Information om de tidlige tegn på demens, vigtigheden af en tidlig og korrekt diagnose og de måder, hvorpå den diagnosticeres.

Hvad er de tidlige tegn på demens?

De tidlige tegn på demens er meget diskrete og vage og er måske ikke umiddelbart synlige. De tidlige symptomer varierer også meget. Normalt synes folk dog først at bemærke, at der er problemer med hukommelsen, især med at huske de seneste begivenheder.

Andre almindelige symptomer omfatter:

• Forvirring

• Personlighedsændring

• Apati og tilbagetrækning

• Tab af evnen til at udføre dagligdags opgaver

Sommetider undlader folk at erkende, at disse symptomer indikerer, at der er noget galt. De antager måske fejlagtigt, at en sådan adfærd er en normal del af aldringsprocessen. Eller symptomerne kan udvikle sig gradvist og gå ubemærket hen i lang tid. Nogle gange kan folk nægte at handle, selv om de ved, at der er noget galt.

Ten advarselstegn

Dette er en tjekliste over almindelige symptomer på demens. Gå listen over symptomerne igennem, hvis der er flere, som du siger “ja” til, bør man kontakte en læge for at få foretaget en fuldstændig undersøgelse af personen med symptomerne.

Recent hukommelsestab, der påvirker arbejdsevnerne

• Det er normalt at glemme møder, kollegers navne eller en forretningsforbindelses telefonnummer af og til, men at man så husker dem senere.

• En person med demens glemmer måske oftere ting og kan ikke huske dem senere.

Svært ved at udføre velkendte opgaver

• Den travle person kan være så distraheret fra tid til anden, at han eller hun måske lader gulerødderne stå på komfuret og først husker at servere dem, når måltidet er færdigt.

• En person med demens kan tilberede et måltid og ikke blot glemme at servere det, men også glemme, at de har lavet det.

Problemer med sproget

• Alle har nogle gange problemer med at finde det rigtige ord.

• En person med demens kan glemme enkle ord eller erstatte dem med uhensigtsmæssige ord.

Desorientering af tid og sted

• Det er normalt at glemme ugedagen eller ens destination for et øjeblik.

• Personer med demens kan fare vild på deres egen gade og ikke vide, hvor de er, hvordan de kom dertil, eller hvordan de kommer hjem igen.

Dårlig eller nedsat dømmekraft

Demens påvirker personens hukommelse og koncentration, og det påvirker igen deres dømmekraft. Mange aktiviteter, som f.eks. bilkørsel, kræver god dømmekraft, og når denne evne er påvirket, vil personen være en risiko, ikke kun for sig selv, men også for andre på vejen.

Problemer med abstrakt tænkning

• Det kan være svært for alle at styre økonomien.
• En person med demens kan have problemer med at vide, hvad tallene betyder, eller hvad man skal gøre med dem.

Forkert placering af ting

• Alle kan midlertidigt forlægge en pung eller nøgler.
• En person med demens kan gentagne gange lægge ting på uhensigtsmæssige steder.

Skift i humør eller adfærd

• Alle bliver triste eller humørsvingende fra tid til anden.
• En person med demens kan have hurtige humørsvingninger fra ro til tårer til vrede uden nogen synlig grund.

Ændringer i personligheden

• Mennesker kan ændre personlighed lidt med alderen.
• En person med demens kan blive mistænksom eller bange, eller bare apatisk og ukommunikerende. De kan også blive uhæmmede, overfamilierede eller mere udadvendte end tidligere.

Tab af initiativ

• Det er normalt at blive træt af husarbejde, forretningsaktiviteter eller sociale forpligtelser.
• Personen med demens kan blive meget passiv og kræve signaler, der opfordrer vedkommende til at involvere sig.

Baseret på Er det Alzheimers? Ten Warning Signs You Should Know, Alzheimer’s Association, USA.

Back to Top

Don’t assume it’s dementia

Husk, at mange sygdomme har symptomer, der ligner demens, så det er vigtigt ikke at antage, at en person har demens, blot fordi nogle af symptomerne er til stede. Slagtilfælde, depression, alkoholisme, infektioner, hormonforstyrrelser, ernæringsmangler og hjernetumorer kan alle forårsage demenslignende symptomer. Mange af disse tilstande kan behandles.

En korrekt diagnose er vigtig

Konsultation af en læge for at få en diagnose er afgørende på et tidligt tidspunkt.

En fuldstændig medicinsk og psykologisk vurdering kan identificere en tilstand, der kan behandles, og sikre, at den bliver behandlet korrekt, eller bekræfte tilstedeværelsen af demens og derefter sikre, at der ydes hjælp.

En sådan vurdering kan omfatte følgende:

• En detaljeret sygehistorie, der om muligt leveres af personen med symptomerne og en nær slægtning eller ven. Dette er med til at fastslå, om der er tale om en langsom eller pludselig symptomdebut og deres udvikling.

• En grundig fysisk og neurologisk undersøgelse, herunder test af sanser og bevægelser for at udelukke andre årsager til demens og for at identificere medicinske sygdomme, som kan forværre den forvirring, der er forbundet med demens.

• Laboratorieprøver, herunder en række blod- og urinprøver kaldet en “demensscreening” for at teste for en række mulige sygdomme, som kan være ansvarlige for symptomerne. Demensscreeningen kan fås gennem en læge.

• Neuropsykologisk testning for at identificere bevarede evner og specifikke problemområder såsom forståelse, indsigt og dømmekraft.

• Andre specialiserede test såsom røntgenundersøgelse af brystet, EKG eller CT-scanning.

• En test af mental status for at kontrollere rækken af intellektuelle funktioner, der er påvirket af demenssygdommen, såsom hukommelse, evnen til at læse, skrive og regne.

• Psykiatrisk vurdering for at identificere behandlelige lidelser, som kan efterligne demens, f.eks. depression, og også for at håndtere psykiatriske symptomer som angst eller vrangforestillinger, som kan forekomme sammen med en neurologisk lidelse.

Back to Top

Hvor skal man begynde

Din lokale læge

Det bedste sted at starte den diagnostiske proces er hos den lokale læge, som efter at have overvejet symptomerne og bestilt screeningstest kan tilbyde en foreløbig diagnose eller henvise personen til en neurolog, geriater eller psykiater.

Resistens over for et lægebesøg

Nogle mennesker kan være modstandsdygtige over for tanken om at besøge en læge. I nogle tilfælde er folk ikke klar over, eller også benægter de, at der er noget galt med dem. Dette kan skyldes de hjerneforandringer, som demens medfører, og som forstyrrer evnen til at genkende eller værdsætte ens hukommelsesproblemer. Andre, der har bevaret indsigt, kan være bange for at få deres frygt bekræftet.

Håndtering af modstand mod at gå til lægen

En af de mest effektive måder at overvinde dette problem på er at finde en fysisk årsag til et besøg hos lægen, helst en undersøgelse for et symptom, som personen er villig til at erkende, f.eks. hovedpine eller svigtende syn.
Og måske foreslå en undersøgelse af hjertet, en test for blodtryk eller diabetes eller en gennemgang af langtidsmedicinering. En anden måde er at foreslå, at det er på tide, at I BÅDE får foretaget en fysisk undersøgelse. Enhver udtrykt ængstelse fra personens side er en glimrende lejlighed til at foreslå et besøg hos lægen.
Sørg for at give en masse beroligelse. En rolig, omsorgsfuld holdning på dette tidspunkt kan være med til at overvinde personens meget reelle bekymringer og frygt.

Hvis personen ikke vil gå til lægen:

• Tal med andre plejere, som måske har været ude for lignende situationer
• Kontakt Aged Care Assessment Team (ACAT)
• Kald på den nationale demenshjælpetelefon på 1800 100 500.