Hvis du har læst nogen råd om personlig økonomi, ved du, at der er en simpel regel, som kommer op igen og igen: Du har brug for et budget. Et budget er en køreplan for, hvor dine penge skal gå hen, så du kan få din hårdt tjente indkomst til at arbejde for dig. Budgetter tildeler dine penge et job og fastsætter udgiftsgrænser for specifikke udgifter, så du kan bruge dine penge ansvarligt.

Det er vigtigt at udarbejde et personligt budget for at udvikle de rigtige forbrugsvaner, lægge penge til side på lang sigt og sikre, at pengene på din bankkonto går derhen, hvor de skal. Men hvordan laver man et budget?

Det kan virke kompliceret at komme i gang med dit første budget, men denne artikel om budgettering 101 vil guide dig gennem alle trin i processen. Du lærer, hvordan du lægger et budget, hvordan du undgår almindelige budgetfejl, og hvordan du sikrer dig, at dit budget er et, du rent faktisk kan holde dig til.

Spring ind, kom i gang, og udforme et budget, du kan leve af, på ingen tid.

Find ud af, hvorfor du vil have et budget

Ifølge undersøgelser er det kun omkring en tredjedel af alle husholdninger, der lever efter et stramt budget. Ved at beslutte dig for at lægge et budget, slutter du dig til et udvalgt mindretal – og din beslutning vil betale sig. Budgetansvarlige er næsten dobbelt så tilbøjelige til at rapportere, at de ikke har nogen økonomiske bekymringer sammenlignet med dem, der bruger penge, og det er mindre sandsynligt, at de lever fra løncheck til løncheck eller kæmper med økonomien.

Selv om budgettering altid er en god beslutning, er det godt at definere målene, før du starter processen, da grundene til, at du budgetterer, kan påvirke de valg, du træffer i løbet af processen. Almindelige grunde til at oprette et budget omfatter bl.a:

• Find en måde at spare flere penge på
• Reducering af overforbrug på problemområder
• Slut med skænderier om penge for par
• Sørg for, at dine udgifter afspejler dine mål og værdier
• Bryd løn-to-paycheck-cyklus
• Undgå at bruge penge, du ikke har
• Gå ud af gæld
• Hold dig på sporet mod langsigtede økonomiske mål

Mens det kan virke fjollet at tænke på dine motivationer, spiller psykologi en stor rolle i vores måde at håndtere penge på. Faktisk viste en undersøgelse fra University of Maryland om budgettering, at processen med at udarbejde et budget gør det mere sandsynligt, at målene bliver nået, fordi processen med at udarbejde tallene skaber en følelsesmæssig investering, øger motivationen og modvirker snyd.

Før en dybdegående undersøgelse af dine nuværende forbrugsvaner

Hvor du kan oprette et realistisk budget, skal du vide, hvad dine nuværende forbrugsvaner er. Hvis dit budget ikke er realistisk, er det ikke andet end en ønskeliste.

Du kan ikke vide, om dit budget er realistisk, før du har fået en idé om, hvor dine penge går hen i øjeblikket. De fleste eksperter anbefaler, at du følger dine udgifter i ca. 30 dage for at få et klart billede af dine udgifter. Der er et par måder at spore udgifterne på:

• Skriv dine udgifter ind i et regneark eller en notesbog: Hver gang du foretager et køb, skal du skrive det ned eller indtaste det i et regneark. Dette er den mest praktiske metode, men den kan være tidskrævende, og du kan glemme udgifter, hvis du ikke indtaster dem med det samme. Det hjælper at gemme dine kvitteringer.
• Brug en app: Apps som Mint, Dollarbird og PocketGuard gør det nemt at følge udgifterne ved at sammenkoble dine kreditkort og bankkonti. Sammenkæd alle konti, og sørg for, at hvert køb er mærket korrekt for at få en præcis vurdering.
• Brug dine kontoudtog: Kreditkort- og kontoudtog kan hjælpe med at spore udgifterne, selv om denne fremgangsmåde er mindre tilbøjelig til at give detaljerede resultater, fordi du måske ikke kan huske, hvad en bestemt transaktion var til. Men hvis du ønsker at komme i gang med dit budget med det samme, kan du alligevel få et overblik over en måned eller to af de gamle kontoudtog, som du kan bruge som udgangspunkt.

Mindre end halvdelen af alle amerikanere, der svarer på undersøgelser af forbrugernes finansielle viden, angiver, at de har selv en “nogenlunde god idé” om, hvad de bruger på mad, bolig, underholdning og andre væsentlige udgifter — så det skal være en del af budgetprocessen at finde ud af, hvor dine penge går hen.

Brug en kalender til at fange uregelmæssige udgifter

Mens sporing af udgifter viser dig, hvor pengene går hen på daglig basis, bør dit budget også tage højde for midler til uregelmæssige udgifter som f.eks. ferier og fødselsdage.

Amerikanere, der lånte for at dække ferieudgifter, påtog sig over 1.000 dollars i ny gæld i løbet af 2017-sæsonen, ifølge en Magnify Money-undersøgelse. Halvdelen af dem, der lånte, ville stadig være i gang med at tilbagebetale feriegæld mindst tre måneder senere. Ved at lægge et budget hele året, vil du aldrig komme i feriegæld igen. Nogle uregelmæssige udgifter i dit budget kan omfatte:

• Jule-, Hanukkah- eller andre gaveuddelende helligdage
• Fødselsdage
• Årlige bilinspektioner og -registreringer
• Årlige ferier
• Ejendomsskatter
• Faglige afgifter
• Afgifter til faglige gebyrer
• Årlige forsikringspræmier
• Årlige lægeundersøgelser, herunder dyrlægeundersøgelser

Din kalender og tidligere kreditkortopgørelser vil hjælpe dig med at lave en liste over alle udgifter, der dukker op i løbet af året.

Tæl alle dine indtægter sammen

Budgettering handler om at udnytte indtægterne bedst muligt, så du er nødt til at vide, hvor mange penge du har til gode. Medregn indtægter fra alle kilder, herunder:

• Lønindtægter
• Penge fra sidegevinster
• Alimenter og/eller børnebidrag
• Indkomst fra virksomheder
• Indkomst fra investeringer

Hvis din indkomst er variabel, er en af de bedste budgetteringsmetoder at betale dig selv en løn. Det betyder, at du beslutter dig for en månedlig “løn”, som du baserer dit budget på, og når der kommer ekstra penge ind, sparer du dem op i tilfælde af en dårlig måned senere. Den månedlige indkomst, du vælger som din løn, kan være baseret på, hvad du tjener i gennemsnit, eller hvad du typisk ville tjene i en dårlig måned, hvis du ønsker at opbygge en større polstring og mindske risikoen for at overforbruge.

De med uregelmæssige indkomster kan også leve af sidste måneds indkomst og opdatere deres budget hver måned på baggrund af, hvad de tjente måneden før — men dette er en mere arbejdskrævende tilgang.

Identificer dine personlige økonomiske mål

De fleste mennesker, der laver et budget, gør det, fordi de ønsker at opnå mere med deres penge. Det drejer sig som regel om at nå langsigtede økonomiske mål som f.eks:

• Sparer op til pensionering
• Opbygge en nødfond
• Købe et hus
• Købe et nyt køretøj kontant
• Afvikle gæld
• Sparer op til college
• Sparer op til en ferie eller andre store køb

Når du sætter dig mål, kan du tilpasse dit budget til at nå dem ved at beslutte, hvor meget du skal sætte til side for at nå hvert mål. Undersøgelser har gentagne gange vist, at det at opstille mål øger motivationen og resultaterne. For at være effektive skal dine mål:

• være specifikke: I stedet for at “spare op til et hus” skal dit mål være “spare 100.000 USD op til en udbetaling”.
• Medtage tidsfrister: Hvornår ønsker du at købe det hus eller købe en ny bil eller gå på pension eller sende dine børn på college? Sæt en måldato, inden for hvilken du skal have nået dit mål.

Sæt mål er den mest afgørende del af udarbejdelsen af et budget. Hvis du ikke bruger dit budget til at sikre, at du arbejder hen imod målene, er det eneste, du gør, at du flytter udgifterne, og du vil stadig ikke have noget at vise for dine penge i sidste ende.

Beslut, hvor meget du skal spare op

Når du har fået dine finansielle mål, skal du beslutte, hvor meget du skal spare op til hvert mål. Hvis du vil have 100.000 dollars til en udbetaling på et hus om fem år, skal du spare 1.666 dollars op om måneden. Hvis du ønsker at opbygge en nødfond på 1.000 USD til næste år, skal du spare 83,33 USD om måneden. Hvis du ønsker at betale 5.000 USD i gæld til 10 % i rente inden årets udgang, skal du betale 440 USD i månedlige afdrag.

Det kan være svært at vide, hvor meget man skal spare op til store mål, som f.eks. college, et hus eller pensionering. Se disse vejledninger for at få hjælp:

• Hvor meget skal du spare op til pensionering
• Hvor meget hus har du råd til
• Hvor meget skal du spare op til college

Desto mere konkret du kan være om, hvor meget du skal afsætte til hvert mål, jo større er sandsynligheden for, at du når det. Men hvis du ikke ønsker at gennemgå hele denne øvelse, kan du tage en genvej og lave en plan om at spare mindst 20 % af din indkomst op. Du kan afsætte 15 % til pensionsopsparing og resten til andre mål.

Planlæg et husstandsmøde

Hvis du er single, behøver du ikke at bekymre dig om at få andre med på vognen. Men hvis du har en livspartner, er budgetlægning et holdprojekt.

Penge er en af de vigtigste årsager til stress i parforholdet, idet 35 % af parrene i en undersøgelse fra SunTrust Bank angav penge som årsag. Hvis I ikke er på samme side, kan dine forsøg på at lægge et budget blive forpurret, når din ægtefælle tager i indkøbscenteret eller spenderer penge på Super Bowl-billetter – og det kan ikke undgå at skabe strid.

Det er vigtigt at holde et møde om status, selv om I har hver jeres økonomi, så din partner forstår, hvorfor dine forbrugsvaner kan ændre sig, og hvordan han eller hun kan støtte dine bestræbelser.

Beslut, hvilken slags budget du vil lave

Nu, hvor du har gjort det indledende arbejde, er det tid til rent faktisk at lave et budget. Der findes naturligvis ikke kun én type budget, så du skal selv vælge, hvilken type budget der giver mening for dig. De primære muligheder omfatter:

• Et nulbaseret budget: Dette er den tilgang, der er populariseret af Dave Ramsey, og den indebærer, at indkomst minus udstrømning = 0 $. Med et nulsumsbudget tildeles hver dollar, du har, en opgave, hvor nogle af disse dollars går til opsparing, og resten tildeles forskellige udgiftskategorier. Denne type budget kan være restriktivt, så det er ikke det rigtige for alle – men det hjælper med at undgå overforbrug og med at nå mål, herunder tilbagebetaling af gæld.
• Et 50-30-20-budget: Med denne tilgang, som senator Elizabeth Warren (D-Mass.) har været med til at skabe, afsættes 50 % af indkomsten til behov, f.eks. husleje, mad og minimumsafdrag på gæld. Tredive procent er øremærket til ønsker, som f.eks. rejser eller underholdning. Endelig går 20 % til opsparing. Hvis du vælger denne fremgangsmåde, har du meget mere fleksibilitet – men du kan stadig komme til at bruge penge uansvarligt på nogle områder. Automatisering af opsparing er nøglen til at få dette budget til at fungere, så du aldrig kommer til at undervurdere dig selv.

Alle menneskers budget vil være forskelligt, men her er et groft eksempel på et budget, hvis du antager, at du får en indkomst på 4.000 dollars hjem hver måned.

Vælg et værktøj til at lave dit budget

Det næste skridt er at træffe beslutning om logistikken i forbindelse med udarbejdelsen af dit budget. Eksempelbudgettet ovenfor blev lavet i et simpelt Excel-regneark, og denne fremgangsmåde kan være rigtig god, fordi du ikke behøver at downloade særlige apps eller lære nye programmer.

Hvis du ønsker et værktøj, der giver dig mulighed for automatisk at se, om du overholder dit budget, er der masser af apps, du kan bruge. Populære apps til budgettering omfatter:

• Mint: Mint er gratis og giver dig mulighed for at oprette et budget. Når din bank og dine kreditkort er forbundet, holder Mint øje med, hvor godt du overholder budgetgrænserne. Du kan vælge udgiftskategorier, sætte grænser, angive hvor ofte de enkelte udgifter skal forekomme, og angive, om du skal starte hver måned med restbeløb fra den foregående måned.
• Du har brug for et budget: YNAB koster 6,99 dollars om måneden, men faktureres årligt til 83,99 dollars. Du kan prøve YNAB gratis, før du forpligter dig, for at se, om det fungerer for dig. Du kan indstille udgiftsgrænser for hver enkelt slags forbrug, forbinde dine bankkonti for at spore fremskridt og få detaljerede rapporter.
• PocketGuard: PocketGuard opbygger et budget for dig, baseret på din indkomst og de mål, du har sat dig. Appen holder øje med, hvor dine penge går hen, og advarer dig om, hvor meget det er sikkert at bruge. Appen er gratis, medmindre du opgraderer til PocketGuard Plus, som koster 3,99 dollars om måneden eller 34,99 dollars om året.

Her er et eksempel på Mint’s budgetteringsprogram for at se, hvordan denne software fungerer. Men bliv ikke fanget af at vælge den rigtige software. Hvis du er overvældet og ikke er sikker på, hvor du skal begynde, er dit Excel-regneark fint nok.

Sæt pennen på papir – eller fingrene på tastaturet

Så nu, hvor du har besluttet dig for, hvilken tilgang du vil vælge, og hvor du ved, hvad du bruger, er det tid til at indtaste dine tal.

For at starte processen skal du definere, hvilke kategorier du vil bruge. Du kan være så specifik og detaljeret, som du vil. Du kan f.eks. have en kategori til dagligvarer og en separat kategori til udespisning eller en generel “mad”-post i dit budget. Du kan samle alle udgifter til underholdning i én kategori, eller hvis du elsker at købe bøger, kan du have en separat post i dit budget.

Når du har fået opdelt dine kategorier, skal du fastsætte din ønskede udgiftsgrænse for hver kategori. Baser disse tal på det, du fandt, da du fulgte udgifterne. Hvis du brugte 800 $ om måneden på dagligvarer, kan du beslutte at skære ned – men gør det realistisk. Du skal ikke lægge et budget på kun 200 $, for så er du nødt til at gøre dig selv til en fiasko.

Du bør også indbygge en smule råderum, fordi der vil opstå uventede udgifter. Dette bør være en post i dit budget med et fast beløb til rådighed hver måned i tilfælde af, at du overskrider en anden udgiftskategori eller får en overraskende regning. For de fleste mennesker er et beløb på mellem 50 og 100 USD et godt tal.

Når du har sat tallene på papiret – herunder dit ønskede opsparingsbeløb for at nå dit mål – skal du sikre dig, at dine udgifter stemmer overens med dine indtægter eller er i overensstemmelse med 50-30-20-spandene. Hvis du finder ud af, at du bruger mere, end du har til rådighed, skal du enten skære ned på dine udgifter eller øge din indkomst ved hjælp af en sidegevinst. Bliv ved med at justere tallene, indtil de fungerer.

Undgå disse almindelige budgetteringsfejl

Budgettering er en ufuldkommen proces, så lad dig ikke nedslå, hvis du ikke får det hele på plads første gang. For at maksimere dine chancer for succes er det nyttigt at lære af andres erfaringer. Du kan læse om almindelige budgetteringsfejl for at undgå disse store fejl i dit budget:

• Urealistiske forventninger: Hvis du laver et budget, som du umuligt kan holde dig til, lægger du op til frustrationer.
• Budgettering baseret på bruttoindkomst: Lønnen minus skat og fradrag for sygeforsikringspræmier er lavere end din årsløn. Når du opstiller dit budget, finder du job til de dollars, du faktisk får hjem hver måned. Kig på bankindbetalinger for at se, hvor meget din faktiske indtægt er, og budgetter ud fra dette beløb.
• At undlade at overveje store ændringer: Ofte begynder folk, der finder ud af, at indkomsten ikke er høj nok til at dække udgifterne, at lede efter diskretionære udgifter, som de kan skære ned på. Du kan opsige kabel-tv og opgive at spise ude. Selv om små nedskæringer kan være nyttige, er det nogle gange store, faste udgifter, der skaber problemer. At sælge din bil med en månedlig udbetaling på 400 dollars, få en bofælle til at halvere huslejen eller flytte til et billigere hus vil gøre langt mere for at frigøre penge end at skære et par kuponer eller nedjustere dit mobilabonnement.

Der er mange flere råd om budgetfejl, som du kan lære af, og du vil sandsynligvis begå dine egne unikke fejl — men med tiden vil processen blive lettere.

Festlæg, hvordan du vil holde dig selv ansvarlig

At lægge et budget er kun det første skridt. Du er nødt til at finde ud af, hvordan du skal leve efter dit budget. Nogle mennesker er disciplinerede nok til bare at gøre det, men der findes også teknikker, der kan hjælpe dig med at holde dig til din plan. Nogle af de bedste metoder omfatter:

• Automatisering: Sæt dine regninger på automatisk betaling – herunder ekstra betalinger til gæld – og automatiser overførsler til pensions- og opsparingskonti. Når pengene flyttes derhen, hvor de skal hen, før du får en chance for at se dem, er du mindre tilbøjelig til at bruge dem.
• Kuvertsystemet: Konvolutsystemet indebærer, at man fysisk lægger kontanter i en konvolut for hver udgiftskategori og mærker den. Brug kun penge fra den rigtige kuvert på alle køb i hver kategori. Når pengene er opbrugt, er du færdig med at bruge penge for måneden.
• Sporing af udgifter: Du skal fortsat holde styr på dine udgifter for at se, om du holder dig inden for dine grænser. Apps hjælper. Når du forbinder konti med budgetteringssoftware, kan du med det samme se, hvor pengene går hen, og appen bør generere rapporter, der viser, om du har overholdt dit budget.

Hvis du har en partner, kan I holde hinanden ansvarlige ved at arbejde sammen for at sikre, at I holder jer til de udgiftsgrænser, I har fastsat.

Sæt en månedlig budgetgennemgang op

Slutteligt er det vigtigt at tjekke dit budget og foretage justeringer efter behov. Se, hvordan du har klaret dig hver måned, hvor du har brugt for meget, og om du havde ekstra penge til overs. Juster derefter dit budget i overensstemmelse med det, du har lært.

Dit liv vil ændre sig med tiden, så der vil altid skulle foretages ændringer. Når du først har fået et godt basisbudget, er det dog nemt at foretage justeringer.

Nu ved du, hvordan du kan lægge et budget for at spare penge og skære ned på udgifterne

Whew! Du har nu gennemgået alle de væsentlige trin i budgetteringsprocessen. Hvis du føler dig overvældet, skal du ikke være det. Budgettering er virkelig nemt, når du først har fået styr på det – og nu kender du alle de skridt, du skal tage for at budgettere, så du kan få dine hårdt tjente penge til at arbejde for dig. Begynd at lægge et budget i dag, og du vil se, hvor meget gladere du bliver, når du lever efter et budget, sparer penge op til din fremtid og bruger dem uden dårlig samvittighed.

Trending

• {{ overskrift }}