Sankt Lukas blev født som græker og ikke-jøde i Antiokia i Syrien. Han var læge, og det menes, at han måske også har været slave, da det på hans tid ikke var ualmindeligt, at slaver blev uddannet i medicin, så familien havde en fastboende læge.
Lukas sluttede sig til Paulus i Troas i år 51 og ledsagede ham fra Makedonien til Filippi.
Det er meget muligt, at Lukas ydede lægehjælp til Paulus, da han var blevet slået, stenet eller næsten druknet, mens han evangeliserede i det vestlige Romerrige. Lukas forklarer i indledningen til sit evangelium, at hans skrifter blev inspireret af tæt samvær med Paulus og hans ledsagere.
Det farvede glasvindue, ovenfor, befinder sig i St. John’s Episcopal Church i Stamford, Connecticut. I dette vindue er Sankt Lukas vist med en bog i hånden, som forestiller hans evangelium. I sin anden hånd holder han en plante, der repræsenterer helbredende urter.
Lukas blev hos Paulus til slutningen af hans liv, selv under hans fængsling og lidelser: “Kun Lukas er med mig” (2 Timoteus 4:11).
Lukas er den eneste ikke-jøde, der har skrevet bøger i Bibelen. Han er forfatteren til det tredje evangelium og Apostlenes Gerninger, og hans skrifter har vist sig at være historisk korrekte.
I det tredje evangelium fremhæver Lukas Kristi medfølelse med syndere og med dem, der lider. Lukasevangeliet fokuserer på de fattige og undertrykte og opfordrer til ømhed og medfølelse med de mindre heldige.
Historien om Lazarus og den rige mand, der ignorerede ham, fortælles i Lukasevangeliet, ligesom lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
Lukasevangeliet understreger vigtigheden af at evangelisere til hedningene. I Lukasevangeliet hører vi Jesus rose troen hos ikke-jøder som enken i Zarepta og Syreren Naaman (Lk.4:25-27), og vi hører historien om den ene taknemmelige spedalske, som er samaritaner (Lk.17:11-19).
I modsætning til de jødiske skrifter har kvinderne en vigtig plads i Lukas’ evangelium. Lukas skriver om de kvinder, der ledsagede Jesus, såsom Maria Magdalene, Joanna, Susanna og Martha og Maria og “mange andre kvinder, der brugte deres egne ressourcer til at hjælpe Jesus og hans disciple” (8,1).
Lukas skriver også om Kristi fødsel fra Marias synsvinkel, og hun er særlig vigtig i Lukasevangeliet.
Det er kun i Lukasevangeliet, at historien om Marias bebudelse, hendes besøg hos Elisabeth, Magnificat, Præsentationen og Jesu forbliven i Jerusalem fortælles. I Lukasevangeliet lærer vi de ord, som englen siger til Maria ved bebudelsen: “Hil dig Maria, fuld af nåde”, og Elisabeths ord til Maria: “Velsignet er du, og velsignet er dit livs frugt, Jesus.”
Lukas kristne tjeneste kan følges i Apostlenes Gerninger. Indtil det sekstende kapitel er historien i Apostlenes Gerninger skrevet i tredje person, lidt som en historiker, der optegner fakta. Derefter skifter fortællerstemmen til første person, og forskerne mener, at dette sker på det tidspunkt, hvor Lukas først sluttede sig til Paulus i Troas i år 51. Apostlenes Gerninger skifter tilbage til tredje person, og forskere mener, at dette afspejler en periode i tiden, hvor Lukas ikke var til stede under de begivenheder, der er nedskrevet.
Men selv om nogle historikere hævder, at Lukas blev martyriseret efter Paulus’ død, siger andre, at han levede et langt liv og døde i en alder af 84 år efter at have bosat sig i Grækenland for at skrive sit evangelium.
Han var den første kristne læge og blev æret af den katolske kirke som lægers og kirurgers skytshelgen. Sankt Lukas betragtes også som malernes skytshelgen, fordi han ifølge traditionen havde malet billeder af Maria og af Jesus. Dette blev senere bevist at være forkert.
Sankt Lukas’ festdag fejres den 18. oktober.