Fakta om zebraer

Zebraer: zebraer er stribede, afrikanske pattedyr af slægten Equus.

Der findes i øjeblikket tre arter af zebraer: Grévy-zebraen (Equus grevyi), slette-zebraen (E. quagga) og bjerg-zebraen (E. zebra). Sletzebraen er den mest almindelige af de tre arter. Deres striber varierer i størrelse og mønster, afhængigt af arten.

Størrelse og vægt:

Zebraer varierer i størrelse afhængigt af arten. Grévy’s zebra er den største. Den er ca. 4,10 til 5,25 fod i skulderhøjde og vejer 776 til 992 pund. Bjergzebraen er lidt mindre og er ca. 3,81 til 4,79 fod i skulderhøjde og vejer 450 til 948 pund. Sletterzebraen er den mindste af de tre arter og er mellem 3,61 og 4,76 fod i skulderhøjde og vejer mellem 386 og 849 pund.

Udseende:

Zebraen er kendt for sit sort- og vægtstribede mønster. Den er et medlem af Equus-familien og er nærmest beslægtet med heste og æsler. De tre arter adskiller sig en smule i udseende.

Grévy-zebraen har et muldyrslignende udseende med et smalt kranie, en robust hals og koniske ører. Den har et smalt stribet mønster med koncentriske bagkropsstriber. Den har en hvid mave og halefod. Den har også en hvid kant omkring snuden.

Bjergezebraens striber er mellembrede mellem de to andre arter. Dens striber forbinder sig med en rygstribe, der ender i en gitterstribe på bagkroppen, som også har vandrette striber. Bugen er hvid, mens snuden er foret med kastanjefarvet eller orange. I sammenligning med de andre arter er dens øjenhuler mere afrundede og placeret længere tilbage.

Sletterzebraen har brede striber, der er vandrette på bagkroppen. De nordlige bestande har mere omfattende striber, mens de sydlige bestande har hvidere ben og kinder. De sydlige populationer har også hvidere ben og baller, samt flere brune skyggestriber mellem de sorte striber. De har relativt korte ben med en skole med en konveks pande og en konkav næseprofil.

Diet:

Zebraer er planteædere, der spiser planter. Zebraer spiser primært græs, men vil også spise andre planter, hvis der er mangel på græs.

Habitat:

Zebraer kan findes i en række forskellige habitater såsom savanner, græsmarker, skovområder, buskmarker og bjergområder.

Geografi:

Zebraer er hjemmehørende i det østlige og sydlige Afrika.

Afdrætsformer:

Af slette- og bjergzebraer parrer de voksne hunner sig kun med deres haremshingst. I mellemtiden er parringen mere promiskuøs hos Grévys zebraer. I gennemsnit er drægtighedsperioden ca. 11 til 13 måneder, afhængigt af arten. Hunnen føder typisk én nyfødt, kaldet et føl, ad gangen.

Føllet er i stand til at løbe inden for en time efter sin fødsel. Moderen holder et omhyggeligt øje med den nyfødte og præger sit eget strimmelmønster, duft og vokalisering på føllet. Selv om føllet vil forsøge at græsse efter et par uger, vil det ofte fortsætte med at amme i otte til tretten måneder.

Social struktur:

Zebraer er sociale dyr og lever i grupper, der kaldes flokke. Der er typisk en ledende han i flokken, som kaldes en hingst. Hjorden består også af flere hunner og deres unger. Hingsten holder sig bagest i gruppen for at forsvare sig mod rovdyr. Når zebraer er samlet i grupper, gør striberne det svært for rovdyr, herunder løver og leoparder, at finde frem til en enkelt zebra, som de kan jage.

Zebraer kommunikerer med hinanden gennem ansigtsudtryk, øreplacering og lyde. De laver høje brægende eller gøende lyde og bløde snøftende lyde. Deres øreplacering, hvor vidt åbne deres øjne er, og om de viser deres tænder, sender alle et signal.

Livvidde:

En zebras gennemsnitlige levetid i naturen er 25 år.

Trussel:

Løver, hyæner, vilde hunde og geparder er blandt zebraernes naturlige rovdyr. De største trusler mod zebraer er dog knyttet til menneskelige aktiviteter som f.eks. jagt og tab eller fragmentering af levesteder. Tab af levesteder som følge af menneskelig indtrængen, landbrugspraksis og græsning af husdyr er fortsat et problem i forbindelse med den fortsatte bevarelse af denne art.

Jagt er en anden stor trussel mod zebraer, primært for deres skind og for deres kød. I Etiopien er jagt den primære årsag til tilbagegangen for Grévys zebraer. Selv om de primært jages for deres skind, bliver de lejlighedsvis dræbt for deres føde. Lejlighedsvis dræbes de og anvendes til medicinske formål i nogle regioner. Ud over ulovlig jagt er Grévys zebraer også truet af sygdomsudbrud, tørke, tab af levesteder og fragmenterede bestande.

Bevaringsstatus:

Sletterzebraen er opført som næsten truet af IUCN. I mellemtiden er bjergzebraen opført som sårbar, og Grévy-zebraen er opført som truet.

Beskyttelsesindsats:

Beskyttelsesgrupper som African Wildlife Foundation (AWF) arbejder for at beskytte alle tre zebraarter ved at samarbejde med lokale regeringer og samfund. Nogle af deres metoder omfatter: udpegning af korridorer for vilde dyr, fremme af bæredygtig forvaltning af husdyrhold, anvendelse af teknologi til bevarelse og inddragelse af vildtspejdere.