Dannelse eller tilstedeværelse af bindinger (eller andre tiltrækkende interaktioner) mellem to eller flere separate bindingssteder inden for den samme ligand og et enkelt centralt atom.

En molekylær enhed, hvor der er chelation (og den tilsvarende kemiske art) kaldes et “chelat”.

Tegnene bidentat (eller didentat), tridentat, tetradentat… multidentat bruges til at angive antallet af potentielle bindingssteder for liganden, hvoraf mindst to skal udnyttes af liganden ved dannelsen af et “chelat”.

For eksempel danner den bidentate ethylendiamin et chelat med CuI, hvor begge kvælstofatomer i ethylendiamin er bundet til kobber. (Brugen af udtrykket er ofte begrænset til metalliske centralatomer.)

Udtrykket “separate bindingssteder” skal udelukke tilfælde som -, ferrocen og (benzen)tricarbonylchrom, hvor henholdsvis ethen, cyclopentadienylgruppen og benzen anses for at udgøre enkelte bindingssteder til det respektive metalatom, og som normalt ikke opfattes som chelater (se hapto). Se også kryptand.