I dag vil vi tage et kort kig på de romerske dage og uger, som ud over mange andre ting også er en af deres arv til os.

Afsnit af en romersk kalender, der viser Kalends, Nones, Ides og nogle højtider m.m.

De romerske månedsdage blev ikke nummereret i rækkefølge, som de er i dag. De blev nummereret i forhold til tre specifikt navngivne dage. Det var ud fra disse tre specifikke dage, at de andre datoer blev talt med tilbagevirkende kraft.

Kalendae

(Kalends – den første dag i måneden og oprindelsen til vores ord ‘kalender’)

Nonae

(Nones – den niende dag før Ides, eller den femte dag i måneden; syvende i en måned på 31 dage; oprindeligt svarede Nonae til den første kvartmåne i månemåneden)

Idus

(Ides – den trettende dag; eller den femtende dag i en 31-dages måned; Ides svarede oprindeligt til fuldmånen i månemåneden)

Ides i marts – datoen for mordet på Cæsar

Så, det er de ‘særlige’ dage i den romerske måned. Men hvordan talte de resten?

Dagen blev nummereret eller navngivet efter sin placering så mange dage før (ante diem) kalends, nones eller ides i måneden.

Hvis du nogensinde forsøger at læse romerske datoer, vil du også bemærke, at de altid er forkortede.

Fragment af Fasti Praenestini for måneden Aprilis (Wikimedia Commons)

Så, det er dagene i den romerske kalender, men hvad med ugerne? Havde de nøjagtig de samme ugedage, som vi har? Eller rettere sagt, har vi de samme som romerne?

En romersk markedsdag

Markedsdagen var en hviledag fra landbrugsarbejdet, hvor man tog produkterne eller husdyrene til markedet.

I Rom er den tidligste omtale af en syvdagesuge angiveligt fra Augustus’ tid (27 f.Kr. – 14 e.Kr.). Dette blev til sidst officielt vedtaget af kejser Konstantin i 321 e.Kr..

Kejser Augusts