Omkring 19 år gammel, kvinde, præsenterede sig med sved i begge arme i mange år. Sveden er gradvist blevet værre i løbet af de sidste mange år. Lejlighedsvis kan hendes fødder og lænden også være påvirket. De har ikke tendens til at opstå især om natten og har ingen sammenhæng med alkohol, måltider eller faste. Hendes menstruationer er regelmæssige. Hun har ingen tilknyttede symptomer såsom hovedpine og synsforstyrrelser.

Hun har ingen betydelig familiehistorie. Hun er studerende, som er ikke-ryger og indtager alkohol i weekenden.

Ved undersøgelsen var hendes hænder og fødder svedige. Blodtrykket var 125/70 mmHg. Ingen prognathisme og ingen andre træk, der tyder på akromegali. Hun havde ingen hudmærker, struma eller makroglossia.

Resultater: IGF-1 niveau 75,6 nmol/l (ref: 3562), oral glukosetolerancetest (OGTT) nadir væksthormon på 0,06 μg/l, MRI Hypofyse – hypofysen er forstørret med en konveks øvre rand, og det optiske chiasma er ikke involveret. Der er et område med let hypoforstærkning i højre side af kirtlen.

Hendes sag blev drøftet på den lokale hypofyse-MDT. Den sandsynlige diagnose er akromegali, men da der ikke var nogen klar kirurgisk mållæsion på hypofysen, blev hun tilbudt somatostatinanaloger for at lindre hendes symptomer, og vi planlægger at udføre en interval-MRI-scanning af hypofysen.

Dette er et sjældent tilfælde af sandsynlig akromegali med uoverensstemmende resultater. Dimaraki et al (2002) rapporterede, at serielle plasma IGF-1-målinger kunne afsløre tilfælde af akromegali (13 % af tilfældene) på trods af et undertrykt nadir-væksthormonniveau efter en glukoseudfordring. Derfor kan IGF-1 alene være tilstrækkeligt til at diagnosticere akromegali og ikke blive vildledt af en negativ guldstandard OGTT. Det er vigtigt at diagnosticere akromegali tidligt hos disse patienter for at opnå forbedringer i den morbiditet og mortalitet, der er forbundet med forhøjet IGF-1 og akromegali.