Children’s Minnesota StoriesMighty BlogHvad skal du gøre, hvis dit barn har et feberkrampeanfald

, Author

Erin Martin, APRN, CNP
Erin Martin, APRN, CNP

Erin Martin, APRN, CNP

At være sammen med et barn, der får et feberkrampeanfald, kan være en ekstremt skræmmende oplevelse for en forælder. Jo mere du ved om denne relativt almindelige forekomst i barndommen, jo bedre vil du være i stand til at reagere, hvis og når den opstår, og jo mindre skræmmende vil den virke.

Hvad er et feberkrampeanfald?

Et feberkrampeanfald er et krampeanfald, der opstår hos et barn, der er mellem 6 måneder og 6 år gammelt og har en kropstemperatur på over 100,4 grader. Børn på 12-18 måneder er oftest ramt. Ca. 2 til 4 procent af børn under 5 år vil opleve et febrilkrampeanfald. De forekommer normalt på den første dag af sygdommen og er nogle gange det første tegn på, at et barn er sygt.

Febrilkramper kan være “simple” eller “komplekse.”

Ved et simpelt feberkrampeanfald mister barnet bevidstheden og har normalt rytmiske trækninger eller kramper i arme og ben; nogle gange kan de bare føles stive. Disse er normalt 1-2 minutter i varighed, men kan vare op til 15 minutter. Efter kan barnet græde, være forvirret eller søvnigt.

Komplekse feberkramper er mindre almindelige. Ligesom simple feberkramper indebærer de tab af bevidsthed og trækninger i arme og ben, men kan vare længere end 15 minutter. Børn har ofte midlertidig, betydelig svaghed i arme og ben efter krampeanfaldet.

Er feberkrampeanfald farlige?

Febrilkramper forårsager ikke hjerneskader og har heller ikke nogen negativ indvirkning på et barns udvikling eller intelligens. Det er heller ikke en indikator for, at et barn har epilepsi.

Hvad er årsagerne?

Virale infektioner som f.eks. forkølelse (eller “øvre luftvejsinfektion”) eller bakterielle infektioner som f.eks. urinvejsinfektion eller øreinfektion kan give feber, og det kan føre til et feberkrampeanfald.

Der findes familiære tendenser til feberkrampeanfald. Hvis et barns forældre eller søskende har haft et feberkrampeanfald, da de var små, er der større sandsynlighed for, at barnet får et feberkrampeanfald end et barn, hvis nære slægtninge aldrig har haft et.

Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn får et feberkrampeanfald?

Voksne kan hjælpe et barn med at komme sikkert igennem et feberkrampeanfald. Flyt først barnet til et blødt underlag, f.eks. et gulvtæppe, og læg det om muligt på siden (overvej at støtte det bagfra med puder). Du må ikke fastholde barnet eller forsøge at “stoppe” kramperne. Put ikke noget i barnets mund. Noter start- og stoptidspunktet for kramperne. Lav en mental note af, hvordan bevægelserne ser ud. Disse oplysninger vil være nyttige for dit barns sundhedsplejerske.

VIGTIGT: Hvis krampetrækningen varer længere end fem minutter, barnet ser ud til at have blå læber eller er holdt op med at trække vejret, skal du ringe 112 eller dit lokale alarmnummer.

Hvad skal jeg gøre efter krampetrækningen?

Hvis barnet er ked af det, skal du trøste det og tage barnets temperatur. Giv en feber- eller smertestillende medicin, f.eks. acetaminophen eller ibuprofen, især hvis han eller hun virker ubehagelig. Derefter skal du ringe til din primære sundhedsplejerskes kontor for at få råd. I nogle tilfælde vil din primære læge eller sygeplejerske være glad for at se dit barn i klinikken; andre gange kan de anbefale, at du søger lægehjælp på en børnenødklinik. Hvis du har ringet til en alarmlinje, vil de rådgive dig om, hvordan du kan søge lægehjælp på sikker vis: i bil eller i en ambulance.

Hvad kan vi forvente af vores sundhedsplejerske?

Generelt har et fuldt vaccineret barn på over 12 måneder, som får et enkelt febrilt anfald af en enkelt gang, ofte ikke brug for blodundersøgelser, billeddannelse eller en formel anfaldsevaluering hos en neurolog. Børn under 12 måneder eller børn, der er undervaccinerede, kræver undertiden blodprøver, røntgenbilleder eller andre laboratorieundersøgelser for at fastslå, hvilken type sygdom der forårsagede anfaldet, og udelukke farlige infektioner som f.eks. bakteriel meningitis. Din sundhedsplejerske vil ikke rutinemæssigt ordinere medicin mod anfald, da de potentielle bivirkninger ved disse stærke lægemidler opvejer fordelene. De fleste børn vil ikke kræve en overnatning på hospitalet.

Hvad kan jeg gøre, når jeg kommer hjem?

Omkring 30 procent af de børn, der har haft et feberkrampeanfald, vil opleve et nyt inden for 1-2 år, men de vil ikke få et anfald hver gang de har feber. Du skal fortsat bruge medicin til at behandle dit barns feber, som du normalt ville gøre det, og som din læge har anvist. Det anbefales dog ikke, at forældre giver febernedsættende medicin til et barn, der ikke har feber, da det ikke ser ud til at reducere risikoen for et fremtidigt feberkrampeanfald.

Erin Martin, APRN, CNP, er sygeplejerske i akutmodtagelsen på Children’s Minnesota.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.