Da jeg første gang sendte en e-mail til mine kolleger for at fortælle dem, at jeg var gravid, kom denne uventede bemærkning fra vores receptionist: “Du cykler vel ikke stadig til arbejde, vel? Er det sikkert?”
Sandheden var, at jeg ikke vidste det. Som ivrig cyklist med en fast overbevisning om, at det at cykle til og fra arbejde gør livet i London ikke bare udholdeligt, men faktisk ganske behageligt, var det en af de første ting, jeg googlede, efter at testen havde vist sig positiv. Men rådgivningen var modstridende. Alle var enige om de fysiske og psykologiske fordele ved moderat motion med lav belastning under en lavrisikograviditet, og NHS råder kvinder til at “fortsætte deres normale daglige fysiske aktivitet eller motion så længe de føler sig trygge ved det”. Men de advarer også mod cykling, “fordi der er en risiko for at falde”. En holdning, der gentages af forældrehjemmesider som NCT og BabyCentre, hvor sidstnævnte advarer mod alt andet end at køre på en motionscykel, da “selv hvis du er en erfaren cyklist, er der risiko for, at du falder eller bliver slået af cyklen.”
Er det rigtigt? Indrømmet, nogle ulykker vil være tragisk uundgåelige, men er det ikke også tilfældet, når man krydser en vej eller sætter sig ind i sin bil?
Godt nok var CTC – den nationale cyklistorganisation – til stede med positive råd og nyttige tips, lige fra at hæve styret og montere lavere gear til de mere temperamentsfulde “skære ned på de nedkørsler i terrænet, og lad være med at køre i flok”. De siger også, at man skal rådføre sig med sin læge først, hvilket jeg gjorde. Hun så ingen grund til, at jeg ikke skulle cykle, så længe jeg tog det roligt og lyttede til min krop. Da jeg var tre måneder henne, havde min krop det godt, og den eneste snert af morgenkvalme kom de sjældne morgener, hvor jeg tog toget og bussen til arbejde, hvilket også fordoblede min rejsetid.
Som man kan forvente, er tingene mere oplyste på kontinentet. Jeg mødte en hollandsk dame på ferie og spurgte, om hun havde planer om at cykle gennem sin tredje graviditet. Hendes utrolige svar var: “Selvfølgelig, hvordan skulle jeg ellers komme rundt?” Og som Mikael Colville-Andersen fra den københavnske cykelblog Cycle Chic siger: “Cykling er nærmest foreskrevet for gravide kvinder i Danmark.” Han dedikerer endda et indlæg til smukke gravide cyklister i al deres pragt. På en tråd på CTC’s Facebook-side illustrerer Merlijn Janssens den anderledes mentalitet i Storbritannien: “Da jeg var gravid med min første, var der ingen i Holland, der satte spørgsmålstegn ved at cykle, her ser alle på dig, som om du begår en dødssynd.”
Jeg er nu en uge før syv måneder gravid og cykler stadig lystigt, om ikke lidt mere åndeløst, min 15-mile-rundtur til arbejde. Jeg har det rigtig godt, og min læge er imponeret over, hvor “mobil” jeg er for denne fase af min graviditet. Jeg kører stadig på min højt elskede single speed, selv om jeg mentalt har indstillet mig på, at jeg nok bliver nødt til at skifte til en mere opretstående hollandsk cykel på den sidste strækning, da selv de mindste stigninger bliver mere og mere besværlige. Eller jeg bliver måske nødt til at holde helt op med at cykle, hvem ved. Jeg holder mig et åbent sind med hensyn til det.
I løbet af den sidste måned er selv den største af min mands t-shirts ophørt med at skjule min stadig voksende bule, hvilket har ført til, at jeg har fået mere end min rimelige andel af sjove blikke fra fremmede, lige fra spørgende dobbeltblik til direkte misbilligelse. I sidste uge råbte en taxachauffør: “Du burde ikke cykle i din tilstand, skat!”, efter at jeg havde gøet efter ham, fordi han faretruende skar mig op i en busbane. Og en ven stoppede mig forleden på gaden for at sige, med et bekymret ansigt: “Lov mig, at du snart holder op med at cykle”. Som om alene det, at jeg cyklede, var dødeligt sårende for hende.
Men jeg har hentet trøst i råd fra andre cyklister, der cyklede indtil sent i deres graviditet, som f.eks. Sarah Buck, tidligere designer hos cykelmodemærket Cyclodelic. Hun var cykelkurér i 10 år og har aldrig overvejet ikke at cykle, mens hun var gravid. “Ingen turde fortælle mig, at jeg ikke skulle cykle, ellers ville de have været i problemer. Men jeg følte mig så godt tilpas på cyklen, at det aldrig ville blive et problem for mig. Jeg cyklede fra Camberwell til Hackney, halvanden times let motion om dagen, og jeg tror virkelig, at det var til gavn for min krop og mit sind. Jeg havde en rigtig sund graviditet, og da du ikke lægger vægt på dine ben, er det faktisk lettere end at gå.”
Josie Dew, forfatter til syv bøger om cykelrejser og næstformand for CTC, cyklede 10-15 miles dagligt under begge sine graviditeter, herunder de dage, hvor hun gik i fødsel. “Jeg anbefaler at cykle, mens du er gravid (det vil sige, hvis din krop allerede er vant til at trampe i pedalerne dagligt) og derefter cykle op ad en 1:4-bakke på din terminsdato. Det ser ud til at få tingene til at bevæge sig pænt og i et ret højt tempo også.”
“Jeg er 44 år, så i starten var lægerne lidt paniske over min alder, men så indså de, at jeg var ganske veltrænet på grund af al den cykling, jeg laver. Det var ret hårdt til sidst, ligesom at være virkelig uformet, men det gjorde mig glad, og det er vigtigt at holde sig aktiv….og min jordemoder mener, at det at være cyklist helt klart hjalp på min udholdenhed under fødslen. Hvis du er vant til at være træt og presse dig selv gennem 10 bjergpas mere, hjælper det dig med at håndtere smerten under fødslen.”
Håber hun har ret.
– Sam Haddad er redaktør på Cooler, en sports- og stiltitel for unge kvinder
- Del på Facebook
- Del på Twitter
- Del på Twitter
- Del via e-mail
- Del på LinkedIn
- Del på Pinterest
- Del på WhatsApp
- Del på Messenger