Lørdag den 6. maj markerer National Beverage Day, endnu en obskur begivenhed i kalenderen, der kun synes at være en smule mere respektabel end f.eks. National Weatherperson’s Day (5. februar).

Det er typisk drikkevareproducenterne, der gør mest ud af disse lejligheder, og du vil sandsynligvis støde på invitationer på sociale medier fra producenter af kulsyreholdige eller aromatiserede drikkevarer til at “fejre” ved at købe masser af sukkervand. Det var mere eller mindre motivet i 1921, hvor en af de tidligste registrerede omtaler af en National Beverage Day – dengang kaldet Bottled Carbonated Beverage Day – kan spottes. En unavngiven bidragyder til The Re-Ly-On Bottler, et fagblad, der havde til formål at uddanne drikkevareproducenter, opfordrede regionale aftappere til at udnytte så mange radio- og avisressourcer som muligt til at promovere deres kulsyreholdige samfund.

“Giv offentligheden en ny vinkel på emnet drikkevand”, lød det i den brusende propaganda. “Lad dem vide, at kulsyreholdige drikkevarer, der er korrekt fremstillet og aftappet på flaske, har den højeste anseelse hos de rene fødevaremyndigheder.”

Det var en høj prioritet at forsikre forbrugerne om, at sodavand på flaske var fri for urenheder. Inkonsekvent og ikke-eksisterende statsligt tilsyn havde plaget fødevareindustrien ved århundredeskiftet med upræcise etiketter og mistænkelige ingredienser. Den amerikanske regering oprettede endda en “giftkommission” i 1902 for at se, hvordan forfalskningsstoffer som borax ville blive tolereret i frivillige. Da forbrugerne blev mere og mere oplyste om, hvad de satte på deres bord og i deres kroppe, ønskede aftappere at dæmpe bekymringen for forurening. Ved at organisere en dag dedikeret til denne sag kunne de amerikanske aftappere af kulsyreholdige drikkevarer samle deres reklameindsats for at promovere kulsyreproduktion som en slags homogeniseringsproces – og endda som noget helt igennem sundt.

“Kulsyregas er en fjende af de bakterier, der truer os i mad og drikke”, stod der i en annonce fra 1925 i Hartford Courant. “Det er den gas, der giver boblerne i kulsyreholdige drikkevarer på flaske. Den er ren i sig selv, og den fremmer renheden i de drikkevarer, som den er en del af … Den betænksomme husmor vil altid have en kasse … i sit hjem.”

Sodavand, insisterede annoncen, “indeholder mere energibærende materiale end mange fødevarer”. En graf, der viste, at 16 ounces sodavand indeholdt 157 kalorier, beviste pointen: Det var langt mere end kål eller roer.

En annonce i The Monroe News-Star samme år var mere direkte. “I gamle dage var forbrugerne … meget skeptiske, fordi de troede, at sodavand var skadeligt for helbredet, idet de mente, at det var fremstillet af skadelige ingredienser og på et uhygiejnisk anlæg, og det havde de ret i.”

Det var ikke længere et problem takket være mere restriktive sundhedslove i de enkelte stater, fortsatte annoncen. Sodavand var “rent” og “sundt”. Meddelelsen blev udsendt af Grapico Bottling, som forsikrede læserne om, at de kunne “drikke frit” og stadig “ikke behøve nogen læge”.

Det er svært at fastslå præcist, hvornår Bottled Carbonated Beverage Day permanent blev til den mindre specifikke National Beverage Day, da annoncerne i løbet af 1920’erne skiftevis omtalte den som National Carbonated Beverage Day eller blot Beverage Day, blandt andet. Men i 1925 gjorde aftappere den til en årlig begivenhed, der skulle afholdes den første onsdag i maj hvert år. Efterhånden blev der mindre behov for at forsikre sodavandsentusiasterne om, at aftapperierne havde fjernet “enhver rest af bakterier”. De kan også have haft stadig større problemer med at udbrede forestillingen om, at sodavand er “sundt”. Vi tror ikke, at National Eat Your Vegetables Day nogensinde har haft dette problem.