“Seriøst? Dette – eller noget lignende – er standardreaktionen, når guider informerer gæsterne om, at en rock hyrax’ nærmeste slægtning er elefanten. Ser de overhovedet på det samme dyr?

Kikkerten hæves for at se nærmere på de runde, pelsede små væsener, der er samlet på toppen af klippeblokken. Elefanter? Måske er de større, end de ser ud, men bare længere væk. Måske er deres snabel gemt væk uden for synsvidde. Men nej, det første indtryk var korrekt: Disse dyr har nogenlunde samme størrelse, form og generelle opførsel som et stort marsvin.

Så, hvad er det for en jumbohistorie? Tja, for at være helt nøjagtig mener forskerne nu, at elefanternes nærmeste slægtninge er sirenerne (søkøer og dugonger). Men guiden er i den rigtige boldgade. De tre grupper – elefanter, hyraxer og sirenæer – har alle på hver deres meget forskellige måder divergeret fra én forhistorisk afrikansk forfader. I dag er de mere nært beslægtede med hinanden end med noget andet.

Det viser bare, at man i evolutionær henseende aldrig skal dømme en bog på dens omslag. Ja, hyraxer – også kendt som dassies – kan ligne gnavere. Men hvis man ser nærmere på deres anatomi, vil man finde vigtige forskelle: fortænder, der stikker ud som små stødtænder; stumpe tæer med hovlignende negle; skjulte testikler (hos hannen), der er gemt i bughulen; og patter (hos hunnen), der er placeret tæt på armhulerne. Alle disse kendetegn er fælles med elefanter.

Fossilerne kaster mere lys over dem. Det viser sig, at i den eocæne epoke (for 56-33,9 millioner år siden) var hyraxer Afrikas dominerende planteædere med en lang række forskellige arter, der varierede fra musestørrelse til så store som en hest. Det, vi ser i dag, tegner derfor ikke det fulde billede af hyraxen.

Men din kikkert kan ikke se ind i en hyrax’ forhistoriske fortid, lige så lidt som den kan se ind i dens molekylære biologi. Så hvad kigger man efter, når man ser en i dag?

Rock hyrax (Procavia capensis) er den største af de fire eksisterende arter, der vejer op til 4 kg og er på størrelse med en lille, korthalet huskat. Dens nære slægtning, den gulplettede bush hyrax, er lidt mindre, men lige så udbredt. Begge lever i små kolonier blandt isolerede klippefremspring, enten i bakkede områder eller på flad savanne.

Søg disse fremspring på afstand, og du kan meget vel få øje på en eller to, der ligger og læner sig på de solvarme klippestykker. Hyraxer solbader regelmæssigt for at hjælpe deres termoregulering og bruger mere end 90 % af deres tid på at ligge og slappe af. Resten af tiden bruges på at æde vegetation, der vokser på eller omkring deres klippebolig. De klatrer ofte op i nærliggende træer for at gnaske de saftigste blade – men bør dog ikke forveksles med træhyraxer, som udelukkende lever i skove og stort set er nataktive.

Nærmer du dig, bør din kikkert kunne skelne den spidse næse, den korte hale og de flade tæer. Du kan måske også få øje på rygkammen – en oprejst plet af hvid pels langs rygsøjlen, der tjener til duftmarkering.

Hyraxerne vil dog nok komme for tæt på, og de vil sandsynligvis skrige, idet de viser en bemærkelsesværdig smidighed blandt sten og sprækker, idet særlige svedkirtler på deres gummisåler giver dem ekstra trækkraft. Disse dyr lever i evig frygt for deres største rovdyr, Verreaux-ørnen, og de tager ingen chancer. I nogle turistområder kan de dog blive meget tamme. Hyraxer er faktisk fremragende kæledyr – Joy Adamson har været en berømt og hengiven ejer.

Så lad være med at spotte, næste gang du hører elefanthistorien. Vis hyraxerne lidt respekt. Når alt kommer til alt, glemmer disse spændende små pattedyr – ligesom deres større slægtninge – måske aldrig.

(Billede: Mike Unwin)

For at få det bedste ud af din oplevelse med dyrelivet eller din safari anbefaler Travel Africa, at du bruger en kikkert af god kvalitet. For yderligere at forbedre oplevelsen og indfange gode minder kan du tage en iPhone-adapter med, så du kan tilslutte din iPhone til din kikkert.