Benfotiamin optimerer endothel- og karfunktion

I kliniske undersøgelser fra hele verden har benfotiamin gentagne gange vist bemærkelsesværdige virkninger med hensyn til at normalisere endothelfunktionen.

Endothelceller beklæder det indre af blodkarrene. Disse specialiserede celler er almindeligt beskadiget af højt blodsukker og diabetes. Når blodkarrene ikke er i stand til at slappe af og udvide sig som reaktion på øgede krav til blodgennemstrømningen, er resultatet den farlige tilstand kendt som endotheldysfunktion. Endotheldysfunktion menes at bidrage til initieringen af åreforkalkning og at ligge til grund for mange af de skader, der er forbundet med komplikationer til diabetes, især perifer vaskulær sygdom.

Perifer vaskulær sygdom opstår, når blodgennemstrømningen gennem arterier i arme og ben er nedsat. Farerne ved perifer vaskulær sygdom omfatter:

• Dårlig blodgennemstrømning til ekstremiteterne, der kan forårsage krampesmerter ved gang (claudicatio intermittens)
• Snit eller hudafskrabninger på fødderne, der ikke heler
• Sår og koldbrand i fødder og ben, der kan nødvendiggøre amputation.21

Tyske forskere undersøgte for nylig benfotiamins effektivitet med hensyn til at understøtte en sund endotelfunktion og perifer blodgennemstrømning. I undersøgelsen indtog diabetespatienter et måltid, der indeholdt store mængder avancerede glycation end products (AGE’er), som stammer fra fødevarer, der er tilberedt ved høje temperaturer. AGE’er er kendt for at bidrage til endotheldysfunktion. Forsøgspersonerne spiste det AGE-rige måltid både før og efter tre dages behandling med benfotiamin. Indikatorer for endothelfunktion, oxidativ stress og AGE’er blev målt efter en fastekur natten over på testdagene og to, fire og seks timer efter testmåltiderne.22

Det AGE-rige måltid alene gav flere skadelige ændringer, herunder:

• Signifikant nedsat blodgennemstrømning til ekstremiteterne
• Stigning af blodmarkører for endotheldysfunktion
• Hævning af oxidativ stress
• Højere niveauer af AGE’er.22

De skadelige ændringer, der blev forårsaget af det AGE-rige måltid alene, blev fuldstændig forhindret ved tilskud med benfotiamin. Benfotiamin fremmede adskillige forbedringer, herunder:

• Forbedret blodgennemstrømning i ekstremiteterne
• Forbedret endothelfunktion
• Mindsket oxidativt stress
• Normalisering af AGE-niveauer.22

Denne vigtige tyske undersøgelse viser, at AGE’er bidrager direkte til en stærkt nedsat vaskulær funktion hos diabetikere, og at brugen af benfotiamin forhindrer AGE-induceret endotheldysfunktion, nedsat blodgennemstrømning og øget oxidativ stress.22

To nyere undersøgelser fra Italien bekræfter benfotiamins evne til at understøtte en sund endothelfunktion, selv ved høje blodsukkerværdier. Uafhængige italienske forskerhold viste, at benfotiamin ud over at bevare modne endothelceller, der beklæder blodkarrene, også beskytter endotheliale progenitorceller, eller celler, der udvikler sig til endothelceller. Disse progenitorceller er afgørende for reparation og vedligeholdelse af sundt endothelvæv.23,24 Mens hyperglykæmi, eller højt blodsukker, forstyrrer den normale udvikling af progenitorceller, bemærkede de italienske forskere, at den normale udvikling af disse celler kan genoprettes ved indgivelse af benfotiamin.23 På samme måde hæmmer benfotiamin menneskers epitheliale progenitorcelledød, som forårsages af høje glukoseniveauer.24

Benfotiamins evne til at støtte endothelcellernes sundhed kan have vigtige implikationer for at hjælpe folk med at undgå perifere vaskulære sygdomme. Forskere mener nu, at den endotheldysfunktion, der opstår ved diabetes, let kan føre til diabetisk perifer vaskulær sygdom.16

Japanske forskere fandt ud af, at perifer arteriel sygdom, der påvirker blodkarrene i benene, ofte forekommer sammen med endotheldysfunktion. Som følge heraf får benene ikke den kritiske forsyning af blod og ilt, som de har brug for for at forblive sunde og funktionelle.25 Desuden har diabetespatienter med perifer arteriel sygdom færre cirkulerende endotheliale progenitorceller, som er nødvendige for at holde blodkarrene i optimal funktion, så de kan levere blod til lemmerne.26

I en model af perifer vaskulær sygdom forbedrede benfotiamin endothelfunktionen, hvilket genoprettede blodcirkulationen til benene og øgede blod- og iltforsyningen til vævene. Dette er især vigtigt for at holde lemmerne sunde og undgå amputation, en alt for almindelig konsekvens af vaskulær dysfunciton. Desuden reducerede benfotiamin det diabetesinducerede underskud af endotheliale progenitorceller, hvilket førte til forbedrede helingsreaktioner i benene hos diabetiske forsøgspersoner.24

Diabetes udløser en kaskade af svækkende sundhedskomplikationer

Diabetes er en af nutidens mest udfordrende sundhedssygdomme på grund af dens eksplosive vækst, ødelæggende virkninger på kroppen og vanskeligheden ved at behandle sygdommen og dens komplikationer effektivt.

I en rask person omdannes mad til glukose, som efterfølgende optages i blodbanen. Som svar på denne stigning i plasmaglukose udskiller bugspytkirtlen hormonet insulin, som leder glukosemolekylerne ind i kroppens celler, hvor de lagres eller forbrændes til energi.

Hos personer med prædiabetes og diabetes modsætter cellerne sig imidlertid insulin og glukosens indgang til cellerne. Når dette sker, reagerer specialiserede celler i bugspytkirtlen, der er kendt som ø-celler, ved at pumpe mere insulin ud. Med tiden brænder isletcellerne helt ud. Resultatet er hyperglykæmi, dvs. højt blodsukker, hvilket gør patienten fuldstændig afhængig af en konstant forsyning af farmaceutisk insulin.

Trods disse udfordringer opretholder de fleste celler relativt normale koncentrationer af intern glukose. Visse celler – især endothelceller, som beklæder det indre af arterier og kapillærer – er imidlertid mindre i stand til selvregulering. De har en tendens til at ophobe høje niveauer af intern glukose, som de ikke kan omsætte effektivt. Dette medfører, at de mellemliggende glukose-nedbrydningsprodukter hober sig op og aktiverer metaboliske veje, der er impliceret i indførelsen af diabetiske komplikationer.

Sær i de små blodkar, der forsyner øjnene, nyrerne og ekstremiteterne, efterlader de giftige mellemprodukter fra glukose-nedbrydningen et skadesbølget spor af skader. I nethinden kan denne dysfunktionelle glukosemetabolisme f.eks. føre til blindhed. I nyrerne kan det forårsage uoprettelige vævsskader, der i sidste ende kan føre til nyresvigt. Og i ekstremiteterne kan det forårsage vaskulær sygdom og nervesmerter, der muligvis kræver amputation.8,10

Benfotiamin reducerer risikoen for hjertesygdomme

Individer med diabetes lider af en stærkt øget risiko for hjertesygdomme. Benfotiamin kan spille en vigtig rolle i strategier til beskyttelse af hjertesundheden hos personer med højt blodsukker.

I en nylig undersøgelse udført af forskere ved University of Wyoming blev benfotiamins evne til at forebygge hjertesygdomme målt i en eksperimentel model af menneskelig type II-diabetes. En gruppe blev gjort diabetisk, mens en anden kontrolgruppe forblev normal. Begge grupper fik benfotiaminbehandling i to uger. Forskerne undersøgte derefter hjerteceller fra begge grupper og vurderede deres evne til at trække sig sammen og forskellige biokemiske parametre.27

Som forventet var diabetes forbundet med øget oxidativt stress, hvilket forstyrrede hjertemusklens sunde funktion. Benfotiaminbehandling afhjælper mange af de hjertecelleforandringer, der er forårsaget af diabetes, idet den reducerer det oxidative stress og genopretter hjertecellens funktion. Forskerne konkluderede, at benfotiamin kan beskytte hjertemuskelcellerne mod den dysfunktion, der er forbundet med diabetes.27

Supplementering med benfotiamin kan således være afgørende for at beskytte hjertet mod de negative virkninger af diabetes.

Benfotiamin fremmer nyresundheden

Nyresygdom, eller nefropati, er en af de mest frygtede komplikationer ved diabetes. Når nyrefunktionen forringes hos personer med diabetes, kan nyrerne måske ikke længere være i stand til at udføre deres vigtige opgave med at filtrere urinen. Som følge heraf må diabetikere med fremskreden nefropati ty til nyredialyse eller nyretransplantation. Nyresygdomme øger også risikoen for hjerte-kar-sygdomme og generel dødelighed.

I en 24 ugers undersøgelse undersøgte forskerne virkningerne af benfotiamin og thiamin på personer med diabetes. Begge former for B1-vitamin gav gavnlige ændringer i markører for nyrefunktion og sundhed, herunder:

• En 70-80% hæmning af udviklingen af mikroalbuminuri, protein i urinen, der tjener som et tidligt tegn på nyrernes dysfunktion
• En normalisering af enzymaktivitet, der er forbundet med beskyttelse mod nyresygdom
• En 50% reduktion af AGE-niveauet i nyrerne
• En reduktion af oxidativ stress forbundet med diabetes (produceret af benfotiamin, men ikke af thiamin).5,10

Forskerne bemærkede, at selv om både benfotiamin og thiamin bidrog til at forebygge de nyrekomplikationer, der er forbundet med diabetes, synes benfotiamin at være et bedre valg på grund af dets større biotilgængelighed i kroppen.5,10 Denne forskning tyder på, at benfotiamin og thiamin kan hjælpe personer med diabetes med at sikre deres nyrers sundhed og beskytte mod de ødelæggende konsekvenser af nefropati.

Skadelige konsekvenser af mangel på B1-vitamin

Indtagelse af simple kulhydrater, som kroppen hovedsageligt forarbejder til glukose, øger automatisk behovet for thiamin i kosten. Derfor lider folk ofte af B1-vitaminmangel, når de rutinemæssigt indtager en kost med mange kalorier og kulhydrater og utilstrækkelig næringsværdi.28 Alkoholisme kan også føre til B1-vitaminmangel, hvilket resulterer i en tilstand kendt som Wernickes encephalopati.10

Andre tilstande, der kan være forbundet med thiaminmangel, er gastrektomi (kirurgisk fjernelse af hele eller en del af maven) og bariatrisk kirurgi (anvendes til behandling af fedme), som bidrager til vanskeligheder med absorptionen af næringsstoffer.10

Benfotiamin hjælper med at afværge tab af synet

Mens diabetes truer hele kroppens sundhed, er øjnene særligt sårbare over for skader. Skader på små blodkar forårsaget af diabetes kan resultere i retinopati (en sygdom i øjets nethinde, som opsamler synsinformation) og endda blindhed.

Forskere i Tyskland opdagede, at indgivelse af benfotiamin hjalp med at forhindre retinopati hos forsøgspersoner med diabetes. Forsøgspersoner, der fik benfotiamin i 36 uger, udviste fuldstændig normaliserede niveauer af skadelige AGE’er i nethinden, hvilket fik forskerholdet til at konkludere, at benfotiamin kan hjælpe med at forebygge eller forsinke udbruddet og udviklingen af diabetisk retinopati.8

Benfotiamin ser ud til at yde en væsentlig beskyttelse af øjnene og hjælpe med at forhindre synsnedbrydende diabetisk retinopati.

Slutning

I årtier er benfotiamin blevet brugt sikkert som receptpligtigt lægemiddel i Europa, hvor dette naturlige vitamin B1-derivat har vist sig effektivt til at forebygge mange alvorlige komplikationer ved langvarig hyperglykæmi.

Forbrugere i USA kan nu let få adgang til benfotiamin som et billigt kosttilskud. Laboratorieundersøgelser og kontrollerede undersøgelser har bekræftet, at benfotiamin lindrer og måske endda kan vende diabetisk neuropati, nyresygdom, hjerteforringelse, endotheldysfunktion, perifer vaskulær sygdom og diabetisk retinopati. Med sin dokumenterede evne til at give et bredt spektrum af støtte til blodkar, nerver, nyrer, øjne og hjerte bør benfotiamin betragtes som et førsteklasses forsvar mod de invaliderende konsekvenser af diabetes og højt blodsukker.