Hun har tusind navne og ansigter – og utallige opgaver og talenter. Selv som en voldsom kriger, der heroisk dræber de mest ondskabsfulde dæmoner, bevarer hun sin ro og strålende skønhed. Vesterlændinge, der er vant til en “himmelsk Fader” og til at se jomfruelige, afdæmpede billeder af Madonnaen, vil måske finde Devi og hendes vildt energiske, feminine kraft ganske overraskende.

For mange hinduer er Devis største styrke imidlertid, at hun legemliggør alle aspekter af kvindelighed. I det store pantheon er hun i øverste række, lige så magtfuld som de mandlige guder Vishnu og Shiva. Som Indiens modergudinde og lokal beskytterinde for utallige landsbyer kan hun være stille og omsorgsfuld. Men hun er også en kosmisk kraft, der er ansvarlig for skabelse og ødelæggelse af verdener. Til tider er hun voluptuøs og lokkende – en legende fristerinde, en lidenskabelig elskerinde. Før eksamener beder hinduelever til hende, inkarneret som Sarasvati, musik- og læringsgudinden, før eksamen. Devi velsigner sine hengivne med lykke og succes.

Hendes mest berømte sejr er drabet på en bøffel-dæmon, en brutalt uvidende, oppustet egoist. Før Devi kom ham til undsætning, havde han besejret et væld af velvillige guder. Med en af sine 18 arme trækker hun på kampens højdepunkt ubesværet dæmonen ud af sin bøffelkrop med en rød strop. Hendes hest, en tiger, gnaver hovedet af ham. Alt imens er Devi klædt i den forgyldte og broderede dragt som en prinsesse fra Punjab Hills. I skyerne over hende fejrer guderne hendes triumf ved at kaste gyldne blomster ned.

“Det er forbløffende, at der ikke tidligere har været en større udstilling om hende”, bemærker Vidya Dehejia, kurator af “Devi: The Great Goddess”. Denne storslåede udstilling, der kan ses i Arthur M. Sackler Gallery indtil den 6. september, omfatter 120 kunstværker, der repræsenterer et tidsrum på 2.500 år og en bred vifte af stilarter.