Kernen i Buddhas lære kan sammenfattes i de fire ædle sandheder, og inden for dem findes en værdifuld og praktisk vejledning, der har til formål at gøre en ende på lidelsen: den ottefoldige vej.

Den Ædle Ottefoldige Vej (kaldet Hasshodo på japansk) er den “recept”, som Buddha formulerede til os, så alle følende væsener (som du og jeg) kan frigøre sig fra deres lidelse (Dukkha) forårsaget af deres illusioner, begær og tilknytninger.

Læren om den ottefoldige vej optrådte oprindeligt i Buddhas første prædiken om de fire ædle sandheder, som han holdt efter sin opvågnen, hvor han i detaljer beskrev den praktiske og klare vej til Nirvana for sine tilhængere.

Disse otte veje er opdelt i tre hovedkategorier og består af:

1. Visdom: Ret forståelse og ret tænkning,
2. Adfærd (eller moral): Ret tale, ret levevis og ret handling,
4. Disciplin (eller meditation): Ret tale, ret levevis og ret handling:

Disse øvelser har til formål at hjælpe os med at komme ud over vores betingede sind, som slører eller skjuler vores sande natur, vores Buddha-natur.

Den Ottefoldige Vej er ofte afbildet i buddhistisk symbolik som et hjul med otte tværstykker kaldet Dharmahjulet, hvor hvert stykke repræsenterer en lære.

Det er vigtigt at bemærke, at disse otte buddhistiske lærdomme ikke behøver at blive fulgt i nogen bestemt rækkefølge. De er ikke en liste over på hinanden følgende trin, men en forklaring på de otte essentielle praksisser for en buddhistisk tilhænger. Hver vej støtter de andre veje, og derfor bør man tænke på dem som værende indbyrdes forbundne.

Hvad betyder “ret”?

Den Ottefoldige Vej er fyldt med sætninger, der bruger ordet “ret”, men det er vigtigt at have den korrekte forståelse af det. Udtrykket “rigtigt” skal ikke ses som et synonym for godt (som i godt mod ondt), det har ingen moralsk betydning.

I stedet er “rigtigt” karakteristisk for handlinger, ord eller tanker, der skaber lykke, indre fred for os selv og andre og driver os væk fra lidelse.

Stien til ophør af lidelse

Den følgende beskrivelse af den ottefoldige vej vil hjælpe dig med at forstå stien til ophør af lidelse korrekt ved at undersøge dens otte faktorer og deres bestanddele for at fastslå præcis, hvad de indebærer.

Den rette anskuelse

Den rette anskuelse, der nogle gange kaldes ret perspektiv, ret udsigt eller ret forståelse, anses almindeligvis for at være den vigtigste af de otte Stier, da den påvirker vores forståelse af Dharmaen og de syv andre Stier.

Den rette anskuelse er i det væsentlige at have en korrekt eller præcis forståelse af livet (i modsætning til uvidende anskuelser) som beskrevet ud fra et perspektiv af Karma-systemet og Samsara, genfødselscyklussen. Buddha forklarede, at vores handlinger, ord og tanker har konsekvenser, og at de vil skabe eftervirkninger efter døden. Fra et buddhistisk synspunkt er døden ikke enden.

Det rette synspunkt minder os desuden om at forstå sandheden om Dukkha korrekt, der fortæller os, at lidelsen skabes af vores tilknytning til ønsket om at have (craving), vores tilknytning til ønsket om ikke at have (aversion) og vores tilknytning til vildfarelser eller uvidende synspunkter.

Et andet aspekt af den rette opfattelse er vigtigheden af at forstå verdens forgængelige natur gennem sandhederne om forgængelighed og ikke-selv-læren om virkeligheden.

I sidste ende kan vi sige, at det rette synspunkt er faktisk at se tingene, som de virkelig er, uden illusioner, forvirring og kognitive forvrængninger

Summarum af det rette synspunkt

• Forstå lovene om Karma & Samsara (genfødsel),
• Undergå at skabe lidelse ved at give slip på tilknytning,
• Forstå altings forgængelighed og doktrinen om ikke-selvet.
• Forsøg at se bort fra illusion, mental forvirring og kognitive forvrængninger.

Den rette tanke

Den rette tanke er den anden praksis på den ottefoldige vej. Også kendt som Ret hensigt, den rette tanke er direkte relateret fra Ret opfattelse, fordi vores tanker og hensigter opstår fra vores opfattelse af virkeligheden. Forstår du sammenhængen her?

Med den rette tanke instruerede Buddha os i, at vores tanker (ligesom vores handlinger og vores ord) til stadighed genererer Karma. Derfor er det ganske indlysende, hvorfor det er afgørende at følge den rette tankes eller den rette hensigts vej for at undgå fremtidig lidelse, hvad enten det er i dette liv eller i det næste.

Vores tanker er meget magtfulde, og de påvirker direkte vores mentale tilstand (såsom lykke eller tristhed), hvilket til gengæld uundgåeligt påvirker vores handlinger. At have den rette tanke fører til eliminering af skadelige tanker (for os selv såvel som for andre) og opmuntrer os naturligt til udvikling af sunde sindstilstande som medfølelse, venlighed, ikke-tilknytning.

Hvis vores opfattelse af virkeligheden er deformeret og fordrejet gennem tågen af mentale kategorier, begreber, antagelser og vurderinger, vil vi ende med nogle ukorrekte og skadelige tanker.

Mens dette kan betyde flere forskellige ting, er den rette opfattelse på sit reneste niveau evnen til at vende sig bort fra den onde cirkel af begær og begær ved at engagere sig i et liv med personlig udvikling og etisk adfærd. Ifølge Buddha er denne sindstilstand roden til lykke.

Sammenfatning af den rette tanke

• Tanker, handlinger og ord genererer konstant Karma.
• Vores tanker og hensigter opstår ud fra vores opfattelse af virkeligheden.
• Hvis vores opfattelse af virkeligheden er deformeret og forvredet, vil vi ende med at generere skadelige tanker.
• Følge den rette tankegang tillader os fremtidig lidelse, som vores Karma bringer os.
• Eliminering af skadelige tanker udvikler sunde sindstilstande, såsom medfølelse, venlighed, ikke-tilknytning.
• I sidste ende er den rette tanke at vende sig bort fra begær og tilknytning.

Den rette tale

Den rette tale er den tredje lære på den ottefoldige vej, og er faktisk ret let at forstå, fordi den er mindre abstrakt end de andre veje, og har at gøre med den direkte anvendelse af rette tanker i verbal kommunikation.

I buddhismen er den rette tale mere dybtgående end blot at undgå sladder og løgne, det betyder i virkeligheden at bruge talens magt til at gavne andre og ikke kun til at gavne os selv. Når vi har sunde tanker, tanker, der er baseret på venlighed og medfølelse, vil vi uundgåeligt tale ord, der vil hjælpe, helbrede og støtte andre.

Tå ofte bruger vi talen let og uovervejet, uden at være opmærksomme på den virkning, som vores ord kan have på andre. At være opmærksom på vores tale er også en del af denne Vej.

Generelt set er der fire typer taler, der skal undgås:

1. Af at undgå falsk tale, især ikke at fortælle bevidste løgne og ikke tale svigagtigt,
2. Af at undgå bagtalende tale og ikke at bruge ord i ondskab mod andre,
3. Af at undgå hårde ord, der fornærmer eller sårer andre, og
4. Af at undgå tankeløs tomgangssnak, der mangler formål eller dybde.

Mange mennesker udøver meget lidt kontrol over deres mund, det er meget svært at kontrollere de ord, der kommer ud på munden. Faktisk er intet vanskeligere end at kontrollere sin mund.

Mestring af den vilde mund, at afholde sig fra den vane at sige alt det, der falder en ind, når man er såret eller vred, er en væsentlig del af den rette tale.

Glem aldrig talens magt, den har evnen til at påføre en masse lidelse og endda til at ødelægge liv. Negative eller hårde ord kan få mennesker, der modtager dem, til at miste deres følelse af værdi og kan bringe alle former for usikkerhed og mindreværd ind i deres liv.

Den rette tale bør praktiseres med ærlighed og oprigtighed, idet man holder de rette tanker i hjertet.

Lad os bruge talen til at helbrede, ikke til at såre.

Sammenfatning af den rette tale

• Tale har evnen til at påføre stor lidelse og endda til at ødelægge liv.
• Kindhed og medfølelse fører til hjælpsomme, helbredende og støttende ord til andre.
• Undgå falsk og bagvaskende tale.
• Undgå hårde ord, der fornærmer eller sårer andre, undgå tankeløs snak.

Den rette handling

Sammen med det rette levebrød og den rette tale er den rette handling en del af den etiske del af stien.

Det er den del af Buddhas lære, der opmuntrer os til at kultivere sunde handlinger gennem vores daglige liv og sikre, at disse handlinger ikke bringer skade på os selv og andre.

Den Rette Handling er motiveret af venlighed, gavmildhed, tålmodighed, tolerance og et levende ønske om at hjælpe andre og bevare livet. Som følge heraf renser disse positive handlinger vores karma og har derfor en direkte indflydelse på dette liv eller det næste.

Kernen i den rette handling er Mindfulness, den totale bevidsthed om alle de ting, der sker indeni og udenfor en selv. Det er at være opmærksom på den uendelige rækkefølge af nærværende øjeblikke, der sker i ens krop, sind og bevidsthed og i omverdenen. Den rette Mindfulness er ikke blot at forblive opmærksom på disse ting til enhver tid, men det er også at undgå at blive knyttet til dem.

Traditionelt har Buddha inddelt den rette handling i tre bestanddele: undgå at dræbe, undgå at stjæle og undgå at misbruge sex.

1- Undgå at dræbe
Det første element i den rette handling indebærer at respektere livet. I enhver kultur betragtes drab som en af de værste handlinger, fordi det at tage livet af et følende væsen frivilligt er i strid med naturen.

Ved at være opmærksomme eller bevidste om den lidelse, der opstår ved ødelæggelse af liv, stræber vi efter at beskytte alle levende væsener og denne planet, der opretholder livet. Denne venlighed og medfølelse vedrører alle levende væseners velbefindende, ikke kun menneskers. Den vedrører også beskyttelsen af miljøet og vores moder jord.

Da hjertet i buddhismen er medfølelse, betyder det, at vi bør værdsætte andre. Hvis man oprigtigt værdsætter andre væsener, hvis man værdsætter deres velfærd og er bekymret over deres lidelser, er det kun naturligt, at man undgår at spise kød og fisk. Vi har andre midler til at overleve end at dræbe og forårsage lidelse for andre væsener.

2- Undgå at stjæle
Det andet element i den rette handling er at undgå at stjæle. En mere præcis oversættelse af de gamle buddhistiske tekster ville være “at afholde sig fra at tage det, der ikke er givet”.

I den buddhistiske tradition henviser undgå at stjæle ikke kun til at tilegne sig noget, der tilhører nogen uden at få deres samtykke, men også til at erhverve sig ting gennem snyd, svindel eller bedrageri – noget, der desværre er alt for almindeligt på nettet.

Udgå at stjæle går fra et buddhistisk perspektiv ud over loven. Der er typer af tyveri, som ikke nødvendigvis er omfattet af loven, men som er moralsk forkerte. Disse til bør også undgås.

Afholde sig fra at stjæle er også at respektere andres ejendom og forhindre andre i at berige sig selv ved hjælp af midler, der forårsager lidelse for andre væsener.

Det er vigtigt at forstå den sindstilstand, der ligger bag tyveri. Hvis nogen er villig til at stjæle for at få det, han eller hun ønsker, er denne person tydeligvis nedsænket i greb og tilknytning.

3- Undgå at misbruge sex
Det tredje element i den rette handling oversættes oftest med “Lad være med at hengive dig til seksuel dårlig opførsel” eller “Misbrug ikke sex.”

For munke betyder undgå sensuel dårlig opførsel strengt cølibat med undtagelse af Japan, hvor den japanske regering i 1872 erklærede, at buddhistiske munke skal være frie til at gifte sig, hvis de ønsker det.

For lægfolk kan det imidlertid være en smule udfordrende at undgå seksuel ukorrekt adfærd, da vi lever i en tid med seksuel frihed, hvor seksualitet er overalt.

Fra et buddhistisk perspektiv kan upassende seksuel adfærd beskrives som at skade nogen med en seksuel handling. Dette omfatter naturligvis voldtægt, at tvinge nogen til at have sex, når de ikke ønsker det, og at have sex med et mindreårigt barn. Det omfatter også at undgå seksuelle relationer med en gift person samt at hengive sig til promiskuitet.

Buddha lærte os, at vi skal være på vagt, når det kommer til seksualitet ved at reducere grebet af tilknytning, hvilket hjælper os med at være mindre distraheret med hensyn til opnåelse af oplysning.

Være overdrevent knyttet til seksualitet vil uundgåeligt føre til lidelse, ikke kun for os selv, men også for andre. Desuden vil det generere skadelige frø af karma, som vil manifestere sig i dette liv eller det næste.

Sammenfatning af den rette handling

• Undgå at dræbe og forårsage lidelse for andre væsener.
• Stræb efter at beskytte alle levende væsener, herunder vores planet.
• Undgå at stjæle eller tage det, som ikke er givet.
• Undgå at være overdrevent knyttet til sex, lad være med at hengive dig til promiskuitet.
• Undgå at voldtage eller tvinge nogen til at have sex med dig.
• Har ikke sex med en mindreårig eller med en gift person.

Det rette levebrød

Med denne retningslinje opfordrede Buddha lægfolk til at tjene deres levebrød på retfærdig vis, uden at ty til ulovlige, dårlige eller forbryderiske forræderiske aktiviteter.

Da praktisk talt alle voksnes liv omfatter en økonomisk dimension, skal arbejde og forretning undersøges ud fra et buddhistisk synspunkt. De fleste af os tilbringer en så stor del af vores tid på arbejdet, at det er vigtigt at vurdere, hvordan det påvirker vores hjerter og sind.

I nutidens komplekse samfund, hvad betyder det rette levebrød egentlig?

I Zen ser vi arbejde, økonomisk sikkerhed og velstand som muligheder for lægfolk til at praktisere Dharmaen. Retmæssige og passende økonomiske aktiviteter for lægfolk bør være baseret på erhverv, der ikke forårsager unødig skade eller udnyttelse af andre mennesker, dyr eller miljøet

For eksempel bør man undgå at arbejde for en virksomhed, der sælger varer, som er fremstillet ved at udnytte børn, misbruge arbejdere eller på måder, der skader miljøet.

Buddha opfordrede folk til at engagere sig i økonomiske aktiviteter og tjene til livets ophold på måder, der fremmer medfølelse, venlighed, og som er etisk retfærdige. Han rådede også lægfolk til ikke at arbejde med handel med våben eller rusmidler.

Hvis vi tager denne lære videre, kan vi se, at når en person ikke har et arbejde og ikke kan forsørge sin familie, er det også en måde at forårsage skade og lidelse på. Uanmeldt beskæftigelse, “at arbejde under bordet” eller “uden for bøgerne” er ligeledes måder at skabe lidelse – denne gang for samfundet – da kollektivet ikke kan drage fordel af din økonomiske deltagelse.

Sammenfatning af det rette levebrød

• Naturen af vores arbejde påvirker vores hjerter og vores sind.
• Undgå at ty til ulovlige, dårlige eller forbryderiske, forræderiske aktiviteter.
• Undgå erhverv, der forårsager skade eller udnytter andre mennesker, dyr eller miljøet.
• Få et levebrød på måder, der fremmer medfølelse, venlighed og som er etisk rigtigt.
• Arbejd på lovlige måder, så samfundet som helhed kan drage fordel af din deltagelse.

Den rette indsats

Den rette indsats, undertiden kaldet ret flid, er den sjette del af den ottefoldige vej i buddhismen. Den rette indsats er først og fremmest at indse, at du – og ingen andre end dig – er ansvarlig for din egen Opvågnen.

Buddha gjorde det klart, at ingen kan gøre en indsats for dig, ikke Gud, ikke en mester, men du, du må gøre det for dig selv. Dette er en meget vigtig lære.

I buddhismen betyder den rette indsats at undgå og overvinde skadelige tendenser og kvaliteter og at kultivere holdninger, der støtter udviklingen af ikke-tilknytning, medfølelse og indre fred.

Traditionelt set er den rette indsats grundlæggende set realiseringen af sunde (gavnlige) kvaliteter og befrielsen fra usunde (skadelige) kvaliteter. Buddha identificerede fire typer af anstrengelser, også kaldet de fire store anstrengelser: Bestræbelsen på at undgå, overvinde, udvikle og vedligeholde.

1. Bestræbelsen på at undgå at skadelige kvaliteter (grådighed, vrede, uvidenhed osv.) opstår.
2. Bestræbelsen på at overvinde skadelige kvaliteter, der allerede er opstået.
3. Anstrengelsen for at Udvikle gavnlige kvaliteter (gavmildhed, medfølelse, visdom osv.), der endnu ikke er opstået.
4. Anstrengelsen for at Vedligeholde gavnlige kvaliteter, der allerede er opstået.

Vi må gøre en ihærdig indsats for at udvikle os selv og vokse åndeligt, for at give slip på vores tilknytninger og vores mentale konditionering. Vi må gøre en vedholdende, kontinuerlig indsats for at slippe af med vores lidelser og opnå indre fred og lykke.

Som Dogen Zenji med rette sagde: “Vi må praktisere seriøst, som om vi forsøger at slukke en ild, der omslutter vores hoveder”. I zen opnås dette ved simpelthen at give slip på krop og sind.

Selvkultivering, at blive et bedre menneske, er ikke let, men det er ikke umuligt at opnå. Buddha selv og hans disciple er det levende bevis på, at opgaven ikke er uden for vores rækkevidde. De bekræftede over for os, at enhver, der helhjertet følger den ottefoldige vej, kan opnå det samme mål og opleve Satori eller Oplysning

Sammenfatning af den rette indsats

• Indse, at du og ingen andre er ansvarlige for din egen Opvågnen.
• Gør stadige anstrengelser for at udvikle dig selv og vokse åndeligt.
• Stop skadelige kvaliteter fra at opstå og gør en indsats for at undertrykke dem, der gjorde det.
• Kultivere gavnlige kvaliteter og gør en indsats for at opretholde disse kvaliteter.

Den rette mindfulness

Den rette mindfulness er kernen i Buddhas lære og essensen i Zen-praksis. Mindfulness repræsenterer vores evne til bevidst at være i det nuværende øjeblik, her og nu.

Gennem Mindfulness foreslog Buddha, at vi bliver opmærksomme på vores mentale evner og følelser, mens vi ikke hæfter os ved verdslige begær og andre distraktioner. Ved at være opmærksom på de fire områder, nemlig krop, følelser, sind og fænomener – forbinder vi os dybt ikke kun med os selv, men med selve livet.

Den rette Mindfulness giver os også mulighed for at se virkeligheden, som den er, uden at være slave af vrede, grådighed, begær og uvidenhed. På den måde bliver vi løsrevne og omhyggelige observatører af, hvad der foregår, og vi ser klart og dybt.

Right Mindfulness indebærer også at erkende og frigøre os fra mentale vaner og processer, der opretholder illusionen om et adskilt selv. Dette omfatter at opgive den mentale fiksering på at bedømme alting efter, om vi kan lide det eller ej.

Mindfulness kommer med tiden, øvelse og fører til udvikling af visse sindstilstande, hvor man opnår et vist niveau af at give slip på sine impulser, tanker og begær. Individet anvender ikke en eller anden form for tilbageholdenhed eller kontrol over sine usunde mentale processer; de forsvinder simpelthen af sig selv.

Buddha anerkendte åndedrættet som den mest grundlæggende måde at bringe sindet tilbage i det nuværende øjeblik og kultivere og manifestere Mindfulness’ dyder.

Sammenfatning af den rette Mindfulness

• Mindfulness er kernen i buddhismen.
• Gennem at være opmærksom på krop, følelser, sind og fænomener forbinder vi os med os selv og med selve livet.
• Mindfulness forhindrer os i at være slave af vrede, grådighed, begær og uvidenhed.
• Mindful vejrtrækning er en god måde at udvikle kvaliteterne i Mindfulness.

Den rette koncentration

Den sidste og sidste vej i den ottefoldige vej er den rette koncentration. Det oprindelige sanskritord, der blev brugt, var samadhi, og det oversættes ofte til dansk som koncentration.

Samadhi er en særlig form for koncentration med ét punkt rettet mod en selv. Den indebærer, at man holder sin opmærksomhed støt – i en længere periode – på en enkelt ting som for eksempel kropsholdning eller åndedræt.

Den rette koncentration er at anvende koncentration til at forbedre os selv, gennem udøvelse af buddhistiske meditationer som Vipassana eller Zazen eller Zen-meditation.

I Theravada bruges meditation som en teknik til at bringe sindet til oplysning. I Mahayana bruges meditation ikke som et redskab; selve praksis er oplysning, – den er ikke et middel til et mål, den er målet i sig selv.

Det er vigtigt at forstå, at buddhisme uden meditation ikke er buddhisme. Buddha oplevede trods alt Nirvana under Bodhitræet, mens han praktiserede meditation.

Summarum om den rette koncentration

• Koncentration er enpunktethed Mindfulness rettet mod sig selv.
• I sin sande form er det udøvelsen af buddhistisk meditation.
• Og uden meditation er der ingen buddhisme.

Slutning

Som du kan se, er Buddhas Ottefoldige Vej en række praktiske, jordnære anvisninger, der er orienteret mod opnåelse af lidelsens ophør og opnåelse af Nirvana eller Oplysning.

Disse otte komponenter af Vejen til befrielse var i det væsentlige hele Buddhas lære, som han helligede sig selv til slutningen af sit liv.

Som nærmest en tidlig psykolog underviste Buddha forskellige mennesker i stien på forskellig vis, så alle kunne forstå hans lære i overensstemmelse med deres personlige udviklingsgrad.

En ting er sikker, Buddhas lære om den ottefoldige vej er lige så relevant for os i dag, som den var for to og et halvt årtusinde siden, da han gav den første gang.