Vi skriver denne artikel for at skabe opmærksomhed blandt forældre og rådgivere om et lovligt og let tilgængeligt stof, der i vid udstrækning bruges af unge til at blive høje: dextromethorphan (DXM). DXM er en ingrediens, der findes i visse lægemidler, som er beregnet til at hjælpe os med at få det bedre, så teenagere misbruger ofte dette stof uden at være opmærksomme på de potentielle konsekvenser og farer. I betragtning af den personlige indsigt og de erfaringer, vi har med de skadelige virkninger af DXM, deler vi denne historie i håb om at nå ud til en større befolkning og skabe mere effektive forebyggelsesstrategier i forbindelse med teenageres brug af stoffer.

****

Da medforfatter Sharon Davis’ søn var 17 år, begyndte han at misbruge håndkøbsmedicin (OTC) mod hoste. Han havde brugt marihuana og K2 (syntetisk marihuana) i et par år, men det var Coricidin – et forkølelsesmiddel, der blev markedsført som værende til folk med højt blodtryk – der virkelig skadede ham.

Sharons søn blev en anden person. Han havde altid været et humørsyg barn, men hans humørsygdom blev til vrede, mani og psykose. I løbet af en periode på fire måneder tog hans far og mor ham på skadestuen fire gange. Det var først, da han forsøgte at begå selvmord, at de virkelig fik ham den hjælp, han havde brug for, og fandt ud af det fulde omfang af hans afhængighed.

Han var blevet introduceret til Coricidin gennem nogle venner. Snart brugte han 30 piller ad gangen. Coricidin-brugen førte til kokainbrug. Kokainbrug førte til brug af methamfetamin. To år senere arbejder han på at komme sig, men hans sind og mentale helbred vil aldrig blive det samme.

I henhold til Partnership for Drug-Free Kids har 50 % af de amerikanske teenagere misbrugt et stof, og overdosis af stoffer er den fjerdestørste dødsårsag blandt teenagere. Forældre, rådgivere og andre voksne er godt klar over problemet med teenageres brug af stoffer, og landets opioidepidemi har bragt emnet medicinmisbrug frem i offentlighedens søgelys. Denne opmærksomhed er længe tiltrængt. Dette fokus vildleder os imidlertid også, fordi andre kritiske bekymringer overses.

For eksempel forsømmer vores samfund i vid udstrækning at tale om det omfattende problem med unges misbrug af håndkøbsmedicin og dets potentiale som en indgang til andre stoffer. Faktisk er håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse et af de mest populære stoffer, som unge bruger til at blive høje. Ifølge Monitoring the Future-undersøgelsen, der er finansieret af National Institute on Drug Abuse, blev flere teenagere høje af håndkøbsmedicin i 2019 end af receptpligtige opioider.

Hvorfor håndkøbsmedicin?

Hostemedicin fra håndkøbsmedicin er let for teenagere at få fat i. Nogle steder kan teenagere købe denne medicin fra deres lokale nærbutikker. Desuden har de fleste butikker disse lægemidler stående på hylderne, hvor de er lette at stjæle. Teenagere kan også få dem fra jævnaldrende og endda fra forældre. Fordi de ikke nødvendigvis opfatter disse typer medicin som “farlige”, vil mange forældre opbevare dem i et ulåst medicinskab, hvilket ubevidst giver deres teenagere let adgang til dem.

Det psykoaktive stof i håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse er DXM, som hører til en klasse af stoffer, der er kendt som dissociative hallucinogener. Andre stoffer i denne kategori omfatter PCP, ketamin og lattergas. Food and Drug Administration (FDA) godkendte DXM som hostestillende middel i 1958. Det er fortsat lovligt at købe og bruge det i USA. DXM er et sikkert stof, når det bruges som anvist, men når det bruges i 10 gange eller mere den anbefalede dosis, virker det som et kraftigt dissociativt middel, der forvrænger virkeligheden. På nuværende tidspunkt indeholder 85-90 % af de håndkøbsmedicin mod hoste dette effektive antitussivum (hostehæmmende middel). DXM er et syntetisk opioidstof, men det aktiverer andre opioidreceptorer i hjernen end receptpligtige opioider gør.

Teenagere misbruger typisk DXM for at føle de euforiske, drømmeagtige oplevelser og hallucinationer, som det forårsager. Når personer bruger DXM for at blive høje, oplever de forskellige niveauer af beruselse, der er kendt som plateauer.

Der er fire plateauer forbundet med DXM. Det første plateau indebærer mild beruselse og stimulanslignende virkninger. Det andet plateau har øget beruselse og milde hallucinationer. På det tredje plateau kommer brugeren ind i en tilstand af ændret bevidsthed med nedsatte sanser og psykose. Det fjerde plateau indebærer en følelse af derealisering (hvor verden forekommer uvirkelig) og depersonalisering (f.eks. løsrivelse fra selvet).

Brugere beskriver de højere plateauer som beslægtet med at befinde sig i andre riger eller alternative universer. Almindeligvis føler brugerne en ud-af-kroppen fornemmelse, som om de bliver transporteret til en anden dimension. De mister deres selv- og tidsfornemmelse. Det er almindeligt, at brugerne sender videoer eller blogs om deres oplevelser, herunder om hvordan de følte sig, og hvad de så, mens de var høje. Slangudtrykket robo-tripping er den måde, som mange teenagere omtaler det at være høj på DXM. Slangudtryk for selve stoffet omfatter triple-C’s, robo, skittles, red hots og dex.

Hvorfor er DXM problematisk?

DXM er et farligt stof, når det bruges uden for terapeutiske doser, men der er ikke blevet gjort meget for at dæmme op for misbrug af det blandt teenagere. I årtier har vi kendt til konsekvenserne af misbrug af dette stof, herunder kramper, hypertermi, takykardi, psykose, mani og endda død.

Opioideepidemien i dette land er en national krise. Den fortjener offentlig opmærksomhed og offentlig finansiering til at blive behandlet. Samtidig er DXM-misbrug blandt teenagere også forbløffende, og alligevel bliver det sjældent fremhævet. Dette stof er mere populært end opioider blandt unge, og det er lovligt, billigt og let at få fat i.

Det er bydende nødvendigt, at forebyggelsesindsatsen og politikkerne tager fat på dette problem. For eksempel kunne love i lighed med dem, der blev vedtaget i 2005, og som krævede, at apoteker skulle flytte det populære metamfetaminfremstillende stof pseudoefedrin bag disken, gøre DXM mindre lettilgængeligt. Nogle stater kræver allerede, at købere af håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse, der indeholder DXM, skal fremvise et id-kort, der beviser, at de er 18 år eller ældre. Vi mener, at dette bør blive obligatorisk i hele landet, og at sælgerne af disse stoffer bør holdes ansvarlige.

Dertil kommer, at masseoplysningskampagner rettet mod forældre, lærere, retshåndhævende myndigheder og rådgivere skal minde voksne om farerne ved disse stoffer, mens forebyggelsesprogrammer for børn og teenagere bør øge deres fokus på farerne ved håndkøbsmedicin. Der er behov for nationale kampagner og politiske ændringer, men disse alene vil sandsynligvis ikke være nok til at skabe reelle ændringer. En ægte forebyggelsesindsats kræver arbejde på flere niveauer – fra de politiske beslutningstagere i Washington til rådgivere og forældre i lokalsamfundene. Hver enkelt af os har en rolle at spille, og hver enkelt af os kan gøre en forskel.

Hvor hører teenagere om DXM?

I dagens æra med udbredt brug af internettet og sociale medier har teenagere mere adgang til verden end nogensinde før. I tidligere årtier var gruppepres for at bruge stoffer et stort problem. Man troede, at modtagelige teenagere ville blive påvirket af deres jævnaldrende i nabolaget og i skolen. Dette gruppepres foregik ansigt til ansigt.

I dag er teenagere stadig udsat for gruppepres ansigt til ansigt, men nu er de også udsat for dette pres virtuelt. Peer-påvirkning kan ikke kun komme fra de lokale teenagere i skolen, men også fra millioner af teenagere i hele verden online. Mange teenagere går på internettet og finder ud af, hvordan man misbruger stoffer, herunder hvordan man bliver høj af håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse.

En hurtig søgning på populære websteder som YouTube kan føre teenagere til videoer, der enten advarer om farerne ved DXM eller opfordrer brugerne til at opleve at blive høje af det. Desværre indeholder mange websteder doseringsanbefalinger og “tripping”-forslag til at få en bedre oplevelse af at blive høj.

For eksempel har Reddit, et af de mest populære sociale mediesider i verden, anslået 430 millioner aktive brugere. Reddit består af tråde, der giver brugerne mulighed for at skrive om bestemte emner og emner. Disse tråde er som cyberfællesskaber, der består af medlemmer, som har samme interesser. En af disse tråde, kaldet “r/DXM”, har mere end 31 500 brugere. Denne tråd giver folk et sted, hvor de kan beskrive deres DXM-highs og bivirkningerne. Den giver også råd om, hvordan man kan minimere visse bivirkninger som f.eks. kvalme.

Andre websteder og cybercommunitys som Dextroverse.org og Vaults of Erowid giver teenagere mulighed for at skrive om deres DXM-highs og få råd fra andre brugere om, hvordan de skal bruge stoffet. På webstedet DexCalc.com kan brugerne indtaste deres vægt og få en anbefalet dosis for det “plateau” af højhedsniveau, de ønsker at opnå. Selv om mange af disse websteder hævder, at deres formål er “skadesreduktion”, bruger teenagere typisk disse websteder til at få forslag og råd om den “sikreste” brug af nydelse. Alle disse websteder er tilgængelige for teenagere, og de er alle gratis at bruge.

Forebyggelsesindsats

For 15 år siden udstedte FDA advarselsetiketter på håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse med det formål at gøre forældre opmærksomme på farerne ved teenageres medicinmisbrug. Kampagnen Stop Medicinmisbrug blev lanceret i hele landet i 2004, men den kampagne har tydeligvis ikke været en succes. Der skal gøres mere for at afholde unge fra at misbruge håndkøbsmedicin.

Som rådgivere er vi nødt til at gå i frontlinjen for en ægte forebyggende indsats. Det betyder, at vi skal vide mere om DXM (og andre håndkøbsmedicin), grundene til, at teenagere bruger det, hvordan teenagere får det og de mest effektive metoder til at forebygge misbrug.

Det er et godt første skridt at inddrage forældrene. Forældrene skal vide, hvad de skal kigge efter, og hvordan de skal tale med deres teenagere om håndkøbsmedicin. Rådgivere skal få budskabet ud til forældrene om at være realistiske og sandfærdige, når de oplyser teenagere om DXM. Skræmmekampagner virker ikke på mange teenagere; faktisk kan de gøre teenagerne mere nysgerrige på at opleve resultaterne selv. En bedre tilgang til forebyggelse kan være, at forældre, familiemedlemmer og andre voksne øger kvaliteten af deres forbindelse til og kommunikation med de unge.

Forskning viser, at opstilling af konsekvente budskaber mod stofmisbrug og klare grænser tidligt i forløbet kan være blandt de bedste forebyggelsesindsatser for teenageres stofbrug. Simple tiltag, som f.eks. at skjule medicin og lave en opgørelse, kan også være effektive. De fleste forældre ønsker at stole på deres teenagere, men det er ikke klogt at have medicin, der indeholder DXM, hvor teenagere kan få adgang til den, og mange forældre er ikke opmærksomme på farerne ved DXM-medicin. Håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse bør opbevares lige så sikkert som opioidrecepter.

Dertil kommer, at forældre skal vide, hvilke websteder deres teenagere har adgang til på nettet. En parallel forsvarslinje består i at kontrollere browserhistorikken og have klare regler for, hvad teenagere kan få adgang til på nettet. Narkotikabrug er en af de vigtigste dødsårsager blandt teenagere (hvilket resulterer i mere end 5.000 dødsfald om året ifølge tal fra National Institute on Drug Abuse). Forældre ville ikke ønske, at deres teenagere søgte efter skydevåben eller dødbringende giftstoffer på nettet, og ingen forældre bør ønske, at deres teenager søgte efter, hvordan man bliver høj af DXM. Forældre er måske ikke helt trygge ved dette råd. Det kan trods alt føles som at snage, og teenagere vil sandsynligvis også gøre modstand. Alligevel kan det, som teenagere får adgang til online, være et af de største afslørende tegn på brug af stoffer.

Etablering af regler for brug af computer/internet (f.eks. at tillade en teenager at bruge internettet i to timer om dagen efter at have lavet lektier), installation af en firewall og fastsættelse af låse eller adgangskoder til downloads kan alle være sikkerhedsforanstaltninger, der bidrager til forebyggelse eller, når det er nødvendigt, indgriben. Jo tidligere forældrene fastlægger regler for internettet i hjemmet, jo bedre er det. Proaktiv planlægning og indførelse af regler, før børnene når teenageårene, kan vise sig at være meget lettere end at forsøge at indføre nye regler, når teenagerne er i slutningen af teenageårene.

Det er ofte ubehageligt for forældre at tale med teenagere om stofbrug. Mange forældre ved ikke, hvor de skal begynde. Nogle forældre er bekymrede for, at det at tale om stoffer vil øge deres børns nysgerrighed for at tage stoffer. Andre forældre synes simpelthen, at emnet er pinligt eller akavet. Som rådgivere er vi nødt til at hjælpe forældrene med at udvikle kommunikationsevner med deres børn og teenagere, men især fra midten af barndommen. Rådgivere kan give forældrene ressourcer til, hvor de kan finde oplysninger om misbrug af stoffer, og vi kan gribe ind, hvis en teenager allerede er begyndt at tage stoffer. Det er næsten sikkert, at teenagere taler med andre teenagere om at blive høje af håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse. Som rådgivere er vi nødt til at opfordre forældre til at tale med deres børn om at vælge ikke at blive høj af det.

Hvis Sharon Davis, som både rådgiver og forælder, havde erkendt tegnene på DXM-misbrug hos sin søn, havde han måske fået hjælp tidligere. Det budskab, vi ønsker, at forældre og rådgivere skal høre, er, at DXM er et af de mest populære stoffer for teenagere, og på trods af at det er lovligt og let at få fat i, er det ikke sikkert, når det misbruges. Sharon kunne ikke forhindre alle de skader, som hendes søn blev påført, men vi håber, at hendes historie vil hjælpe forældre til børn og teenagere i hele landet til at beskytte deres egne sønner og døtre.

****

Emily Weaver er kandidatstuderende på det kliniske rådgivningsprogram for mental sundhed ved Arkansas State University. Hun planlægger at afslutte sin uddannelse til foråret, blive autoriseret professionel rådgiver og forfølge en karriere som rådgiver inden for misbrugsrådgivning. Kontakt hende på [email protected].

Sharon J. Davis er professor ved Arkansas State University og certificeret rehabiliteringsrådgiver. Kontakt hende på [email protected].

David Saarnio er professor i psykologi ved Arkansas State University med speciale i udviklingspsykologi.

Counseling Today gennemgår uopfordrede artikler skrevet af medlemmer af American Counseling Association. For at få adgang til retningslinjer for skrivning og tips til at få en artikel accepteret til offentliggørelse, gå til ct.counseling.org/feedback.

****

Meninger udtrykt og udtalelser i artikler, der vises på CT Online, bør ikke antages at repræsentere redaktørernes holdninger eller politikker fra American Counseling Association.