En polyp formerer sig ved at dele sin egen krop og danne to polypper eller ved at producere sæd og æg. Lige efter fuldmåne i november frigives æg og sæd fra koralpolypper og flyder rundt i et par dage. En lille procentdel af æggene bliver befrugtet, klækkes til larver og slår sig ned på revet for at danne nye kolonier. Kolonierne vokser hurtigt. Én polyp kan blive til en koloni med 25.000 polypper på 3 år.

Der findes to typer koraller, hårde koraller og bløde koraller. Hårde koraller (som hjernekoraller og elghornkoraller) har hårde, kalksten (calciumcarbonat ) skeletter, som danner grundlaget for koralrev. Bløde koraller (som f.eks. havfingre og havpisker) danner ikke rev.
Hver polyp bygger et hylster af kalksten omkring sig selv ved hjælp af kalkmineraler og kuldioxid fra vandet. Dette bliver tilbage, når den er død, og danner et fundament for en anden polyp, som den kan bygge et hus på, idet den lægger et gulv på taget af den gamle polyp. Når disse kalkstensformationer vokser, kaldes de for et koralrev. Polypperne er forbundet af et komplekst og veludviklet system af gastrovaskulære kanaler, som gør det muligt at dele næringsstoffer.

Koralrev er de største strukturer, der er skabt af nogen gruppe dyr i verden. De har eksisteret på jorden i over 200 millioner år. De vokser på lavt vand (normalt mindre end 60 meter), varmt (18-33ºC) og klart vand, som regel nær land og for det meste i troperne.

Der findes koralrev ud for Afrikas østkyst, ud for Indiens sydkyst, i Det Røde Hav, og ud for kysterne i det nordøstlige og nordvestlige Australien og videre til Polynesien. Der findes også koralrev ud for Floridas kyst, USA, til Caribien og ned til Brasilien. Revene er ekstremt mangfoldige marine økosystemer, der huser over 4.000 fiskearter, et enormt antal nældefisk, bløddyr, krebsdyr og mange andre dyr.

Great Barrier Reef (ud for den nordøstlige del af Australien) er over 2.000 km langt og er verdens største koralrev.