Sådan indstiller du crossovers til din hovedenhed eller forstærker
af GlassWolf og Brad Warren

Hvis du bruger en hovedenhed eller forstærker med indbyggede crossovers med flere højttalere og respektive frekvensområder, undrer du dig måske over, hvordan du indstiller disse crossovers for at opnå de bedste resultater. Der er generelt tre indstillinger for hvert krydspunkt, som er:
1. Frekvens: Målt i Hertz (Hz) er dette den frekvens (område fra diskant til bas eller 20 kHz til 20 Hz), hvor krydsfilteret begynder at fungere.
2. High-pass, Low-pass eller Band-pass: Denne indstilling bestemmer, om frekvenser over, under eller inden for ovenstående overgangsfrekvens eller -frekvenser vil få lov til at passere gennem filteret eller blive blokeret af filteret.
3. Hældning eller Q-faktor: Målt i decibel pr. oktav (dB/oktav) bestemmer dette den hastighed, hvormed musikkens amplitude eller lydstyrke vil aftage, når frekvensen strækker sig ud over krydsningsfrekvenspunktet.
Jeg anbefaler generelt, at subwoofere med et lavpasfilter indstilles til en stejlere hældning, f.eks. 18 til 24 dB/oktav, mens dine mellembasser, mellemtone- og diskanthøjttalere i de fleste tilfælde indstilles til en mindre dyb 12 dB/oktav. Hvert system er dog forskelligt, så finjustering er altid op til dig i sidste ende.
Det er dog en god idé at efterlade en afstand på ca. en oktav mellem hvert crossoverpunkt, så hvis din subwoofer f.eks. er indstillet til 50 Hz lavpas, skal din mellemtone indstilles til 100 Hz, eller det dobbelte af lavpasset crossoverpunktsfrekvensen som mellemtone crossoverpunktet. Dette mellemrum efterlades med vilje, fordi på grund af det gradvise fald i lydstyrken ud over overgangspunkterne for både subwooferen og mellemtonehøjttalerne vil både sub- og mellemtonehøjttalerne afspille frekvenserne i mellemrummet mellem 50 og 100 Hz med en lavere lydstyrke, men tilsammen vil den samlede lydstyrke være på niveau med lydstyrken for de frekvenser, der kun afspilles af subwooferen under 50 Hz og mellemtonehøjttalerne over 100 Hz. Dette giver en jævn overgang mellem mellem- og undertoner. Hvis begge højttalerområder var indstillet til samme frekvens, ville både dine sub- og mellemtonehøjttalere have fuld lydstyrke ved det matchende crossoverpunkt på, lad os sige som eksempel, 80 Hz. Dette vil medføre et varmt punkt eller en spids i output i frekvensområdet fra ca. 70 Hz til 90 Hz, hvilket får systemet til at lyde overdrevent varmt og boomy.

Jeg tænkte, at jeg ville poste et par diagrammer for at forklare, hvad jeg prøver at sige. Det venstre diagram viser frekvensresponsen for en subwoofer, en mellembass-driver og en højfrekvent diskanthøjttaler. Læg mærke til “skørterne”, eller overlapningerne i frekvensoutput, hvor hver driver møder den næste ved dens rolloff. Det højre diagram viser det “summerede” outputrespons, idet der tages hensyn til, at når to drivere overlapper hinanden med hensyn til frekvens, vil resultatet være en stigning i amplituden i det pågældende område. Det er derfor, at de dips, der var til stede ved maksimal amplitude, hvor driverne mødes i det venstre diagram, er flade i det højre diagram. Dette er en ekstremt vigtig teori at lære, og hvis du kan forstå, hvad der sker her, vil det hjælpe dig meget i dine fremtidige audioeventyr.