Verses 1-17

2 Thessaloniker 2:1-2. Men vi formaner jer, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi genkomst og ved vor samling til ham, at I ikke snart skal blive rystet i jeres sind eller foruroliget, hverken ved ånd eller ord eller brev som fra os, som om Kristi dag er nær.

I Kristi Kirke har læren altid været, at Kristus kommer snart, og den lære må aldrig trækkes tilbage, for han kommer snart, som han sagde til Johannes i Johannes’ Åbenbaring. Samtidig har denne lære givet visse overmodige mennesker mulighed for at profetere, at Kristus vil komme på den og den tid. De ved intet om det, og deres profetier er ikke det åndedrag værd, de bruger på at udtale dem, og vi har i dag det, som apostelen skrev til tessalonikerne: –

2 Tessalonikerne 2:3. Lad ingen på nogen måde forføre jer; thi den dag skal ikke komme, uden at der først kommer et frafald, og at syndens mand åbenbares, fortabelsens søn;

Jeg tror, at dette i vid udstrækning allerede er sket, og at “syndens mand” er blevet åbenbaret. Denne “fortabelsens søn” har haft et langt, mørkt og frygteligt herredømme over myriader af mennesker, og han sidder stadig på Roms syv bakker og hersker over skarer af sine medsyndere. Men Paulus mente, at det var konsekvent at forvente, at Herren ville komme hurtigt, og samtidig vide, at visse begivenheder måtte indtræffe, før han kom. Det er netop den tilstand, som jeg tror, at et menneske vil komme til at tænke, hvis han flittigt og upartisk læser Skrifterne, især de profetiske dele af dem. Herren vil komme i en sådan time, som vi ikke tror, og dog er der klare tegn på visse ting, som skal ske, før han kommer.

2 Tessalonikerne 2:4. Han, som sætter sig op imod og ophøjer sig selv over alt, hvad der kaldes Gud eller tilbedes, så at han som Gud sidder i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

Det er blevet sagt, at paven i Rom er ufejlbarlig, at hans fortolkning af Skriften, hvad den end måtte være, er lige så gyldig som Skriften selv, og at alt, hvad han vælger at foreskrive, skal adlydes af de troende. Dette er nogle af de påstande, som “syndens mand” selv i dag gør sig gældende.

2 Thessalonikerne 2:5-7. Husker I ikke, at jeg, da jeg endnu var hos jer, fortalte jer disse ting? Og nu ved I, hvad der tilbageholder ham, for at han skal åbenbares til sin tid. For uretfærdighedens mysterium virker allerede:

Der var visse grunde til, at denne gigantiske uretfærdighed skulle begynde at blive udviklet, selv mens Romerriget var ved magten for at holde den i skak; og da dette forsvandt, var der mulighed for, at “uretfærdighedens mysterium” kunne blive verdens despot.

2 Thessaloniker 2:7-10. Kun den, der nu lader, vil lade, indtil han bliver taget ud af vejen. Og så skal den gudløse åbenbares, som Herren skal fortære med sin munds ånd og tilintetgøre ved sit komme i sit komme’s glans, ham, hvis komme sker efter Satans virke med al magt og tegn og løgnagtige undere og med al uretfærdighedens bedrageri hos dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod sandhedens kærlighed, så de kunne blive frelst.

Det er den sidste synd af alle, at ugudelige mennesker ikke modtager “sandhedens kærlighed”. Hvis de selv var sande, ville de elske sandheden; hvis Guds nåde var i dem, ville hans egen dyrebare sandhed blive værdsat af dem over alt andet, men når mennesker til sidst forkaster den sandhed, ved hvilken de kan blive frelst, så besøger Gud dem med frygtelige domme.”

2 Thessaloniker 2:11-17. Og derfor skal Gud sende dem en stærk vildfarelse, så de tror på en løgn, for at de alle skal fordømmes, som ikke troede på sandheden, men havde glæde af uretfærdigheden. Men vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, Brødre, Herrens elskede, fordi Gud fra begyndelsen har udvalgt jer til frelse ved Åndens helliggørelse og tro på sandheden, hvortil han kaldte jer ved vort evangelium, for at vor Herres Jesu Kristi herlighed kan komme til at stå. Derfor, brødre, står fast og holder fast ved de traditioner, som I er blevet undervist i, enten ved ord eller ved vort brev. Men vor Herre Jesus Kristus selv og Gud, vor Fader, som har elsket os og givet os evig trøst og et godt håb af nåde, trøster jeres hjerter og støtter jer i alle gode ord og gerninger.

Så må det være, for Jesu skyld! Amen.