Hvad er kognitiv funktionsnedsættelse?

Kognitiv funktionsnedsættelse, også kaldet intellektuel funktionsnedsættelse, beskriver tilstanden hos et barn, hvis intellektuelle funktionsniveau og tilpasningsevne ligger betydeligt under gennemsnittet for et barn på samme kronologiske alder. Det er den mest almindelige udviklingsforstyrrelse, der forekommer hos ca. 12 ud af 1000 børn. Der kan identificeres forskellige niveauer af udviklingsforsinkelser i et barns sociale færdigheder, følelsesmæssige udvikling, kommunikationsevne, fysiske funktion og akademiske færdigheder.

Center for Disease Control definerer kognitiv svækkelse blandt 8-årige børn ved en score på 70 eller derunder på en test af intellektuel formåen, mere almindeligt kendt som en IQ-test. Niveauer af sværhedsgrad af kognitiv svækkelse er defineret ved specifikke IQ-intervaller:

– Let kognitiv svækkelse – IQ på 50 til 70

– Moderat kognitiv svækkelse – IQ på 35 til 55

– Svær kognitiv svækkelse – IQ 20 til 40

– Alvorlig kognitiv svækkelse – under 20

Kognitiv svækkelse kan skyldes en række faktorer. Mange tilfælde af kognitiv svækkelse er resultatet af genetiske eller kromosomale lidelser. Kognitiv svækkelse kan også tilskrives skader eller sygdomme, der opstår under graviditeten eller i den tidlige barndom. Ekstrem underernæring, utilstrækkelig lægehjælp og udsættelse for miljøgifte kan også føre til kognitive funktionsnedsættelser. Med mange mulige årsager er det ofte vanskeligt at nævne en specifik enkelt årsag til en kognitiv svækkelse hos et barn.

Symptomer

Tegn på kognitiv svækkelse kan erkendes så tidligt som i 2-årsalderen. Disse symptomer vil forekomme på forskellige niveauer afhængigt af forstyrrelsens sværhedsgrad.

– Forsinkelser i at nå de tidlige udviklingsmål i barndommen

– Vanskeligheder med at fastholde information og lære enkle rutiner

– Forvirring og adfærdsproblemer i nye situationer eller på nye steder

– Kort opmærksomhedsspændvidde

– Mangel på nysgerrighed

– Vanskeligheder med at forstå sociale regler

– Vedvarende infantil adfærd ind i småbørns- eller førskolealderen

– Vanskeligheder med at forstå konsekvenserne af handlinger

– Begrænsede og/eller inkonsekvente kommunikationsfærdigheder

– Manglende alders-alderssvarende færdigheder inden for selvhjælp og egenomsorg

Støtte til barnets succes

Børn med en kognitiv funktionsnedsættelse kan have succes i skolen og leve et tilfredsstillende liv. De har måske bare brug for individualiseret hjælp til at lære nye færdigheder. Ekstra tid, gentagen instruktion og passende modellering vil hjælpe dem, når de mestrer vigtige livsfærdigheder som f.eks. passende hygiejne, personlig sikkerhed og sociale manerer. For at fremme selvstændighed og udviklingsmæssige fremskridt bør forældre og pædagoger være tålmodige og give børnene den tid, de har brug for til at lære nye færdigheder.

Afbrydning af opgaver i mindre trin kan være et nyttigt indlæringsværktøj for børn med kognitive funktionsnedsættelser. F.eks. kan det at tage tøj på at blive klædt på nedbrydes for barnet i meget små enkle trin: Skjorte på, knapper, bukser på, lynlås, knapper, skjorte på, bælte, sokker osv. Følg barnet gennem hver del af opgaven, opmuntrer det til at gøre det selvstændigt og roser det, når det lykkes for hvert trin. Denne proces, der kaldes opgaveanalyse, kan bruges til at undervise i korrekte hygiejneteknikker, huslige pligter eller andre færdigheder.

Forældre kan også støtte succes ved at blive involveret i deres barns akademiske læring. Kend de emner, der undervises i i klasseværelset, og find måder at integrere læringen i hjemmet på. Når barnet f.eks. er ved at lære at se klokken, kan du med jævne mellemrum spørge barnet om, hvad klokken er. Når det er ved at lære om penge, så tag det med til købmandshandel. Peg på priserne, og lad ham hjælpe med kasseprocessen. Sociale aktiviteter i samfundet kan også fungere som et værdifuldt læringsredskab. Børn med kognitive funktionsnedsættelser kan tage forbillede i deres jævnaldrende børns adfærd, forbedre deres sociale færdigheder, opleve nye og anderledes omgivelser og vigtigst af alt, have det sjovt. For at støtte barnets succes bør familiemedlemmer og de fagfolk, der yder tjenester til barnet, arbejde sammen for at forstå dets styrker, svagheder og interesser.

Næste skridt

Det kan være en følelsesmæssig tilpasning at finde ud af, at et barn har en kognitiv funktionsnedsættelse. Forældrene kan have brug for tid til at bearbejde følelser af sorg, skuffelse eller ængstelse. Når de har haft tid til at tilpasse sig, kan forældrene søge kontakt med andre familier med børn med en kognitiv funktionsnedsættelse. De bør tale med deres egen familie og venner for at forklare barnets behov og få deres støtte. De kan også begynde at indsamle de oplysninger, som de har brug for til at opdrage deres barn. Ressourcer om specifikke emner som f.eks. sprogudvikling, positiv adfærdshåndtering, tidlig indgriben og familiedynamik kan være særligt nyttige. Uddannelsesprogrammer af høj kvalitet, et stimulerende hjemmemiljø, god sundhedspleje og positiv støtte fra familie, venner og lokalsamfundet gør det muligt for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv. Kognitive funktionsnedsættelser er et af de handicaps, der kvalificerer til specialundervisning og relaterede tjenester i henhold til Individuals with Disabilities Act (IDEA). For børn på tre år og derover bør det lokale uddannelsessystem kontaktes for at få flere oplysninger om berettigelse og særlige tjenester.