Hvad er bækkenbetændelse?

Bækkenbetændelse (PID) er en almindelig infektion, der rammer livmoderen (uterus), æggestokkene og æggelederne. Heldigvis er den let at behandle med antibiotika (NHS 2015). Men det er vigtigt at få diagnosticeret PID. Hvis den ikke behandles, kan den forårsage ardannelse og skader på æggelederne og andre nærliggende væv, hvilket kan føre til fertilitetsproblemer (NHS 2015, Newson 2014).

Hvad er symptomerne på PID?

Du har måske ikke nogen symptomer på PID, eller du har måske kun milde symptomer på ubehag. Hold øje med:

• smerter i maven eller bækkenet (normalt i begge sider)
• smerter dybt i bækkenet, når du har sex
• usædvanlig vaginal blødning, f.eks. kraftig blødning, blødning efter sex eller pletblødning mellem menstruationer
• gult, grønt eller ildelugtende vaginalt udflåd
  (Newson 2014, NICE 2015)

Jo længere PID forbliver ubehandlet, jo større er sandsynligheden for, at det får konsekvenser for dit helbred på lang sigt. Så hvis du oplever ovenstående symptomer, skal du opsøge din praktiserende læge så hurtigt som muligt (NHS 2015).
En alvorlig PID-infektion kan føre til smerter, feber, kvalme og opkastninger, som kan blive gradvist værre (NHS 2015, Soper og Sims 2015).
Hvis du udvikler disse mere alvorlige symptomer, skal du søge læge med det samme (NHS 2015) . Det kan være nødvendigt at blive indlagt på hospitalet til behandling (Newson 2014).

Kan det påvirke min fertilitet at have PID?

Desto tidligere du får behandling for PID, desto lavere er risikoen for, at det forårsager fertilitetsproblemer (BASHH 2011). De fleste kvinder, der bliver behandlet for PID, har ingen problemer med at blive gravide eller bære en graviditet i fremtiden (Harding 2018).
Hvis du har alvorlig PID, eller hvis din PID forbliver ubehandlet, kan den imidlertid skade dine æggeledere og påvirke din fertilitet (BASHH 2011, NICE 2015). Især kan gentagne episoder af PID øge din risiko for at få fertilitetsproblemer (Newson 2014).
Det anslås, at en ud af 10 kvinder med PID har fertilitetsproblemer (CDC 2017, NHS Choices 2015). Desværre kan skader på æggelederne som følge af PID også øge risikoen for en graviditet uden for livmoderen (hvor det befrugtede æg implanterer sig uden for livmoderen) (BASH 2011, NICE 2015).
Det kan lyde skræmmende, men prøv at huske, at de fleste kvinder med PID kan blive gravide uden problemer (NHS 2015).

Hvad forårsager PID?

PID er næsten altid forårsaget af bakterier, som regel fra en seksuelt overført infektion (STI) (NICE 2015). Infektionen spreder sig op gennem livmoderhalsen for at inficere resten af livmoderen og æggelederne og æggestokkene (BASH 2011, Soper og Sims 2015).

Chlamydia og gonoré er de kønssygdomme, der hyppigst er forbundet med PID (BASHH 2011, NICE 2015). Op til tre ud af 10 kvinder, der har klamydia, og op til fem ud af 10 kvinder, der har gonoré, udvikler senere PID (NICE 2015). Så det er vigtigt at blive kontrolleret og behandlet for disse kønssygdomme, hvis du tror, at du er i risiko.
Dine chancer for at udvikle PID øges, hvis du:

• har sex uden kondom (Newson 2014, NHS 2015)
• er under 25 år (NHS 2015, NICE 2015), da klamydia er almindeligt hos unge mennesker (Newson 2014)
• har første gang haft sex i en ung alder (NICE 2015)
• har en ny sexpartner (Newson 2014, NICE 2015)
• har flere seksuelle partnere (Newson 2014, NICE 2015)
• har en historie med kønssygdomme, eller din partner har det (NICE 2015)

I sjældne tilfælde kan visse medicinske procedurer også øge din risiko for PID. Din risiko kan være højere, hvis du har fået foretaget en abort, en intrauterin anordning (IUD), en bestemt type røntgenundersøgelse af dit reproduktive system (hysterosalpingogram) eller behandlinger med assisteret befrugtning (NICE 2015). Det skyldes, at disse procedurer alle indebærer en lille risiko for, at bakterier kan passere gennem din livmoderhals og forårsage en infektion (Mayo Clinic 2018a).

Hvordan diagnosticeres PID?

Der findes ikke en enkelt test for PID. Hvis din praktiserende læge mener, at du kan have PID, vil hun i stedet spørge dig om dine symptomer og tilbyde dig en fysisk undersøgelse (NICE 2015). Hun vil sandsynligvis ønske at føle på din mave samt indersiden af din vagina for at tjekke for tegn på PID (Mayo Clinic 2018b). En bækkenundersøgelse kan være ubehagelig, især hvis du har PID (Mayo Clinic 2018a), men den bør være overstået i løbet af få minutter (Mayo Clinic 2018b).
Din læge vil også tilbyde dig at tage vatprøver fra din vagina og livmoderhals for at undersøge for mulige kønssygdomme såsom klamydia og gonoré. Hvis du har en af disse, øger det chancerne for, at dine symptomer er relateret til PID (Newson 2014). Du kan også blive tilbudt nogle blodprøver (BASHH 2011, NICE 2015 ).
Din praktiserende læge kan foreslå at henvise dig til en seksuel sundhedsklinik med henblik på disse undersøgelser og tests, da de kan tilbyde en mere omfattende service (Newson 2014). Du kan finde din lokale seksuelle sundhedsklinik ved hjælp af Family Planning Association’s hjemmeside.
Hvis disse undersøgelser ikke giver en klar diagnose, kan du blive henvist til en specialist på et hospital til yderligere undersøgelser (Newson 2014). Disse kan omfatte:

• en magnetisk resonansafbildning (MRI-scanning) (NICE 2015)
• en ultralydsscanning ved hjælp af en sonde, der forsigtigt føres ind i din vagina (NICE 2015, RCOG 2016)
• udtagning af en vævsprøve fra slimhinden i din livmoder til undersøgelse (en biopsi) (NICE 2015)
• nøglehulskirurgi, hvor et lillebitte kamera indføres gennem et meget lille snit i din mave, mens du sover i fuld narkose (laparoskopi)
  (NICE 2015, RCOG 2016)

Hvordan behandles PID?

Hvis det bliver opdaget tidligt nok, kan PID behandles med en simpel antibiotikakur (NHS 2015). Din læge vil sandsynligvis også anbefale, at du tager smertestillende medicin for at lindre eventuelle gener (BASHH 2011, NICE 2015).
Hvis din læge ikke er helt sikker på, at du har PID, vil hun sandsynligvis tilbyde dig antibiotika alligevel, for at være på den sikre side. Selv en lille forsinkelse i behandlingen kan risikere skader på dine æggeledere og æggestokke og dit helbred på lang sigt (BASHH 2011, NICE 2015). Du og din partner skal begge tage antibiotika for at sikre, at han ikke smitter dig igen (BASHH 2011, NICE 2015).
Din læge bør ordinere en kombination af to eller tre forskellige antibiotika for at sikre, at eventuelle bakterieinfektioner, der kan have forårsaget din PID, bliver behandlet (BASHH 2011). Sørg for at fuldføre dit antibiotikaforløb, da dette vil reducere din risiko for langsigtede komplikationer (NICE 2015).
For at forhindre reinfektion bør du ikke have sex, herunder oral og analsex, før du og din partner har fuldført behandlingsforløbet (BASHH 2011, NICE 2015). Hvis du gør det, skal du sørge for at bruge et kondom (NICE 2015).
Din læge vil måske gerne se dig igen inden for et par dage efter, at du er begyndt med antibiotika, for at sikre, at behandlingen virker. Du vil sandsynligvis blive tilbudt endnu en kontrolundersøgelse et par uger efter for at bekræfte, at infektionen er forsvundet (BASHH 2011, NICE 2015).
Hvis du har en alvorlig infektion, skal du indlægges på hospitalet. Du skal måske også indlægges på hospitalet, hvis lægerne ikke er sikre på, hvad der forårsager dine symptomer, hvis du er gravid, eller hvis du ikke får det bedre efter at have taget oral antibiotika (NICE 2015, RCOG 2016).
Hvis du bliver indlagt på hospitalet, får du antibiotika via et drop i din arm (intravenøs antibiotika). Du skal normalt fortsætte behandlingen i mindst 24 timer, efter at dine symptomer er blevet bedre, og derefter skal du også tage en kur med antibiotikatabletter (BASHH 2011, NICE 2015).
Hvis infektionen er ekstremt alvorlig, kan den føre til en absces i dine æggestokke eller æggeledere (RCOG 2016). Hvis dette sker, vil din læge anbefale en mindre operation for at dræne væsken (NICE 2015, RCOG 2016). Hun vil drøfte dine muligheder med dig og hjælpe dig med at vælge den bedste behandling for dig.

Jeg har haft PID. Hvilke fertilitetsbehandlinger kan jeg få?

Hvis du har problemer med at blive gravid efter at have haft PID, vil din praktiserende læge henvise dig til en fertilitetsspecialist, som kan tilbyde dig en mindre kirurgisk undersøgelse kaldet en “lap and dye”-test (forkortelse for laparoskopi og farvestof) (NCCWCH 2013).
Du vil få en generel bedøvelse, så du sover under hele proceduren. Din læge vil lave et lille snit lige under din navle for at indsætte et lille teleskop. Ved at sprøjte et farvet farvestof ind i dine æggeledere vil hun kunne undersøge, om der er blokeringer og andre problemer (NCCWCH 2013).
Hvis der findes et problem, er der to behandlingsmuligheder:

• tubekirurgi for at reparere eventuelle skader eller frigøre dine æggeledere
• in vitro-befrugtning (IVF) behandling
  (NCCWCH 2013)

Sandsynligheden for succes med hver behandling afhænger af din situation. Din fertilitetsspecialist vil arbejde sammen med dig for at finde den bedste løsning for dig.
Hvis du vælger operation af æggelederne, har du ca. en ud af fire chancer for at blive gravid inden for ca. et år. De fleste kvinder bliver gravide mellem 12 måneder og 14 måneder efter operationen. Hvis din PID var mild, kan du blive gravid endnu hurtigere (NCCWCH 2013).
Det er stadig muligt at blive gravid efter denne tid (NCCWCH 2013). Hvis du imidlertid ikke er blevet gravid 12 til 18 måneder efter operationen, kan din fertilitetsspecialist foreslå, at du også prøver IVF (NCCWCH 2013).
Hvis du har problemer med at blive gravid på grund af PID, kan du få støtte i vores venlige fællesskabsgruppe for par, der har med infertilitet at gøre, eller få mere at vide om, hvad der er involveret i IVF-behandling.