Stedvalg
Da blodrod er hjemmehørende i North Carolina, primært i den vestlige del af staten, er det ideelt at vælge et sted, hvor der allerede findes bestande. Blodrod foretrækker en rig fugtig jord, der er godt drænet med et højt indhold af organisk materiale. Fugtighed er vigtig i hele vækstsæsonen. Man bør overveje, at den i sit naturlige levested findes i dybt skyggede til åbne skovområder. Vælg et område med en humusrig jord med en pH-værdi på 5,5 til 6,5. Hvis jordens pH-værdi er for lav, kan den hæves med kalk.

Blodrod kan dyrkes under en kunstig skyggestruktur eller under et naturligt skovdække med 70-80 % skygge. I skoven kan blodrod dyrkes intensivt i højbede (kaldet “skovdyrkning”), intensivt i højbede under en kunstig skyggestruktur (kaldet “skyggedyrkning”) eller ved en metode med lav tæthed og lavt input, der efterligner den måde, den vokser på i naturen (kaldet “vild simuleret”). Hvis der anvendes en åben mark, kan der bygges en skyggestruktur af trælærred eller polypropylen for at give den nødvendige skygge. Strukturen skal være mindst to meter høj med to modsatte ender åbne for den fremherskende brise. For skove, der er dyrket eller vildt simuleret, skal man vælge et sted, der er skygget af høje, fortrinsvis løvtræer, hvor der vokser andre kompatible skovplanter, f.eks. jack-in-the-pulpit, mayapple, trillium, vild ingefær eller en hjemmehørende bestand af blodrod.
Plantning
Blodrodspopulation sker typisk gennem frø eller roddeling. Desværre er blodrodfrø på nuværende tidspunkt ikke let tilgængelige i store mængder, og grundstammer er dyre. Blodrod formeres let ved at dele jordstænglerne om foråret eller om efteråret. Planter kan startes indendørs fra frø eller frø kan sås direkte i jorden, men rhizomdelinger giver en hurtigere høstbar rod.
For at plante rhizomer skal du skære dem i lodrette sektioner, to tommer i længden, og sørge for, at der er mindst én knoppe fastgjort. Der kan være op til 12 knopper på rhizomet på en blodrodsplante. I et velforberedt 3 fod bredt bed skal du plante rhizomstykker dybt nok til at dække toppen af rhizomet med en til to tommer jord (normalt omkring fire tommer dybt). Eventuelle fibrøse rødder, der er forbundet med rhizomstykkerne, kan blive siddende. Plant med seks tommer mellemrum og sørg for, at knoppen peger opad, når du sætter rhizomstykkerne i jorden. Læg mindst fem centimeter neddelt træ- eller bladmuld i bedene. Tilføj mulch efter behov i løbet af vækstsæsonen, og sørg for tilstrækkelig fugtighed. Selv om blodrod ikke vokser godt i en fugtig jord, bør man sørge for vanding i tørre perioder. Planterne bør være klar til at blive høstet fire til fem år efter plantning af jordstængler.

Blodrodfrøene modnes midt til sidst på foråret. De aflange frøkapsler indeholder de udviklede frø, og når de er modne, åbner bælgene sig, og frøene springer ud. Hvis frøene ikke indsamles, vil unge frøplanter spire omkring moderplanten, normalt det følgende forår. For at indsamle blodrodfrø kan man lave poser af ostelærred eller fint nylonnet (brudeslør) til at dække de unge frøkapsler, inden de åbner sig om foråret. Posen skal lægges over den umodne bælg og bindes løst omkring stilken. Når frøkapslen åbner sig, slipper frøene fri, men bliver fanget i posen i stedet for at blive spredt på jorden.

Med forberedte såbede plantes de friske frø med en til to tommer mellemrum, ca. 1⁄4 tomme dybt. Friske frø må aldrig tørre ud. Dæk med et to tommer stort lag bladmuld og hold det fugtigt. Der bør ske en vis spiring det følgende år, men mange frø kommer måske ikke frem før det andet forår. Når planterne har udviklet små rhizomer (normalt efter to år), kan de omplantes i almindelige plantebede. Planterne bør være klar til at blive høstet seks år efter udplantning fra frø.

Insekter og sygdomme
Snegle kan forårsage visse skader på blodrodsløv i fugtige årstider og i beplantninger med våd jord eller tunge lag halmmuld. Bekæmpelsesmetoder, der kan afprøves mod snegle, omfatter ølfælder, kiselgur og kobberstrimler. Dyr, der æder blodrod, er bl.a. rådyr, mårhunde og kalkuner. Standardbekæmpelsesmetoder omfatter indhegning og tilvejebringelse af en alternativ fødekilde.
Sygdomme, der inficerer blodrod, omfatter Alternaria-bladbrand, Botrytis (gråskimmel, bladbrand) og rodråd (Pythium). Bladpletter forårsager for tidlig afblomstring af planten og kan reducere rodvækst og frøsætning. For at forebygge bladbrand skal man undgå at plante i områder med dårlig luftcirkulation og ikke presse planterne sammen. Hvis kun nogle få planter er inficeret, skal man indsamle og destruere alt løv med sygdomssymptomer. Hvis mere end et par planter er inficeret, og sygdommen er blevet identificeret, kan man forsøge forskellige økologiske bekæmpelsesmetoder. Der er ikke offentliggjort nogen undersøgelser om bekæmpelse af bladbrand på blodrod, men Organic Materials Review Institute kan konsulteres for at finde frem til de økologiske produkter, der er til rådighed. Rodråd kan normalt forebygges ved at plante i forhøjede bede i veldrænet jord.

Høst, rensning og tørring
De fleste blodrødder høstes om efteråret, men nogle høstes og sælges om foråret. Hvis man høster om efteråret, vil bladene højst sandsynligt være døde tilbage, hvilket gør det svært at vide, hvor planterne er placeret, medmindre bedene er tydeligt markeret på forhånd. Hvis man graver med hånden, fungerer en spadestik godt. Ved større operationer kan man bruge en ginsenggraver eller en kartoffelgraver. Man skal være meget omhyggelig med ikke at beskadige rødderne.

Ryst rødderne fri for jord og fjern omhyggeligt alle rødder, der ikke er blodrødder. Ingen fremmedlegemer, såsom sten, ukrudt, insekter eller metal, bør indgå sammen med rødderne. Beskyt mod sol og varme, og lad ikke rødderne tørre ud. Blodrod er meget modtagelig for skimmelsvamp og bør behandles så hurtigt som muligt. Vask rødderne med en højtryksvandstråle fra en slange eller med en rodvasker. En rodvasker er typisk en roterende tromle med vanddyser placeret således, at de sprøjter vand på rødderne, mens de tumler. Al jord skal fjernes fra rødderne. Det kan være nødvendigt at knække nogle af de større rødder for at få dem rene.

Når rødderne er rene, skal de tørres på et varmt sted med høj luftstrøm. Hvis der ikke er en urtetørrer til rådighed, kan man bruge en dehydrator, et drivhus eller et rum udstyret med stativer, affugter, varmeapparat og ventilator. Rødderne tørres ved ca. 95°F med høj luftstrøm i ca. tre til syv dage. Målet er at anvende så lav varme som muligt, men når luftfugtigheden er høj, skal temperaturen i tørretumbleren hæves. Kontroller regelmæssigt rødderne for skimmel eller forringelse. Hvis rødderne knækker uden at bøje sig, er de tørre nok til at blive opbevaret. Sørg for, at de større rødder bliver tørret grundigt. Blodrod tørrer ned til ca. 25 % af sin friskvægt. Når rødderne er helt tørre, opbevares de i sække af jute, paptønder eller papkasser på et køligt, mørkt og tørt sted. Beskyt mod gnavere og insekter. Tørrede rødder kan opbevares i to år. Hidtil er der kun blevet høstet få kommercielle arealer. Det potentielle udbytte pr. acre af den tørrede rod, baseret på forskningsparceller plantet i bede, anslås til 1.500 lb.
Hvis rødder skal opbevares som plantemateriale, skal de plantes straks eller opbevares i fugtigt sphagnummos ved ca. 40°F. Kontroller hyppigt ved at røre med hænderne og inspicere for skimmel og meldug.