Hvad er Type 2-diabetes?

Diabetes, også kaldet voksendiabetes, er en stofskiftesygdom, der skyldes kroppens manglende evne til at bruge eller i sidste ende lave nok insulin, det hormon, der hjælper med at regulere sukker, stivelse og andre fødevarer, som kroppen bruger til energi. Det er den mest almindelige form for diabetes og tegner sig for 90 til 95 procent af alle tilfælde. Type 2-diabetes nærmer sig epidemiske proportioner i USA som følge af en større forekomst af fedme og stillesiddende livsstil. Opsvinget skyldes også det stigende antal ældre mennesker i befolkningen.

Hvad er symptomerne?

Mange symptomer på diabetes, såsom overdreven tørst eller irritabilitet, kan virke uvæsentlige, hvilket er en af grundene til, at sygdommen ofte ikke bliver diagnosticeret. Tidlig opsporing er dog meget vigtig, fordi det kan reducere chancerne for at udvikle de farlige komplikationer ved diabetes.
Fælles symptomer omfatter:

• Hyppig vandladning
• Overdreven tørst
• Overdreven sult
• Ualmindeligt vægttab
• Øget træthed
• Irritabilitet
• Blurry vision

Hvis høje blodsukkerniveauer ikke bringes under kontrol via behandling, kan type 2-diabetes (og også type 1-diabetes) føre til en række alvorlige komplikationer:

• Øjenskader: Det er en øget tryk i øjet, som kan føre til tab af synet. De har også 60 procent større risiko end normalt for at udvikle grå stær, som slører øjets linse, blokerer lyset og gør synet sløret. De er også i risiko for diabetisk retinopati, en skade på nethinden, som er den vigtigste årsag til nedsat syn i USA.
• Højt blodtryk: Denne lidelse forekommer dobbelt så hyppigt som normalt blandt diabetikere.
• Hjerteforstyrrelser: Dødsfald som følge af hjertesygdomme blandt diabetikere er to til fire gange så hyppigt som normalt.
• Slagtilfælde: Dødsfald som følge af slagtilfælde er tre til fem gange højere end normalt hos personer med diabetes.
• Nerveskader (neuropati): Dette kan påvirke evnen til at føle varme, kulde eller smerte fra en fodskade eller en vabel. Andre kan opleve vedvarende prikken og ubehag. Desuden kan huden på fødderne tørre ud og revne på grund af skader på de nerver, der styrer produktionen af olie og fugt i fødderne. Personer med diabetes er også mere tilbøjelige end normalt til at få hård hud, fodsår og dårlig blodcirkulation i fødderne (sårene og den dårlige blodcirkulation kan føre til, at der er behov for amputation). Mellem 60-70 procent af diabetikere har en vis grad af neuropati.
• Nyreskader: Højt blodsukker kan overbelaste nyrerne, som er de organer, der filtrerer affaldsstoffer fra blodet. Som følge heraf kan nyrerne med tiden miste deres filtreringsevne, hvilket medfører, at affaldsprodukter ophobes i blodet. Dette kan føre til nyresvigt. Behandlingen er en nyretransplantation eller regelmæssig dialyse, dvs. brug af en maskine til at filtrere blodet. Nyreskader kan diagnosticeres via blod- og urinprøver.
• Perifer arteriel sygdom: Her er blodkarrene i benene forsnævrede eller blokeret, hvilket reducerer blodgennemstrømningen til ben og fødder. Denne tilstand øger risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

Hvad er årsagerne til type 2-diabetes?

I modsætning til type 1-diabetes er type 2 ikke autoimmun i sin oprindelse. I stedet stammer den fra kroppens manglende evne til at bruge eller i sidste ende lave nok insulin korrekt. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med alderen og øget kropsfedtprocent og er højere end normalt blandt afroamerikanere, latinamerikanere, indfødte amerikanere, asiatiske amerikanere, indfødte hawaiianere og stillehavsøboere.

Hvordan diagnosticeres det?

En af fire forskellige blodprøver kan bruges til at diagnosticere type 1-diabetes:

• Glykateret hæmoglobin (A1C)-test. En måling af den procentdel af blodsukkeret, der er bundet til hæmoglobin, det ilttransporterende protein i de røde blodlegemer. Jo højere blodsukkeret er, jo mere hæmoglobin vil have sukker bundet. A1C-testen angiver det gennemsnitlige blodsukkerniveau for de seneste tre måneder.
• Tilfældig blodsukkerprøve: Her tyder et blodsukkerniveau på 200 mg/dL (milligram pr. deciliter blod) eller derover på diabetes, uanset hvornår du sidst har spist. Hvis du også har symptomer på diabetes (se ovenfor), kan denne test bekræfte, at du har diabetes.
• Fasteblodsukkertest. Her testes blodet efter en faste natten over. En blodsukkermåling, der er 126 mg/dL eller højere ved to separate test, indikerer diabetes.
• Oral glukosetolerancetest. Her målesblodsukkerniveauet efter en faste natten over. Først skal du drikke en sukkerholdig væske. Blodsukkerniveauet testes derefter med jævne mellemrum i de næste mange timer. Efter to timer indikerer et blodsukkerniveau på over 200 mg/dL diabetes.

Hvad er den konventionelle behandling?

Behandlingen af diabetes er afhængig af regelmæssig blodsukkermåling for at holde niveauerne inden for målområdet. Desuden skal alle med diabetes lære at reagere på pludselige ændringer i blodsukkeret. Disse kan opstå som reaktion på, hvad du har spist, din fysiske aktivitet, den medicin, du måske har taget, om du har drukket alkohol, om du er blevet forkølet eller har fået en anden sygdom, samt skiftende stressniveauer i dit liv. Hos kvinder kan hormonelle udsving i løbet af menstruationscyklussen påvirke blodsukkeret.

Hvis du ikke kan holde dit blodsukker på et ønskværdigt niveau med en sund kost og regelmæssig motion, kan et eller flere af disse lægemidler blive ordineret:

• Metformin: For at sænke glukoseproduktionen i leveren.
• Glipizid, glyburid og glimepirid: For at få bugspytkirtlen til at producere og frigive mere insulin.
• Pioglitazon: For at blokere virkningen af enzymer, der nedbryder kulhydrater eller sensibiliserer kropsvæv for insulin.
• Insulin: Nogle personer med type 2-diabetes har brug for insulininjektioner, hvis de ikke er i stand til at styre deres blodsukkerniveau med livsstilsændringer og lægemiddelbehandling.

Læger kan også anbefale vægttabsoperation til patienter, hvis body mass index er større end 35. Efter operationen vender blodsukkerniveauet tilbage til det normale hos 55 til 95 procent af diabetikerne, afhængigt af den type procedure, der udføres.

Hvad anbefaler Dr. Weil til type 2-diabetes?

Den gode nyhed om type 2-diabetes er, at mange tilfælde kan bringes i fuldstændig remission ved hjælp af livsstilsændringer. Selv hvis tilstanden ikke bliver vendt, kan livsstilsændringer dramatisk reducere behovet for supplerende insulin eller anden medicinering. Der kræves omhyggelig blodsukkermåling for at følge udviklingen. Her er hans anbefalinger:

• Tab dig, hvis du er overvægtig. Overskydende kropsfedt får kroppens celler til at blive resistente over for insulin.
• Spis små, hyppige måltider for at holde blodsukkeret inden for et sundt område. Indtagelse af store måltider kan oversvømme blodbanen med glukose og insulin.
• Hold raffinerede stivelser og sukkerstoffer på et minimum: Vælg fødevarer, der ligger lavt på det glykæmiske indeks, som er en indikator for, hvor hurtigt forskellige kulhydrater fører til en stigning i blodsukkeret. Kulhydrater med lavt rang er bl.a. søde kartofler, vintersquash og bønner. Du bør også være opmærksom på den glykæmiske belastning, når du vurderer dine fødevarevalg. Dette er et mål for, hvor mange gram kulhydrat en normal portion indeholder.
• Hold transfedtsyrer på et minimum. Indtag i stedet moderate mængder af enkeltumættede olier, som f.eks. ekstra jomfruolivenolie og visse nøddeolier.
• Spis fisk flere gange om ugen. Læg vægt på vilde, koldtvandsfisk, der har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, f.eks. laks og sardiner fra Alaska. Andre kilder til omega-3-fedtsyrer er valnødder og friskmalede hørfrø. Alternativt kan du tage omega-3-tilskud. Dr. Weil anbefaler, at du tager to til tre gram dagligt. Kig efter et tilskud, der er fremstillet af molekylært destillerede fiskeolier, som er fri for kviksølv, PCB’er og andre forurenende stoffer.
• Spis rigelige mængder af ikke-stivelsesholdige grøntsager. Eksempler omfatter agurker, peberfrugter, mørke bladgrøntsager, zucchini, aubergine, squash, asparges, broccoli, kål, rosenkål, bønner, radiser og spinat.
• Øg dit indtag af magnesium. Forskning har vist, at magnesiumrige fødevarer eller magnesiumtilskud kan være nyttige for personer med diabetes, fordi det kan være med til at fremme en sund insulinproduktion. Dr. Weil anbefaler, at man spiser magnesiumrige fødevarer hver dag. Disse omfatter spinat, tofu, mandler, broccoli og linser. Græskarkerner og solsikkekerner er også gode kilder til magnesium. Hvis du tager et magnesiumtilskud, er magnesiumglycinat en god form, der har mindre afførende virkning end andre former for magnesium. Tag 400 mg dagligt.
• Øg dit aktivitetsniveau. Aerob aktivitet forbedrer insulinfølsomheden i muskelcellerne, hvilket gør det muligt for mere glukose at komme ind i cellerne. Sigt efter 30 minutter om dagen.
• Arbejd sammen med en læge og en ernæringsekspert: Disse sundhedspersonale kan hjælpe dig med at udvikle en sund, personlig diabeteskost.

Dr. Weil anbefaler også følgende kosttilskud:

• Chrom. Dette sporstof spiller en rolle i blodsukkerreguleringen ved at arbejde sammen med insulin for at hjælpe med at transportere glukose ind i cellerne. Tag op til 1.000 mikrogram GTF-krom dagligt.
• Alpha liponsyre (ALA). ALA er en antioxidant og kan forbedre optagelsen af glukose i cellerne og hjælpe med at hæmme glykosylering (den unormale fastgørelse af sukker til proteiner, som hindrer deres normale funktion). Det hjælper også med at fremme og bevare øjenhelheden og måske med at forebygge og behandle diabetisk perifer neuropati. Start med 100 mg om dagen.
• Coenzym Q10. Denne kraftfulde antioxidant kan hjælpe med at opretholde et sundt hjerte. Tag 60-100 mg af en softgelform med dit største måltid.

De følgende botaniske stoffer kan også hjælpe. Overvej at bruge dem i standardiseret ekstraktform og følg doseringsanvisningerne på pakkerne:

• Asiatisk bittermelon (Momordica charantia. Bittermelon, en grøntsag, der ligner en rynket agurk, kan også have terapeutisk værdi, hvis den spises som ingrediens i fødevarer som f.eks. gryderetter og wokretter. Den kan fås på asiatiske fødevaremarkeder.)
• Ayurvedisk Gurmar (Gymnema sylvestre)
• Blåbær (Vaccinium myrtillus)
• Prikkelærredskaktus (Opuntia spp)

Diabetikere, der tager ordineret medicin for en hvilken som helst tilstand, bør lade deres læge vide, når de eksperimenterer med disse midler. Efterhånden som sukkermetabolismen forbedres, kan det være nødvendigt at justere doseringen af medicin.