“Men jeg vil ikke under narkose!”

Det er det andet, jeg hører fra halvdelen af de kvinder, jeg møder. Det første er en ønskeliste over, hvor de vil have fedtet fjernet: herfra, derfra, derfra … og hvad synes du om bagsiden af mine arme … og så er det uundgåeligt, omkring halvtreds procent af tiden, at det næste, de siger, er: “

For dem af jer, der har en knæ-rygtende frygt for generel anæstesi, forstår jeg det godt. I har forpligtelser … små børn, et job, I skal tilbage til … og det skræmmer jer at tænke på, at I risikerer jeres liv for jeres forfængelighed, og I tænker, at hvis I kan gøre det uden at “gå under”, er I mere sikre.

Jeg ved, at jeg ikke vil udrydde den generelle frygt for at “gå under” med én blog. Det er ligesom det, der skete med spinat i poser tilbage i 2006. E. Coli-udbruddet er for længst overstået, men jeg har stadig ikke kunnet få mig selv til at købe spinat i en pose.

Men nogen er nødt til at opklare fakta.

Så her kommer:

Definitionen af generel anæstesi er: “En generel anæstesi er:

Fravær af følelse og bevidsthed, som fremkaldes af forskellige anæstesimidler, der gives ved inhalation eller IV-injektion.

(Du kan springe ned til det rødt trykte, hvis det følgende afsnit ser for kedeligt og teknisk ud – du vil stadig få essensen af det fra resten af bloggen.)

Komponenterne i generel anæstesi er analgesi (INGEN Smerte), amnesi (INGEN HUSK), muskelafslapning, kontrol af vitale tegn og bevidstløshed. Dybden af anæstesien planlægges således, at det kirurgiske indgreb kan udføres, uden at patienten oplever smerte, bevæger sig eller har nogen erindring om indgrebet. Det er ofte nødvendigt med endotracheal intubation eller indsættelse af et andet kunstigt luftvejsapparat og respiratorisk støtte. Almen anæstesi kan kun administreres af en anæstesiolog med eller uden en anæstesiassistent eller en certificeret registreret anæstesisygeplejerske.

Det er altså en kendsgerning, at mange af jer faktisk har fået en generel anæstesi, uden at I ved det. I tror, I har fået noget, der hedder “Twilight.”

“Twilight” er ikke et teknisk udtryk i anæstesileksieleksiologien. Det er – ud over at være den største vampyrfilmfranchise nogensinde – en fængende markedsføringsfrase, som mange kosmetiske kirurger bruger til at dæmpe jeres frygt for at få “generel anæstesi”.”

Nyhedsflash: Når du først sover på bordet, sover du. Det er ligegyldigt, hvordan du kommer til den tilstand. Bare fordi du ikke havde en åndedrætsrør i, og alt du fik var IV propofol/det “Michael Jackson-stof” (som der i øvrigt ikke er noget galt med, så længe nogen holder øje med dig, mens du får det), betyder det ikke, at du ikke fik “generel anæstesi”.”

Sandheden er faktisk, at det normalt er mere sikkert at få “røret” overvåget af en anæstesiolog, der kontrollerer dine luftveje, end blot beroligelsen alene, eller det, der sælges til dig som “Twilight”. For hvis du stort set sover uden luftveje, og dine reflekser er afstumpede, er du i øget risiko for komplikationer som aspiration af dit eget spyt (dvs. aspirationspneumoni) og for ikke at få nok ilt.

Derpå det uundgåelige spørgsmål:

Men hvad med som i en af de der film – hvad nu hvis jeg vågner op midt i?

Det kommer ikke til at ske. Ikke på et akkrediteret sted med en bestyrelsescertificeret anæstesiolog (den eneste måde, jeg praktiserer kirurgi på.) Når du er under “generel” anæstesiologi, har anæstesiologen alle mulige smarte state-of-the-art-udstyr til at overvåge præcis, hvor “sovende” du er, og det er en anden natur for ham at holde dig på det perfekte søvnniveau.

Så hvor længe skal jeg være bedøvet?

De af jer jomfruer inden for plastikkirurgi bliver chokerede, når I finder ud af, at det sandsynligvis vil vare mindst et par timer, fordi det kun tog tyve minutter at få fjernet din galdeblære. Selv om det lyder skræmmende, at din kosmetiske procedure, afhængigt af kompleksiteten, kan kræve, at du skal være “under” i så lang tid som seks timer, er sagen den, at det ikke er som at få seks timers hjerteoperation. Den bedøvelse, du får, er ikke så “dyb.”

Og husk, du vil have et så perfekt og jævnt resultat som muligt, og du vil ikke have, at din plastikkirurg skynder sig, eller at hans partner eller læge i praktik tager sig af det ene bryst, mens han tager sig af det andet. Så det tager tid. W

Jamen, hvad med alle de ting, jeg hører om folk, der dør af kirurgi og anæstesi?

Og emnet Kanye Wests mor kommer uvægerligt op.

Det er blevet vist, at Donda Wests uheldige udfald ikke skyldtes selve anæstesien eller operationen, men det faktum, at hun havde en allerede eksisterende hjertesygdom, som der ikke blev taget hånd om. Og hvis man undersøger alle de andre folklorehistorier om, hvor “farlig” generel anæstesi er, vil man se, at næsten alle disse andre historier har lignende forklaringer. Det vil sige, at ikke alle I’er blev sat på plads og T’er krydset før operationen.

Så, hvad er I’erne og T’erne?

I min praksis kommer sikkerheden altid først, og jeg er ekstremt OCD med hensyn til dette:

1) Laboratorieundersøgelser før operationen for alle

2) Elektrokardiogram (EKG) for dig, der er over 35 år, eller har en historie med NOGEN form for hjerteproblemer.

3) Røntgen af brystkassen, hvis du er over halvtreds

4) Lægelig godkendelse fra din internist, hvis du er over halvtreds

5) Kardiel stresstest, hvis der er tvivl om hjertesygdom

6) Du skal være ude af alle p-piller eller (hvis det ikke gør dig til et monster) peri- og postmenopausal hormonel erstatning, da østrogen og progesteron kan øge risikoen for blodpropper (dvs, lungeemboli og dyb venetrombose.)

7) Fuldstændig medicinsk og kirurgisk forhistorie, herunder familiehistorie med blødningsforstyrrelser, blodpropforstyrrelser eller problemer med generel anæstesi.

8) STOP alle rekreative stoffer (dvs. kokain, ecstasy) mindst to uger før din procedure. Jeg dømmer ikke, men du er nødt til at time din brystreduktion/lipo/bryst aug godt omkring begivenheder som Coachella. Du skal vide, at disse stoffer kan have alvorlige interaktioner med bedøvelsesmidler og skal være ude af dit system i god tid før operationen, og nogle af de “skrækhistorier”, du hører om reaktioner på generel anæstesi, skyldes, at patienterne tilbageholder oplysninger om, hvad de laver i deres fritid.

Jeg arbejder kun med bestyrelsescertificerede anæstesiologer i fuldt akkrediterede faciliteter, hvor alle ressourcer og alt udstyr er til rådighed til at tage sig af ethvert ud over det sædvanlige problem, der måtte opstå, herunder diagnosticering og behandling af malign hypertermi (en sjælden tilstand med en forekomst på 1/50.000 til 1/100.000), som virkelig er det eneste, der virkelig er en reaktion fra selve anæstesien.

Jeg siger ikke, at der er nul risici. Men der er heller ikke nul risici ved at gå ud på gaden, og om ikke andet bør du forstå, at hvis du er sund og rask og ikke overdrevent overvægtig (og med det mener jeg sygeligt overvægtig, ikke bare forsøger at tabe de ekstra fem til ti pund), og alle I’erne er blevet sat på plads og T’erne krydset før operationen, er risikoen for, at der sker dig noget på grund af bedøvelsen, mindre end risikoen for, at du sætter dig ind i din bil og kører hjem, og ikke kun på 405

.

Måske er det bedste bevis på sikkerheden ved anæstesi, at de af os, der arbejder i “branchen” (branchen for plastikkirurgi, ikke underholdning, selv om jeg vil være den første til at indrømme, at der er en slags gråzone), er klar til at hoppe på bordet med et øjebliks varsel, hvis der er en procedure, som vi ønsker at få udført.

Så, om ikke andet, håber jeg, at denne blog har givet dig lidt mere perspektiv på det skræmmende, tvetydige emne “generel anæstesi”. Og hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at komme og tale med os!

XO

LQ