Hvem opfandt udtrykket “akse”, som i Bushs “ondskabens akse”?
President Bush har udpeget Nordkorea, Iran og Irak som “regimer, der sponsorerer terror”, og som truer “Amerika eller vores venner og allierede med masseødelæggelsesvåben”. Han advarede om, at “stater som disse og deres terroristiske allierede udgør en ondskabens akse, der bevæbner sig for at true freden i verden.”
Nyhedsmedierne har flydt over med kommentarer om betydningen og hensigtsmæssigheden af denne kontroversielle sætning. En internetsøgning på “ondskabens akse” i denne måned gav omkring 40.000 hits.
Mennesker genkender “akse” som den korte betegnelse for aksemagterne – Tyskland, Italien og Japan – under Anden Verdenskrig. De var de største fjender af en større gruppe af allierede magter under ledelse af USA, Storbritannien og Rusland.
Som andre har bemærket, forbandt Bushs State of the Union-meddelelse 1940’ernes udtryk “axis” med udtrykket “evil”, der blev brugt af Ronald Reagan, som beskrev det tidligere Sovjetunionen som det “onde imperium” i den store kommunikators tale til National Association of Evangelicals i Florida den 8. marts 1983.
Der er dog kun få kommentatorer, der har undersøgt den politiske oprindelse af udtrykket, hvis ordbogsdefinition – baseret i videnskab og matematik – henviser til “en lige linje, om hvilken et legeme eller en geometrisk figur roterer.”
Har Franklin D. Roosevelt – den anden store kommunikator – skabt “Axis Powers” som betegnelse for den uhellige alliance af fascistiske stater?
I henhold til Roosevelts offentlige papirer i World Book’s American Reference Library brugte han “axis” 157 gange i politisk forstand, men aldrig før den 11. november 1940.
Dertil kommer, at hans brug ikke definerede begrebet, men blot brugte et begreb, der allerede var “derude”.”
Så æren for at have introduceret begrebet i den populære politiske diskurs må gå til Benito Mussolini under den italienske premierministers tale den 1. november 1936 til en stor menneskemængde, der var samlet uden for Il Duomo, Milanos storslåede katedral.
I forbindelse med sin beretning om den historiske italiensk-tyske aftale, der blev indgået den 26. oktober, sagde han bl.a: “Denne lodrette linje mellem Berlin og Rom er ikke en forhindring, men snarere en akse, omkring hvilken alle de europæiske stater med vilje til samarbejde og fred kan dreje sig.”
Sagen om Mussolinis påstand understøttes ved at læse alle 16 artikler, der førte op til hans tale i Milano i The New York Times i oktober 1936. Journalisterne henviste til en forventet “aftale”, “pagt” eller “front” mellem Italien og Tyskland, men aldrig til “akse”.”
The Times nævnte “akse” første gang den 2. november 1936 i en forsideartikel med kommentarer til Mussolinis tale i Milano.
Men selv om Mussolini introducerede og populariserede “akse” til at beskrive den fascistiske front, fortjener den ungarske højreorienterede premierminister Gyula Gombos æren for dens oprindelse.
År tidligere talte han om en akse, der forbandt det fascistiske Italien og Nazi-Tyskland med Ungarn.
Hvorimod hans yndlingsudtryk ikke blev offentligt vedtaget af hverken Il Duce eller Der Fuehrer i Gombos’ levetid.
Han døde den 6. oktober 1936, da den italienske udenrigsminister Galeazzo Ciano forberedte sig på at besøge Tyskland for at forhandle aftalen på plads.
“Aksemagterne”, som vi kender dem nu, blev afrundet til at omfatte Japan i kraft af Tremagtspagten, der blev underskrevet i Berlin den 27. september 1940, hvori “Tysklands, Italiens og Japans regeringer … har besluttet at stå ved og samarbejde med hinanden … for at etablere og opretholde en ny tingenes orden.”
Det, som vi historisk set kender som den fascistiske “akse” under Anden Verdenskrig, blev derfor smedet gennem formelle pagter mellem nationer.
Det er ikke underligt, at Bushs sammenkædning af Irak med Iran (som for nylig udkæmpede en krig, der var forbundet med sekteriske islamiske forskelle) med det ateistiske Nordkorea (som står ideologisk og diplomatisk adskilt) i en “akse” er kontroversiel.
Det er en fængslende retorisk finesse, men den stemmer ikke overens med historien.