Dehydrering er en situation, hvor en person mister nok vand i kroppen til at forårsage en forringelse af organernes og systemernes funktion.
Hvorfor er børn i risiko for dehydrering?
Børn er sammen med ældre mennesker i risiko for dehydrering på grund af en kombination af flere faktorer:
For det første fordi de er en gruppe mennesker, der på grund af deres alder oftere lider af infektioner, der udløser feber og gastrointestinale symptomer som opkast eller diarré, hvilket medfører et tab af kropsvand. Og ikke kun i tilfælde af gastroenteritis, men også ved andre infektioner, såsom luftvejsinfektioner (forkølelse, bihulebetændelse, lungebetændelse, bronkitis) eller urinvejsinfektioner.
For det andet, fordi vandprocenten i deres kropssammensætning er højere. Hos en nyfødt er ca. 70 % af kropsvægten vand. Denne procentdel falder gradvist med væksten, indtil den i voksenalderen er mellem 50 og 60 %, afhængigt af alder og køn.
For det tredje, fordi de har et mindre kropsvolumen, er forholdet mellem deres kropsoverflade og deres vægt større, fordi de har et mindre kropsvolumen. Det betyder, at vandtabet gennem huden og slimhinderne ved fordampning er forholdsmæssigt større end hos en voksen.
Dertil kommer, at kroppens kompenserende mekanismer for væsketab ikke er tilstrækkelige i det tidlige liv. En nyfødt har mindre evne til at koncentrere urinen og dermed reducere vandtabet end et barn i skolealderen eller en voksen, hvilket gør dem mere sårbare i disse situationer.
Og endelig fordi de mindre børn har begrænset adgang til væske, da de ikke selv kan gå ud og drikke og er afhængige af, at deres plejere giver dem væske i situationer med øget tab, f.eks. ved sygdom eller varme i omgivelserne.
Så inden for barndommen er den gruppe, der er mest udsat i forhold til alder, nyfødte og spædbørn.
Dehydrering og kronisk medicinering
Selv om det er sjældent, at børn tager kronisk medicinering, skal det bemærkes, at nogle af disse kan bidrage til at forværre symptomerne på dehydrering. Et meget tydeligt eksempel på denne type medicin er diuretika (furosemid, spironolacton…), som har den virkning at øge vandtabet gennem urinen for at kompensere for hjerte- eller nyreproblemer…
Det bør også tages i betragtning, hvis barnet tager kronisk medicin, at dens indhold i blodet og dermed dens terapeutiske virkning (gavnlig) og dens bivirkninger (skadelig) kan ændres midlertidigt i tilfælde af dehydrering. Det betyder ikke, at vi skal være bekymrede, men det skal tages i betragtning, f.eks. når det drejer sig om børn, der behandles med antiepileptika, fordi deres epilepsi i denne situation midlertidigt kan dekompensere.
Hvilke manifestationer giver det?
Disse manifestationer skyldes på den ene side tabet af kropsvand og elektrolytter (mineralsalte) og på den anden side de kompensationsmekanismer, som vores organisme sætter i gang for at forsøge at kompensere for dette. Nogle af disse er:
- Forringelse af den generelle tilstand, med forfald
- Tør mund, uden spyt eller med pastaagtigt spyt, hvidlig i farven
- Bleghed
- Sunkenhed i øjnene
- Abnormalt åndedræt
- Vejren uden tårer
- Mindsket urinproduktion
- Øget tørst
Disse manifestationer, sammen med andre kliniske tegn vurderes på de forskellige skalaer, der anvendes til at vurdere graden af dehydrering hos et barn (Gorelick-skalaen, American Academy of Pediatrics-skalaen, Clinical Dehydration Scale…).).
Hvis man i en sygdomssituation observerer et eller flere af disse forhold hos et barn, er det vigtigt at konsultere en børnelæge.
Hvordan kan dehydrering forebygges?
I sygdomssituationer som dem, der er beskrevet ovenfor (feber, opkastninger, diarré) er det meget vigtigt at give barnet rigeligt med væske for at opretholde en god væsketilstand. Ud over vand bør de væsker, der tilbydes, indeholde glukose (sukker) og mineralsalte, da opkast og diarré ikke kun medfører tab af vand, men også af sukker og mineraler som natrium, kalium og klor.
Disse stoffer er vigtige for at opretholde den bedst mulige funktion af kroppens organer og systemer. Deres niveau er ofte ændret i situationer med dehydrering (hyper- eller hyponatriæmi, hypoglykæmi…), hvilket kan forværre symptomerne på dehydrering.
Det anbefales derfor at erstatte tab med orale rehydreringsserum, som fås på apoteket.
I andre situationer, hvor kroppens vandtab gennem sved stiger, f.eks. om sommeren og ved længerevarende fysisk aktivitet, er det tilrådeligt at bruge vand som det vigtigste rehydreringsmiddel, ledsaget af fødevarer, der leverer kulhydrater, mineralsalte og vand, f.eks. frugt. Isotoniske sportsdrikke er ikke nødvendige for børn, og regelmæssig brug af dem kan have skadelige virkninger på helbredet.