser og bruge flere timer på at se normalt uden hjælp.

Ortokeratologi forbedrer dog ikke synet permanent. Hvis patienten holder op med at bære linser permanent, kan deformiteten i hornhindens krumning vende tilbage, og personen vil opleve symptomerne på astigmatisme igen.

Refraktiv kirurgi

Astigmatisme kan korrigeres ved hjælp af refraktiv kirurgi. Ved denne behandling bruger øjenlægen en laserstråle til at omforme hornhindens krumning og dermed korrigere den refraktive fejl.

Refraktiv kirurgi er indiceret for patienter over 18 år og med en stabiliseret gradering i mindst 12 måneder. Det er en enkel og smertefri operation, der udføres i lokalbedøvelse og varer i gennemsnit kun 20 minutter. Efter ca. 24 timer er patienten allerede i stand til at se normalt.

De mest almindelige muligheder for refraktiv kirurgi ved astigmatisme er:

• LASIK (akronym for Laser-Assisted in Situ Keratomileusis).
• LASEK (akronym forLaser-Assisted Sub-Epithelial Keratectomy).
• Photorefractive Keratectomy (PRK).
• Epi-LASIK.
• SMILE (akronym for Small Incision Lenticule Extraction).

Alle disse operationer er sikre og effektive. Den bedste løsning i dit tilfælde bør drøftes med din øjenlæge.

Nogle af de mulige komplikationer, der kan opstå efter refraktiv kirurgi, omfatter:

• Inkomplet korrektion af astigmatisme.
• Tørre øjne.
• Øjenbetændelse.
• Corneal ar
• Udviklede visuelle virkninger, såsom en halo eller flimrende pletter, der vises omkring lys.

Det er vigtigt at bemærke, at disse komplikationer er sjældne. De kirurgiske resultater er optimale i langt de fleste tilfælde, især når indgrebet udføres af en øjenlæge med erfaring i denne teknik.

Referencer

• Synsnedsættelse hos voksne: Refraktive lidelser og presbyopi – UpToDate.
• Laser refraktiv kirurgi – UpToDate.
• Hvad er astigmatisme? – American Academy of Ophthalmology.
• Facts About Astigmatism – National Eye Institute.
• A review of astigmatism and its possible genesis – Clinical and experimental optometry.

Denne artikel blev gennemgået af Dr. Renato Souza Oliveira, en øjenlæge uddannet ved Federal University of Rio de Janeiro (UFRJ), med speciale i hornhinde-sygdomme, med en forkærlighed for kataraktkirurgi og keratoconus-behandling.