Båndorme
Familien Nemertea
opdateret okt 2016

Hvis du kun lærer 3 ting om dem …

De kan blive meget lange!
De er rovdyr og effektive jægere.
De er sarte og nogle af dem er giftige. Man må ikke røre dem!

Hvor er de set? Båndorme ses jævnligt i områder med koralskrot på mange af vores kyster. De er mere aktive om natten. Om dagen graver de sig ned i jorden eller opholder sig i andre skjulesteder.
Hvad er båndorme? Båndorme er usegmenterede orme, der hører til Phylum Nemertea. De er helt forskellige fra de segmenterede orme, som vi er mere bekendt med, f.eks. regnorme og børsteorme. Disse hører til Phylum Annelida. Ifølge Nemertes-webstedet er der ca. 1.000 gyldige, beskrevne arter af båndorme, og der er muligvis flere gange så mange, der mangler at blive navngivet eller opdaget! Båndorme findes i oceaner, ferskvand og også på land.
Funktioner: De kan være alt fra 1 mm til meget lange. Nogle arter kan nå op på 30 m! De, vi har set, varierer fra korte 10-15 cm lange, længere 30-40 cm lange og nogle mere end 1 m lange. Båndorme er IKKE segmenterede orme. Kroppen på en båndorm er ret fladtrykt. Selv om den ser glat ud, er kroppen dækket af mikroskopiske hår (cilia). Båndormene kan have nul til 80 “øjne” (sensorer, der registrerer lys). Nogle båndorme producerer slim, som de bevæger sig igennem.
Hvad spiser de? De fleste båndorme er glubske rovdyr, der ofte specialiserer sig i et bestemt bytte, selv om nogle spiser en bred vifte af byttedyr. Båndormens bytte er bl.a. andre orme, krebsdyr og bløddyr.
Skydder sin mund af: For at kunne fange sit bytte har båndormen en unik, evig gående proboscis i den forreste ende af kroppen. Det er en hul, muskuløs struktur, der kan skyde ud med eksplosiv kraft, og som er præhensil (kan bruges til at gribe fat) og retractable (kan trækkes tilbage). Rørsneglen vikles normalt om byttet, som derefter trækkes tilbage mod ormens mund. Der udskilles klæbrigt slim for at hjælpe med at holde fast i byttet.
I en gruppe af båndorme er proboscis bevæbnet med en stikkende stylet, der kan injicere et stærkt lammende giftstof. En sådan orm slipper byttet efter at have injiceret det og venter på, at byttet er lammet, før den går ind for at æde det. Hvis byttet er ormeformet, kan det blive slugt i sin helhed. Hvis der er tale om andre akavede byttedyr, fører ormen en del af sit fordøjelsessystem ind i byttet og suger offerets safter op. Rørsneglen kan også bruges til at grave sig ned eller til at trække sig langs overfladen.
Som bløde og meget lange orme ser båndorme ud til at være forsvarsløse. Undersøgelser tyder imidlertid på, at de huser bakterier, der producerer kraftige neurotoksiner. Disse kan gøre ormene giftige at spise. Mange båndorme er faktisk farvestrålende, hvilket måske tjener til at advare om deres usmagelige natur.
Båndorm-babyer: De fleste båndorme har forskellige køn. Nogle få kan skifte fra at være en han til en hun, efterhånden som de bliver ældre og større. Befrugtningen er ekstern, og ungerne er fritsvømmende larver. Nogle få arter af båndorme kan formere sig ved fragmentering.