Hvem er i fare?

Da det går så hurtigt at danne en fysisk afhængighed af benzodiazepiner, er alle, der tager en receptpligtig medicin regelmæssigt i mere end tre uger, i fare for at udvikle en fremtidig afhængighed.

Der er dog visse faktorer, der synes at være mere almindelige for dem, der misbruger benzodiazepiner.

1. 1. Non-hispanic white populations
   2. Unge voksne (18-35 år)
   3. De med en familiehistorie af afhængighed
   4. Personer med psykiatriske lidelser
   5. Kvinder modtager flere benzo-recepter, men mænd er mere tilbøjelige til at misbruge recepter .
   6. Personer, der misbruger andre stoffer (polysubstancemisbrug). Især opiater eller alkohol .

Hvorfor misbruger folk benzoer?

Som alle andre vanedannende stoffer øger benzodiazepiner mængden af dopamin (en neurotransmitter, der skaber lykke). Personer, der er sårbare for at længes efter den bølge af eufori forårsaget af stoffet, begynder hurtigt at misbruge det for at genskabe denne følelse så meget som muligt .

Men folk bliver afhængige af benzodiazepiner, også selv om de ikke forsøger at misbruge dem. Fysisk afhængighed af disse stoffer dannes meget hurtigt, hvilket betyder, at hvis en person holder op med at tage stoffet, vil vedkommende føle abstinenssymptomer, der ofte begynder med en forstørret udgave af de symptomer, der fik vedkommende til at bruge benzoer.

For at undgå smerten ved abstinenserne vil folk begynde at søge efter stoffer, hvis de løber tør (f.eks. lyve over for læger, familie eller venner for at få piller, købe piller online eller fra pushere, stjæle piller eller penge).

Behandling af benzodiazepinbrugsforstyrrelse:

Behandlingen af benzodiazepinbrugsforstyrrelse begynder ofte med, at en elsket person griber ind for at diskutere vanen. Dette efterfølges af fysisk afgiftning og deltagelse i et rehabiliteringsprogram. I dette afsnit beskrives disse trin.

Intervention:

Hvis en person kæmper med benzodiazepiner og ikke har overvejet behandling, kan det være nødvendigt at gribe ind og hjælpe vedkommende med at beslutte sig for at tage imod hjælp. Det er stressende at konfrontere en pårørende med et formodet stofmisbrug, men det kan være forskellen på, om vedkommende får hjælp eller ej. Måske endda liv eller død.

Detox:

Detox sker, mens alle kemiske spor af stoffet forlader kroppen. For benzodiazepiner kan detox medføre dødelige krampeanfald og skal foregå under lægeligt tilsyn.

Ting, der sætter en person i risiko for dødelige krampeanfald, er:

• • Du har taget benzodiazepiner i mere end 6 måneder.
  • Stop på én gang eller “kold tyrker”.
  • Du tager høje doser af benzoer (over de ordinerede mængder).
  • Du er også en stor alkoholiker eller bruger opiater.

I en medicinsk overvåget afgiftning vil lægerne ordinere en nedtrapning, hvor patienterne får mindre og mindre doser af et stof for at hjælpe dem med at vænne sig fra stoffet. Ud over at reducere risikoen for kramper og andre alarmerende symptomer som hallucinationer gør en aftrapning også afvænningen mindre smertefuld.

Rehab:

Indlagt behandling:

Giver en ædruelig bolig inden for anlægget, 24-timers pleje og en række behandlingsprogrammer såsom rådgivning, gruppeterapi, håndteringskompetence og forebyggelse af tilbagefald. Programmerne konfiskerer ofte mobiltelefoner i den periode, opholdet varer, og kræver halvt hyppige dopingprøver. For dem med alvorlige eller langvarige misbrug anbefales altid indlagt behandling.

Outpatientbehandling:

Giver den samme behandling som stationære programmer, men kræver mindre tid i genopretning. Deltagerne bor også uden for stedet i hjemmet i stedet for på centret. Kortvarige stofmisbrugere eller dem, der ikke bruger tunge narkotiske stoffer, kan komme sig fuldt ud i ambulant behandling.

Når man er i behandling, kan flere ting være med til at bringe benzo-afhængighed i bedring:

• E spise sundt for at give kroppen og hjernen den rette næring.
• Det at deltage i fysisk aktivitet for at fremme selvværd samt hjælpe med at normalisere hjernefunktionen.
• Forming af en støttegruppe til brug i hele den enkeltes liv.
• Identificere og slutte fred med eventuelle tidligere traumatiske begivenheder.
• Unmasking the source of their anxiety that drives them towards sedatives like benzos.
• Practiceing coping tools for stress, angst eller panik, indtil de bliver second nature.

Aftercare:

Sobriety is a lifelong process, and finishing rehab is only the beginning. For at du kan undgå tilbagefald, skal du bruge det, du har lært i behandlingen, og opretholde sunde vaner. Dette omfatter:

• At genkende og forsøge at undgå ting, der udløser trangen til at tage stoffer.
• Anvendelse af håndteringsevner til at genkende og håndtere stress eller angst.
• E spise sunde fødevarer, der øger humøret.
• Træne for at forbedre humøret og selvværdet.
• Find støttenetværk som Anonyme Alkoholikere eller Anonyme Narkomaner.

Tag de næste skridt i dag

I Tree House Recovery er vi stolte over det program, vi har bygget op for at skabe bæredygtig ædruelighed. Vores metode virker. Vi bruger otte sammenhængende behandlinger til at hjælpe vores patienter med at forstå årsagen til deres afhængighed, sygdommens patologi, hvordan de kan klare sig, håndtere stress og nulstille deres hjernekemi. Vores færdiguddannede bliver en person, som de aldrig har mødt før – en person, der er dybt selvsikker, stærk, i fred med sig selv og vigtigst af alt: glad.

For mere info: Se anmeldelser fra tidligere patienter, vores succesrater, læs om vores personale, eller se vores faciliteter.