Hvorfor stiger dampen op fra en gryde med mælk, når man koger den, når man tager den af varmen, og ikke før?
Michael Bulley, Frankrig
Jeg var ikke klar over dette, så jeg eksperimenterede, og det er sandt – den synlige damp, der stiger op fra en gryde med mælk, stiger, så snart den tages af varmen.
Grunden har at gøre med mælkens høje kogepunkt. Hvis man opvarmer vand til 100C, koger det og bliver til en gas. Denne gas er faktisk usynlig. Hvis det afkøles under 100C, kan noget af gassen kondensere tilbage og danne meget små flydende dråber. Når vi “ser” damp, er det i virkeligheden lys, der reflekteres fra mange små vanddråber, der svæver i luften – en proces, der kaldes spredning. Tåge og tåge er andre eksempler på lys, der spredes af små vanddråber, som kondenserer fra en fugtig atmosfære, når den afkøles.
Når man koger mælk, stiger temperaturen et godt stykke over 100 C, fordi vandet har sukkerstoffer og andre molekyler opløst i det. Som alle sylteproducenter ved, er det sådan, at jo højere sukkerkoncentrationen er, jo højere er kogepunktet. Derfor er gassens temperatur et godt stykke over 100C, mens mælkebøtten opvarmes, så den er usynlig, mens den opvarmes. Dampen bliver først synlig, når gassen afkøles til under 100 °C, og små vanddråber kondenserer. Dette kan først ske, når gassen er steget et godt stykke over gryden, men da gassen derefter kan sprede sig over et stort område, spredes dråberne i atmosfæren, hvilket gør det svært at se “dampen”. Hvis gryden tages af varmen, falder temperaturen, og dampen kan kondensere i toppen af gryden og danne vanddråber og dermed blive synlig.
– Peter Barham er fysiker ved Bristol University. For at stille ham et spørgsmål, e-mail [email protected]
{{topLeft}}}
{{{bottomLeft}}}
{{topRight}}
{{{bottomRight}}}
{{/goalExceededMarkerPercentage}}
{{/ticker}}
{{heading}}
{{#paragraphs}}
{{.}}
{{/paragraphs}}}{{highlightedText}}
- Fødevarer