25. april 2018, 14:32 | Opdateret: 1. september 2020, 17:35
Vi har samlet noget af det allerbedste klassiske musik, der er komponeret i krigstid – fra stykker designet til at opildne til patriotisme til musik til minde om de faldne.
Navnet er nok til at antyde konteksten – men den musikalsk urolige karakter af Missa in Tempore Belli var usædvanlig for Haydn. Messen blev komponeret i august 1796 under den europæiske krig, der fulgte efter den franske revolution, og den repræsenterer konflikt og forandring. På dette tidspunkt var de østrigske tropper i krig – og de kæmpede. Tropperne tabte mod franskmændene i Italien og Tyskland og frygtede en nært forestående invasion.
Satserne ‘Benedictus’ og ‘Agnus Dei’ giver en stærk afspejling af tidens urolige stemning.
Tchaikovsky – 1812 Overture
Den øredøvende orkestrering af Tchaikovskys 1812 Overture blev skabt til minde om slaget ved Borodino, der blev udkæmpet i september 1812, fra kanonild til knusende bækkener og messingfanfarer. Komponistens kanonfyldte epos er fuldstændig prangende i sin fremstilling af krigstid – og det er også et af de mest populære klassiske stykker nogensinde.
Slaget ved Borodino blev udkæmpet under Napoleonskrigene, da franskmændene forgæves invaderede Rusland. I 1882 glødede Rusland stadig af stolthed over mindet om, at zar Alexander I’s tropper havde slået Napoleons hær – og Tjajkovskij fik en snedig idé til en ny komposition, der afspejlede sejren og den nationale stolthed.
Beethoven – Wellingtons sejr
Beethovens Wellingtons sejr til minde om hertugen af Wellingtons sejr over Joseph Bonaparte i slaget ved Vitoria i 1813 er stor, messingagtig og sejrrig. Orkestreringen kræver fire horn, tre basuner, seks trompeter, pauker, musketer og andre lydeffekter fra artilleri – en nyhed i en tid, hvor strygere stadig var orkestrets drivkraft.
Da den bliver opført, er slagtøjssektionen delt op i to sider: den britiske og den franske, der begge spiller på de samme instrumenter. For at repræsentere briterne har Beethoven medtaget melodierne “Rule Britannia” og “God Save the King”, og for franskmændene “Marlbrough s’en va-t-en guerre” – også kendt som melodien til “For He’s a Jolly Good Fellow”.
Chopin – Military Polonaise
Da Tyskland invaderede Polen under Anden Verdenskrig, så det sort ud for det polske folk. I et forsøg på at forene landet i dets mørkeste stund spillede Polskie Radio hver dag Chopins Polonaise i A-dur fra 1838 – et bombastisk, forte klaverværk i dur – som en nationalistisk protest.
Sjostakovitj – “Leningrad”-symphoni nr. 7
Hitlers angreb på Rusland i 1941 inspirerede et af Sjostakovitjs største værker, hans “Leningrad”-symphoni nr. 7. Komponisten dedikerede sit værk til byen Leningrad i 1941, og uropførelsen af værket i Leningrad fandt sted, mens byen stadig var under belejring af naziststyrkerne.
Leningrad-symfonien blev populær i Sovjetunionen som et symbol på modstand mod den nazistiske besættelse og som et musikalsk minde om de anslået 27 millioner sovjetborgere, der døde under Anden Verdenskrig. Stykket spilles ofte på Leningrad-kirkegården, hvor 600.000 ofre for den 900 dage lange belejring af Leningrad ligger begravet.
Vivaldi – Juditha Triumphans
Vivaldi’s eneste overlevende oratorium er af kritikere blevet beskrevet som et militært mesterværk. Oratoriet blev bestilt af Republikken Venedig for at fejre osmannernes nederlag under belejringen af Korfu i august 1716 og er en glorværdig vokal fejring af krigens afslutning.
Juditha Triumphans fejrer triumfen og sejren for venetianerne i en allegori, sunget af to sopraner og tre kontraalter, et kvindekor og et strygeorkester. Orkestret består af typiske barokinstrumenter, som f.eks. en viola d’amore og en theorbe.
Handel – Music for the Royal Fireworks
På kontrakt af George II komponerede Händel i 1749 denne barokke blæser-suite til et kongeligt fyrværkeri i Londons Green Park. Fyrværkeriet blev sat op for at fejre afslutningen på den østrigske arvefølgekrig – som alt sammen begyndte, fordi folk var imod tanken om, at Maria Theresia skulle efterfølge den habsburgske trone, fordi hun var kvinde – og underskrivelsen af traktaten i Aix-la-Chapelle.
Der var lidt uenighed om orkestreringen i denne sejrsmusikalske suite. Händel elskede at skrive musik for violiner, mens kong George udtrykkeligt bad om krigsinstrumenter og trommer. Efter mange overvejelser skar Händel violinerne væk mod sin vilje.
Górecki – Symphony of Sorrowful Songs
Henryk Górecki var en af de komponister, der var ansvarlig for efterkrigstidens renæssance i den polske musik – og hans symfoni nr. 3 fra 1976 var vidunderligt melankolsk. En solosopran synger polske tekster i alle tre satser af Symfoni med sørgelige sange. Til anden sats blev komponisten inspireret af de ord, som en 18-årig pige under Anden Verdenskrig havde graveret ind i væggene i et Gestapo-fængsel. Ordene lød:
“Nej, mor, græd ikke,
Himmelens kyskeste dronning
støt mig altid.”
Brahms – Triumphlied
Brahms dedikerede sit Triumphlied til kejser Wilhelm I efter den tyske sejr i den fransk-preussiske krig i 1871. Det er et patriotisk stykke for barytonsolo, kor og orkester – og det er ret herligt.
Da dets patriotiske budskab imidlertid var så bundet til den nationale stolthed omkring Tysklands genforening, mistede Triumphlied en del af sin popularitet efter Første Verdenskrig, fordi det var så bundet til den nationale stolthed omkring Tysklands genforening. Nu er det et af Brahms’ relativt ukendte værker.
Copland – Fanfare for the Common Man
Coplands fanfare fra 1942 blev skrevet efter anmodning fra Eugene Goossens, dirigent for Cincinnati Symphony Orchestra, og var et svar på USA’s indtræden i Anden Verdenskrig.
“Fanfare for the Common Man” var delvist inspireret af en berømt tale, som USA’s vicepræsident Henry A. Wallace holdt tidligere samme år, og hvori han bekendtgjorde, at det “århundredes århundrede for den almindelige mand” var begyndt. Kort, rytmisk, højlydt og spændende – det er alt, hvad en militær fanfare bør være.
Messiaens “Quatuor pour la fin du temps”
Den franske komponist Olivier Messiaen skrev sin “Quatuor pour la fin du temps”, da han var krigsfange i en tysk lejr i 1940. Messiaen var 31 år gammel, da Frankrig gik ind i Anden Verdenskrig, og han blev kort efter taget til fange af de tyske styrker, som holdt ham fanget i en krigsfangelejr i Görlitz i Tyskland (nu Zgorzelec i Polen).
Det kraftfulde stykke kammermusik blev uropført af Messiaens medfanger i lejren – på ødelagte instrumenter. Messiaen sagde senere om opførelsen: “Aldrig har man lyttet til mig med så stor opmærksomhed og forståelse”. Det er blevet et af komponistens vigtigste værker.