• Twitter
• Facebook Messenger
• Pinterest
• E-mail
• print

Bortset fra mål og assists kan det blive uklart at skelne de nødvendige “skattede” fantasy-hockeystatistikker fra de “skod” statistikker. Straffe minutter og hits er blandt dem, som mange anser for at være fantasy hockey trash-statistikker – scorekategorier, der bliver set med ondt i øjnene som overflødige og ligegyldige.

Medmindre du i virkeligheden er en ishockeyspiller, der har gjort karriere på dem.

“Jeg synes ikke, at jeg skal retfærdiggøre dem,” sagde New York Islanders forward Cal Clutterbuck til ESPN, da han blev spurgt om hits som en fantasy hockey-statistik. “Det er en af de ting, der er ret indlysende, hvad fysisk spil kan gøre for et hold, publikum – alt.”

Hits er særligt værdifulde for Clutterbuck, der er nummer to i NHL siden 2014 i den kategori med 934 i 244 kampe. Han bliver betalt klækkeligt som en bottom-six forward, der excellerer i at levere dem.

Men i fantasyhockey er de en del af en samling af “trash-statistikker”, hvis fortjenester diskuteres årligt, når man regner en ligas scoring ud. Nogle af disse ukonventionelle kategorier – nok den mest venlige måde at omtale dem på i kritikernes øjne – bliver smidt i papirkurven og afvist, fordi de ikke indgår i pointgivende spil. Andre bliver beklaget, fordi de tilsyneladende belønner ulovlig adfærd. Og så er nogle så tilfældige i forbindelse med fantasy-statistikker, at det at lade dem afgøre, hvem der vinder eller taber et direkte opgør får shootout til at ligne en syv-spils playoff-serie i en sammenligning af deres respektive tapperhed.

Nå, men lad os afgøre det en gang for alle ved at tage et kig på de forskellige grader af skrald i fantasyhockeystatistikker – fra Clutterbucks altid så værdifulde kategori af hits helt ned til udvisningsminutter, som er omdrejningspunktet for de fleste fantasystatistikdebatter – og forsvare nogle af dem som værdig og betragte andre som uforsvarlige.

Hits

I teorien bør statistikkategorier i fantasysport dreje sig om objektive handlinger, der resulterer i scoringer. Selvfølgelig falder den teori fra hinanden, når man indser, at en grundstamme-stat som assists er næsten lige så subjektiv som noget som hits. Er der nogen, der har en inflation i pointgivningen i deres hjemby?

Så er et bodycheck et ishockeyspil, der er værd at få fantasy-scoringer? Vi overlader ordet til hr. Clutterbuck fra Brooklyn.

“Hvis du kan gøre det effektivt, tror jeg bestemt, at det er noget, der har værdi,” sagde Islanders-wingeren. “Der er helt sikkert værdi i at skabe lidt frygt. Det har en sommerfugleeffekt. Det er ikke altid, hvad det gør ved første øjekast. Man får et ry. Du vælger dine steder, og du rammer fyre, og du skaber turnovers, og du får folk til at genoverveje, hvad de vil gøre med pucken.”

Trash or treasured?

Treasured. Fysisk spil er en iboende del af spillet og bør belønnes. Selvfølgelig samler spillere som Clutterbuck og Matt Martin statistik i en meget subjektiv kategori, men hvorfor er de overhovedet på dit hold igen? I mellemtiden giver hits en merværdi til spillere som Alex Ovechkin og Dustin Byfuglien, og vi går meget ind for at hylde helheden af en spillers spil.

Plus/minus

Fraktionervis i vores splittede samfund når folk frem til en inspirerende konsensus om et relevant emne, som f.eks. hvordan de nu kun skal lave sjove “Thor”-film.

Vi er ikke helt sikre på, hvornår ishockeyfans besluttede i massevis, at plus/minus var en doven hack-stat, der ikke gjorde meget for at definere et individs værdi – måske var det fremkomsten af hockeyanalyser – men vi er i hvert fald glade for, at de gjorde det. Fordi plus/minus stinker. Hvorfor denne statistik er så vigtig i kategorisk scoring for nogle ligaer er forbløffende. Måske er det bare et gammeldags levn, som vi simpelthen ikke kan smide ud endnu, lidt ligesom slikmajs forbliver en fast bestanddel af Halloween-køkkenet, selv om det er uspiseligt.

Trash eller skattet?

Total trash. Ligesom, man kan lige så godt tælle “sejre”, hvis man skal anvende en holdorienteret statistik på individuelle spillere.

Vindere

Er der nogen, der har sagt “vindere”? Det er svært at være kritisk over for målmandsstatistikker, fordi der ærligt talt er så få af dem. At tælle “sejre” som en fantasy-kategori er standard og kan være en drivkraft bag, hvor en målmand vælges, når det uundgåelige run på dem starter i løbet af din draft.

Men ligesom plus/minus er det i bund og grund en holdstatistik. Uden nogen offensive bidrag fra holdkammeraterne kan en målmand ikke vinde en kamp. Der er dog en forskel. Målmænd kan have en mere direkte indflydelse på en sejr eller et nederlag end nogen anden spiller, ikke kun på grund af positionens karakter, men også fordi de er på isen længere end nogen anden spiller.

Trash or treasured?

Treasured, hvilket vi ved ikke vil falde i god jord hos kritikere, der viger tilbage, hver gang “wins” nævnes i et argument for en Vezina-kandidat. Men vi er nødt til at bruge noget for at holde målmænd relevante i fantasy.

Faceoff-sejre

Vi kan blive enige om, at kunsten at vinde et faceoff er en prisværdig facet af ishockey. Det kan være lige så tilfredsstillende at se Patrice Bergeron skolde en uheldig fjende på pletten som en malerisk aflevering eller et brag af et brag. De store forwards, der også kan udmærke sig på den defensive side af spillet, bør hyldes med fantasibeundring.

Men — faceoff-sejre er en skraldestatistik.

Trash eller skatteskab?

Trash. For det første er det en statistik, der handler om volumen. En spillers succes eller fiasko på faceoffs kan svinge en smule, men antallet af faceoffs, han tager i løbet af en kamp, vil forblive højt, hvis han er den udpegede nr. 1 eller nr. 2 mand på trækninger. Det handler mindre om præstation og mere om, “Hey, denne fyr tager mange faceoffs. Jeg skal trække ham.”

Men endnu vigtigere er det, at jo mere vi ved om karakteren af faceoffs, jo mere forstår vi, at et tab nogle gange kan være en sejr, afhængigt af faktorer som f.eks. om et hold forsøger at få pucken dybt ind i angrebszonen ved en draw. I hvilket tilfælde et såkaldt tab er med vilje, men alligevel vil det blive betragtet som skadeligt i fantasy-scoringen. Så det er ikke fedt.

Mål og assists med korte hænder

Power-play-point giver mening. De er en vigtig del af elitescorerens kost af offensivt spil og en vigtig del af bestemmelsen af, hvilke spillere du skal tilføje til dit hold. Forskellen mellem to muligheder kan komme til at handle om powerplay-istid eller effektiviteten af et givet holds powerplay.

Short-handed point, siger mange, giver ikke mening. På trods af at straffeslagene bliver mere aggressive, er short-handed-mål fortsat en sjældenhed. Den førende målscorer i powerplay er Patrik Laine med ni i 31 kampe, mens Aleksander Barkov (29 kampe) og Evander Kane (30 kampe) ligger lige i spidsen for ligaen med tre mål i shorthanded. Mere end en tredjedel af ligaen har givet to eller færre shorties indtil videre. De er på grænsen til det unormale.

Trash eller værdsat?

Sorry, men disse skal værdsættes.

Det er med rette givende at vælge en spiller, der udmærker sig over hele linjen og har short-handed-evner, som Barkov, Kane, Logan Couture eller Connor McDavid.

Ja, vi forstår, hvor deflaterende det er at kæmpe i et hoved-til-hoved fantasy-slagsmål for så at tabe ugen på en short-handed assist, fordi Victor Hedmans ligegyldige aflevering ud af den defensive zone blev forvandlet til en shortie af Brayden Point. Men det er også at se bort fra den dejlige uforudsigelighed, som short-handed-scoringer giver et fantasy-matchup. Det er en Hail Mary-passning, der på en eller anden måde finder en modtager i slutzonen, men en mand-ned-scoring involverer i det mindste færdigheder, og du bliver belønnet for at vælge spillere, der optjener straffesparktid. Vi elsker det.

Points

Hvis du scorer mål og assists som kategorier og derefter også scorer point som en kategori, bare … hvorfor? Du ved godt, at mål plus assists er lig med point, ikke? Hvorfor gør du dette? Er redundans dit foretrukne stof?

Trash eller skat?

Trash. Vi har ikke set en så lemfældig, kunstig inflation af tallene, siden NHL indførte pointet for taberen i overtid i stillingen.

Save percentage

Som tidligere nævnt er målmandsstatistik lille i antal og høj i irritation. Alligevel er der nogle få, der er bedre end andre.

Tænk f.eks. på redninger vs. redningsprocent. Saves er godt. Saves er det, som en målmand skal lave. Skud mod er også godt, fordi de belønner arbejdsheste (uden at man har brug for kategorien “kampe startet”) og pumper værdien af målmænd på forfærdelige hold op, aka dem, der er tilbage, efter at det dusin eller så mange faktisk gode målmænd er forsvundet i draften eller dem, som man er tilbage og skal gennemsøge på waiver wire. Hvem af os har ikke tidligere set bort fra en Arizona Coyotes- eller Florida Panthers-målmand af netop den grund?

Men redningsprocent, som en fantasy-stat? Meh.

Trash eller skattet?

Trash. Statussen har sine egne problemer i det virkelige liv, som f.eks. den manglende evne til at uddrage situationsbestemt information eller information om skudkvalitet. I fantasien er det en af de ting, hvor et mål imod i skraldetid kan ødelægge en ellers god indsats. Så det er klart, at hvis det er en skraldespandsproblematik, må det være en skraldestatistik.

Game-winning goals

Hvis du indtager den holdning, at short-handed points er en tilfældig anomali, så har du mistet det moralske grundlag for at hævde, at GWG’er har en plads i fantasy-scoringen. Edmonton Oilers besejrede tirsdag aften Columbus Blue Jackets med 7-2. Oilers opbyggede en 5-0 føring ved slutningen af anden periode. To mål fra Jackets i tredje periode bragte dem på tre point. Så forsvarsspilleren Matt Benning, der gjorde det til 3-0, fik matchvinderen i en kamp, hvor sejren stort set var sikret i de første 40 minutter. Go team.

Trash eller skat?

Trash. Undskyld til dem med Brandon Saad på deres fantasyhold, som har set seks af hans 10 mål “vinde” kampe for Chicago Blackhawks.

Blokkerede skud

Vi har altid forestillet os, at Kris Russells venner og familiers fantasyliga kun scorer blokkerede skud og dermed gør Russell til den mest værdifulde spiller i sin liga. Men vi afviger. Er de en legitim fantasy-stat? Tja, tænk på dette: Der er meget få defensive statistikker i fantasy hockey for backs, derfor plus/minus-krykken. Blokerede skud er bestemt en måde at sammenligne og kontrastere blueliners på uden at gøre dem til de facto NFL tight ends i fantasyhockey (dvs. nødvendige spillere, der bidrager med små scoringsresultater). Og ja, Erik Karlsson er Rob Gronkowski i denne sammenligning.

Trash or treasured?

Treasured. Man kan simpelthen ikke lave et fuldt forsvar for hits, samtidig med at man kalder blokke for trash. Et eller andet sted nikker John Tortorella anerkendende.

Penalty minutes

Oh boy, here we go. Hvad kunne ellers tjene som den store finale i denne debat end udvisningsminutter, et emne, der har udløst mange borgerkrige i fantasy-ligaerne? PIMs er uden tvivl den mest herligt splittede stat.

Men er det en skodkategori?

Den kritiske holdning til dem er enkel: Du belønner ulovligheder, og du belønner en spiller for at gøre noget, der er skadeligt for hans hold. Det svarer til at score pass interference-straffe for en forsvarsspiller i fantasy football. Det er som en professor, der tildeler ekstra point til den studerende, der har snydt bedst til en eksamen. Det er modsætningen til det, som vores samfund i teorien burde fejre i præstationer.

Trash eller skat?

Skat! Bær over med mig, mit forsvar for det tilsyneladende uforsvarlige giver mening. Visse fyre har bestemte roller at spille, og der har været nogle meget gode spillere, hvis rolle ikke kun er at bidrage offensivt, men også at spille på kanten.

Lad os bringe det hele tilbage til Clutterbucks kommentar om hits: “Der er helt sikkert værdi i at skabe lidt frygt.”

Fakta er, at ikke alle PIM’er er skabt lige meget. Tom Wilson, der tager en dum interference minor i den offensive zone, er ikke det samme som Tom Wilson, der får fem for slagsmål og en 10 minutters forseelse, fordi nogen tog sig friheder over for den søde olympiske helt T.J. Oshie. Den førstnævnte straf ville sandsynligvis få ham til at blive skældt ud af Barry Trotz, mens den sidstnævnte sandsynligvis ville få ham til at få stokkeklap fra Washington Capitals-bænken i taknemmelighed.

Dette Wilson-eksempel bringer os til den større pointe. Han har 15 point i 28 kampe i denne sæson, hvilket er femtepladsen blandt Capitals-forwards. Det er måske ikke nok til at få dig til at vælge ham til dit fantasyhold, men når du medregner 68 udvisningsminutter, er Wilson pludselig rostered på 27,3 procent af fantasyholdene, hvilket er mere end Rick Nash (26,0 procent), Gustav Nyquist (26,0 procent) og Justin Williams (25,9 procent). Han følger i skøjtesporet på spillere som Wayne Simmonds, Dustin Byfuglien, Scott Hartnell, Milan Lucic og andre powerforwards, der samler point, mens de støvsuger PIM’er.

Disse spillere forvandles til mere værdifulde varer på grund af den tid, der er brugt i syndehullet, og i processen rystes den formodede hakkeorden af eftertragtede spillere om, idet de bedste valg ikke længere blot er en løbende liste over Art Ross-kandidater hver sæson.

Stats som hits, PIMs og blokerede skud er ret forudsigelige, idet vi ved, hvilke spillere der er tilbøjelige til at samle dem, og de skaber nye lag af strategi inden for spillerstyring. Og det gør de uden at være total trash-statistikker. Du ved, som f.eks. spilvindende mål eller noget. Yuck.