Atelektasis, afledt af de græske ord atelēs og ektasis, der bogstaveligt talt betyder “ufuldstændig ekspansion” med henvisning til lungerne. Udtrykket atelektase kan også bruges til at beskrive kollaps af en tidligere oppustet lunge, enten delvist eller helt, på grund af specifikke respiratoriske lidelser. Der findes tre hovedtyper af atelektase: adhæsiv, komprimerende og obstruktiv.
Dr. Thomas Hooten/Centers for Disease Control and Prevention (CDC) (Billednummer: 6242)
Adhæsiv atelektase ses hos for tidligt fødte børn, der ikke er i stand til at trække vejret spontant, og hos nogle spædbørn efter kun få dage efter at have udviklet vejrtrækningsvanskeligheder; deres lunger viser områder, hvor alveolerne, eller luftsækkene, ikke er udvidet med luft. Disse spædbørn lider normalt af en lidelse kaldet respiratorisk distress syndrom, hvor overfladespændingen i alveolerne er ændret, så alveolerne er permanent sammenklappede. Dette skyldes typisk, at der ikke udvikles et overfladeaktivt materiale (surfaktant) i lungerne. Behandlingen af spædbørn med dette syndrom omfatter substitutionsbehandling med surfaktant.
Kompressionsatelektase skyldes et ydre tryk på lungerne, der driver luften ud. Kollapsen er fuldstændig, hvis kraften er ensartet, eller er delvis, når kraften er lokaliseret. Lokalt tryk kan skyldes tumorvækster, et forstørret hjerte eller forhøjning af diafragmaet. De kanaler og bronkier, der fører til alveolerne, presses sammen af det tryk, der hviler på dem.
Obstruktiv atelektase kan skyldes fremmedlegemer, der sidder fast i en af de større bronkialgange, hvilket medfører, at luft, der er indespærret i alveolerne, langsomt absorberes af blodet. Det kan også forekomme som en komplikation ved abdominal kirurgi. Luftvejene i lungerne udskiller normalt en slimet substans for at fange støv, sod og bakterieceller, som ofte trænger ind med indåndingsluften. Når en person gennemgår en operation, stimulerer bedøvelsen en stigning i bronkialsekretionerne. Hvis disse sekreter bliver for rigelige, kan de normalt presses ud af bronkierne ved at hoste eller ved kraftig udånding af luft. Efter en maveoperation bliver vejrtrækningen generelt mere overfladisk på grund af den skarpe smerte, der fremkaldes af vejrtrækningsbevægelserne, og musklerne under lungerne kan være svækkede. Der kan opstå slimpropper, som forårsager atelektase. Andre årsager til obstruktion omfatter tumorer eller infektioner.
Symptomerne ved ekstrem atelektase omfatter lavt iltindhold i blodet, hvilket viser sig som et blåligt skær på huden, fravær af åndedrætsbevægelser i den involverede side, forskydning af hjertet mod den berørte side og konsolidering af lungerne til en mindre masse. Hvis en lunge forbliver sammenklappet i en længere periode, erstattes det respiratoriske væv af fibrøst arvæv, og respiratorisk funktion kan ikke genoprettes.
Behandlingen af obstruktiv og kompressiv atelektase er rettet mod fjernelse af enhver obstruktion eller komprimerende kræfter.